Hvordan bevarer man søstersindet med 16 års aldersforskel og forskellige forældre?

Artiklen her er fra 2018. Charlotte Steen er i foråret 2023 aktuel i DR's 'Danmarks næste klassiker'. 

Barndom
Charlotte: – Vi er opvokset i et stort hus med en dejlig have i Snekkersten. Vi var en sammenbragt familie, og jeg var den ældste af i alt fire søstre. Jeg var 16 år, da Susanne blev født, og den store aldersforskel betød, at jeg var meget væk, da Susanne var lille. Jeg havde krudt i røven og havde brug for at komme væk fra familien. Derfor rejste jeg i fem måneder rundt i Afrika og tomlede i Israel.

– Man kan altid underholde med, hvor svært det var at være skilsmissebarn, men vores mor var og er stadig samlingspunktet i familien. Hun er en, der samler. Og det betød meget, da vi var børn.

LÆS OGSÅ: "Vi fandt en ekstrem tryghed i hinanden, mens alt andet føltes lidt utrygt"

Susanne: – Jeg har aldrig rigtig mærket, at vi var en sammenbragt familie. Måske fordi jeg var den yngste og ikke forstod lige så meget som de andre, men senere hen har jeg har heller aldrig tænkt over det. Der har altid været plads til os alle, men det har også krævet nogle stærke hovedfigurer i form af vores mor og min far, som formåede at skabe et godt sammenhold i familien. Men der var ingen tvivl om, at det førte en svær tid med sig, når nogle af børnene var skilsmissebørn, mens jeg var den heldige, der boede sammen med både min mor og far. Jeg havde hele pakken plus tre fantastiske søstre.

Søsterskab
Susanne: – På grund af den store aldersforskel har vi meget af tiden været forskellige steder i livet. Men i takt med at vi er blevet ældre, har vi fået mere og mere gavn af hinanden. Jeg har altid set meget op til Charlotte og brugt hende som inspiration. Hun har lært mig, at man ikke skal tage livet for tungt, for der kommer en ny dag i morgen. Man skal have ja-hatten på, tage tingene med et smil og se det positive i mennesker. Da jeg var yngre, brugte jeg Charlotte til at "godkende" mine nye kærester. Jeg startede altid med at introducere dem for Charlotte, før jeg viste dem frem for min mor. Hun var mere borgerlig, og jeg var nervøs for, hvad hun ville sige, men jeg vidste, at Charlotte var meget large og kunne se muligheder i alle, ha ha.

– I dag hjælper vi mere hinanden med livet. Eksempelvis når tæt familie er syg, står vi hinanden nær. Lige nu er min far syg, han lider af alzheimers, og selvom han ikke er Charlottes far, så hjælper vi begge med at aflaste vores mor.

Charlotte: – Susanne og jeg ses ikke så meget i hverdagen, fordi vi begge har travlt. Men når vi ses, er vi ofte sammen i flere dage. Vi rejser meget sammen som familie, og i øjeblikket er vi ofte i Indien for at besøge vores anden søster, der bor der. Det er en god måde at være sammen på som familie.

LÆS OGSÅ: Louise Dorph: “Alderen har lært mig at være mere i nuet”

– Vi er ikke en familie, der bare sidder ned og snakker. Vi har altid gang i noget. En kreativ proces. Sidste år var hele familien i Skagen, og jeg skulle lave en skulptur til The Voice, hvor jeg fik alle til at hjælpe mig med at tegne skulpturen. Det er i virkeligheden der, vi bruger hinanden mest. Når vi holder ferier sammen og har et projekt sammen, og det er også her, vi får samlet op på det forsømte. Det er en sjov måde at holde sammen på familien på, men det gør også, at vi bliver ved med at kende hinanden.

Karriere
Charlotte: – Jeg har altid gerne villet være kunstner eller håndværker. Siden jeg var lille, har jeg elsket at bygge. Jeg gik på byggelegeplads og byggede kaninbure efter skole, og jeg blev rost for det, jeg gjorde. Vores mor var godt klar over, at jeg ikke syntes, det var sjovt bare at sidde på skolebænken og læse.

– Arkitektur, kunst og indretning har altid interesseret både mig og Susanne, og det har vi arvet fra vores mormor og mor. Vi har altid fået at vide, at vi måtte være det, vi ville, så længe vi kunne forsørge os selv.

Susanne: – Kreativiteten har vi haft med os i alt, hvad vi laver. For mig har der altid været noget ved dansens verden, som har føltes livsbekræftende – også når det har været hårdt. Balletten har til tider kostet mig mange tårer. Det er et hårdt arbejde, og der er meget frustration og konkurrence forbundet med at danse, men jeg har også lært, at det er okay, at ting gør ondt, så længe det også giver én energi.

– Vi har begge lært, at vi har skullet finde vores hylde og bruge vores evner på bedst mulig vis. Det er den evige søgen, vi har i familien, men det kræver også, at man har et realistisk syn på verden – og det har vi også. Vi har lært, at man skal have fingrene nede i mulden, grave selv, men det er også en del af det sjove ved livet. Ellers bliver det hele for posh.