Barbara Topsøe-Rothenborg Bytte Bytte Baby
SPONSORERET indhold

”Jeg tænkte, om det ikke var meningen, at jeg skulle have børn”

Barbara Topsøe-Rothenborg gik fra ikke at vide, om hun ville have børn, til ikke at ønske sig noget mere intenst. Men det tog seks forsøg i fertilitetsbehandling, før testen viste to streger. Nu har hun lavet en film, som netop handler om fertilitetsbehandling, fordi vi skal være bedre til at tale om det.

Af:: Nanna Frank Foto: Nanna Frank
31. mar. 2023 | Børn | ALT.dk

En kvinde og en mand møder hinanden. De forelsker sig, gifter sig, og inden længe kommer der et kærlighedsbarn til verden. Det er en historie, vi ofte har hørt og set i filmens verden, men virkeligheden ser bare nogle gange lidt anderledes ud. Det har Barbara Topsøe-Rothenborg erfaret.

”Jeg er helt klart et filmmenneske, så jeg havde romantiseret alt det, jeg så på film i min barndom,” fortæller hun til ALT.dk

Barbara er lige nu aktuel som instruktør på filmen ’Bytte Bytte Baby’, som netop har haft premiere. I filmen møder vi to kvinder, som begge må få hjælp af fertilitetsbehandling for at kunne få det barn, de længes så meget efter. Det er en personlig film, forklarer Barbara, som er blevet inspireret af det virkelige liv. For langt fra filmens verden har Barbara nemlig selv måtte gennemgå fertilitetsbehandling for at få de børn, hun drømte om.

”Mange af os, der har været i fertilitetsbehandling, har følt sig pinlige og alene om det, fordi det stadig er et tabubelagt emne. I vores research havde vi mange fokusgrupper, og der kunne jeg virkelig mærke, at jeg netop ikke var alene. Der var så mange, som hungrede efter at få det at gå i fertilitetsbehandling bearbejdet på en eller anden måde,” erkender hun.

Derfor har det været en terapeutisk oplevelse at lave filmen, som hun håber kan skabe et rum, hvor man gerne må sige højt, at livet ikke er som i en romantisk komedie.

”Jeg tror, at det var værre for ham, at jeg var knust”

Barbara blev danmarkskendt efter sin hovedrolle i tv-serien ’Nana’ i 80’erne og som Yrsa i ’Krummerne’ i 90’erne, og i starten af sine tyvere flyttede hun til USA. Her smagte hun friheden og levede et ungdomsliv, hvor hun kunne skeje ud. Men drømmen om at få børn begyndte at vokse, og da hun var i starten af sine tredivere, drog hun hjem til Danmark.

Her mødte hun sin eksmand - og det stod hurtigt klart, at de ønskede at skabe en familie, hvilket de gik i gang med kort tid efter drømmebrylluppet. Men efter en længere periode med kun en enkelt streg på graviditetstesten, måtte de indse, at de blev nødt til at søge hjælp hos lægeverdenen – og beskeden var klar: Barbara og hendes eksmand var svært udfordret på fertiliteten.

”Det knuste helt klart min drøm fuldstændig, at vi ikke kunne blive gravide naturligt. Jeg tror også, at det var rigtig hårdt for min eksmand, og jeg tror, at det var værre for ham, at jeg var knust af, at vi skulle have hjælp, men der var ikke noget at gøre ved det. Det var bare at komme op på hesten og i gang,” husker hun.

Og i gang gik de. Men forsøg efter forsøg efter forsøg mislykkedes, og det tog hårdt på Barbara.

”Der blev jeg mere og mere panikslagen og angst. Jeg tror, at alderen havde gjort, at det var virkelig tydeligt, at det var det, jeg ville. Nu havde jeg brugt 11 år i USA på at være egoistisk og fyre den af, men nu manglede jeg noget substans. Så for hver gang det ikke lykkes, blev jeg mere og mere knust og bange,” forklarer hun.

Barbara er selv vokset op med en psykisk syg far og en mor, der var skuespiller og rejste landet rundt, og derfor hungrede hun efter den kernefamilie, hun ikke selv har haft – og det gjorde hende nærmest desperat.

Hver gang et forsøg hos fertilitetsklinikken ikke lykkes, sugede Barbara til sig af nye råd. Alt fra ’Spis dig gravid’-bøger til alternative behandlinger. Hun trænede mere, så mindre så holdt hun sig fra specifikke madvarer, mens hun åd løs af en anden. Alt sammen i håbet om, at testen en dag ville vise to streger.

”Holy crap, der er meget, man skal og kan gøre. Hele ens krop bliver en slagmark, men man må samtidig ikke stresse over det. Man skal slappe helt af,” siger hun med et ironisk grin over den absurde situation, hun stod i.

Tankerne for rundt i hovedet i døgndrift, men én specifik tanke var den sværeste og mest dominerende:

”Jeg nåede at tænke, om det ikke var meningen, at jeg skulle have børn.”

Gravid uden eksmanden i landet

I filmen ’Bytte Bytte Baby’ ser vi, hvordan Mille Dinesens karakter må bede om pause midt under en retssag for at blive stukket med hormoner – og sådanne scener er direkte taget fra Barbara Topsøe-Rothenborgs eget liv. Hun har selv stået på de mærkeligste steder og hevet nålen frem for at stikke sig i maven. En gang foregik det på et toilet i et bumletog, der rystede fra side til side, mens det kørte tværs gennem landet.

”Virkeligheden overgår virkelig fantasien, når man tænker tilbage på tiden, vi var i behandling. Der er folk, som har måtte stikke sig i et fly. Det er ikke særlig praktisk i virkeligheden at skulle stikke sig samme tid hver dag,” siger hun.

Hun husker særligt gangene i venteværelset på fertilitetsklinikken, hvor nogle par kom ud og var fuldstændig sønderknuste, fordi de havde fået dårlige nyheder, mens andre kom ud og var lykkeligere end nogensinde, fordi de endelig var blevet gravide. Det var enormt følelsesmæssigt hårdt at være i, erkender hun.

”Når det ikke lykkedes, så braste min verden fuldstændig sammen. Det er sjovt, hvordan jeg gik fra at tænke, at jeg måske skulle have børn, til at det er det eneste, jeg ville.”

Det tog Barbara og eksmanden Martin seks forsøg, før hun blev gravid. Op til den positive test havde hun taget fire måneder fri netop i et forsøg på at slappe af og ikke være stresset.

Fordi hun nu var ved at nærme sig slutningen af sine 30’ere, havde lægerne også, at hver cyklus talte. Derfor ville skæbnen det, at hun fik lagt æg op, mens eksmanden var på forretningsrejse i Japan – og denne gang lykkes det.

”Det var lidt vildt at blive gravid, imens min man sad i den anden ende af verden,” griner hun.

Men gravid blev hun – og så startede en ny lavine af bekymringer.

Ny tid – ny angst

”Da det endelig lykkedes, blev angsten for aldrig at blive gravid afløst af angsten for at miste barnet. Jeg stod op på min cykel hver eneste gang, der var en brosten, fordi jeg var angst for, at fostret ville løsne sig. Når jeg sad i bilen, løftede jeg numsen hver eneste gang, der kom et bump på vejen. Det er ikke rationelle følelser. Jeg undgik mange madvarer og var generelt meget hysterisk. Jeg blev nervøs ved sex, fordi jeg var virkelig bange for, om jeg kunne ryste fostret løs.”

Barbara følte sig på en og samme tid velsignet, men også ufatteligt sårbar. Hun havde fået at vide, hvor fantastisk det ville være at blive gravid, og hvor skøn en oplevelse, det er. Men hvorfor var det ikke sådan, hun følte?

”Jeg følte mig udenfor, da jeg blev gravid, fordi alle sagde, at det ville være helt fantastisk. Jeg synes, at det var meget unaturligt og meget mærkeligt. Jeg følte, at der var en alien i mig. Det er så mærkeligt alt det, der sker derinde. Jeg følte mig mest af alt alene, fordi jeg var skamfuld over ikke at være udpræget glad for min situation,” husker hun.

Som om det ikke var nok, var hævede fødder og hæmorider også noget, Barbara døjede med under graviditeten. Kombineret med alle tankerne og al angsten resulterede det i ni hårde måneder.

”Alle spurgte, om det ikke var helt fantastisk at være gravid, men sandheden er, at det var virkelig hårdt. Jeg følte mig alene, men det var nok, fordi jeg var skamfuld over at have det sådan. Vi ville det i så lang tid, og vi har betalt for det, og det er drømmebarnet, og så er det bare ikke…” Hun tager en dyb indånding.

Da graviditeten endelig nærmede sig sin slutning, lå hendes søn, Alexander, forkert, og efter et mislykket vendingsforsøg, måtte hun erkende, at fødslen skulle foregå ved kejsersnit.

Et hårdt fertilitetsbehandlingsforløb, endte i en hård graviditet, som til sidst endte ud i et kejsersnit, tog hårdt på Barbara.

Men en ting var sikkert: Det hele var ligegyldigt, da Alexander først kom til verden en sommerdag i 2017. Alle nålene, alle smerterne, al angsten og al frygten gled i baggrunden, da hun fik sin søn i armene for første gang.

”Det var den største og mest sindssyge kærlighed, jeg nogensinde har prøvet. Hver eneste dag, når jeg kigger på mine unger, bliver jeg fuldstændig forelsket. Det er det største, jeg nogensinde har prøvet. Det er det hele værd,” siger hun og smiler.

”Men vi skal tale lidt mere åbent omkring alt det her. Jeg tror, at det ville hjælpe helt vildt. Det er jo netop det, jeg håber, at jeg kan gøre med denne her film: At folk får lyst til at tale mere om graviditet, fødsler – og i særdeleshed fertilitetsbehandling.”

Anbefalet til dig