”Børn er den ægte vare!”

Bubber elsker børn, og børn elsker Bubber. Nu er børnevennen sprunget ud som filminstruktør, naturligvis med en børnefilm. Her har han brugt sit talent for at grundelske de børn, han møder, og skabe så stor tryghed omkring dem, at de kan blomstre. Præcis som han også altid har gjort med sine egne børn.

Bubber ? navnet kan ikke undgå at starte en associationsrække hos de fleste af os. Lige siden han som helt ung debuterede i tv-programmet Bubbers Badekar, har han været danmarksberømt som børnenes bedste ven. For eksempel var det et genialt træk at konkurrere med de børn, som ringede ind til programmet, om hvem der først kunne lægge på, så børnene kom ud af røret igen på en venlig måde. Bubber er en mand, som både forstår tv-mediet og formår at skabe tillid hos børn (og voksne) på under et splitsekund ? og det har skabt ham en helt særegen status hos både børn og voksne gennem de sidste tyve år. Først gennem ?Snurre Snups Søndagsklub,? så gennem populære programmer som ?Den store klassefest,? ?Kok Amok,? ?Scenen er din? og ?Bubber og BS på afveje.?

Ved siden af tv-karrieren har Bubber også skrevet flere bøger, blandt andet ?Verdens Farligste Bog,? om børns oplevelser med frygt og angst, og ?Kloden Rundt I Danmark,? en international kogebog sammensat af danske, multietniske børns fortrukne hjemstavnsretter, samt pixi-bogen ?Robertas Bamse,? til fordel for Red Barnets velgørenhedsarbejde.

Børn har stort set været omdrejningspunktet gennem hele hans karriere, og privat er han da også omgivet af en del børn. Bubber er nemlig gift med ?Ibsen,? der faktisk hedder Christina og har med hende tre børn Sofia på 16 år, Oskar på 15 år og Laura på 12 år.

Nu debuterer han så som filminstruktør på en børnefilm. Nemlig Ole Lund Kirkegaards ?Frode og alle de andre rødder,? som har premiere den 8. februar.

Mine børn skal være tilstede

Men bliver Bubber da aldrig træt af alt det her med børn?

?Nej, det gør jeg ikke. Jeg har ingen ambition om at slippe børnestoffet. Det er en af de ting i livet, som er vigtige for mig. Børn interesserer mig, og det har ikke ændret sig, selv om mine egne børn er ved at være store. Børn har den ægthed og umiddelbarhed, som, jeg synes, er noget af det fineste i verden. Og det er dejligt at arbejde med. Her med den nye film har jeg virkelig kæmpet for, at børneskuespillerne skulle være ægte personer med ægte venskaber ? så man tror på historien, og det har været en kæmpe udfordring. For børn kan jo ikke forstille sig. Hvis de gør det genialt i første optagelse, er det ikke sikkert, de kan huske, hvad de gjorde, når vi skal optage det igen. På den måde er det jo helt anderledes svært med børn end med voksne skuespillere,? forklarer Bubber, som i virkeligheden hedder Niels Christian Meyer, men det er der vist ingen, der tager sig af…

Ligesom Bubber kræver ægthed af børnene foran kameraet, kræver han også ægthed af sine egne børn.

?Jeg vil have, at mine børn er tilstede, når vi for eksempel kører bil sammen. Ligesom jeg kræver, at jeg selv er nærværende og taler med mine børn om, hvad vi kører forbi, eller hvordan de har det, eller hvad vi har oplevet. Vi har øvet meget med dem. For de SKAL sgu kommunikere med os. Hvis vi bare er sammen uden at tale, om det vi ser og oplever, så er der da ikke noget ved det. Det gør vi aldrig. Vi taler helt vildt alle sammen, og børnene er gode til at give hinanden plads og taletid,? siger Bubber og nævner som eksempel, at han altid har undret sig over de børn, der ikke ville med deres forældre hjem efter en børnefødselsdag.

?Jeg har aldrig gidet det der med, at de ikke vil med hjem. Hvis jeg kommer og henter mine børn, skal de være glade, give mig et ordentligt knus og sige Hej far, og så skal de som det mest naturlige sige pænt farvel og tak for i dag og gå med mig hjem, når vi skal ud af døren. Det har jeg været rimelig konsekvent med, helt siden de var små. Jeg har det svært med børn, der ikke gider hilse på deres egne forældre eller ikke kan sige ordentlig goddag og farvel. Og de skal søreme svare, når de bliver spurgt. Og sige tak!?

Hvad så, hvis ens barn er meget genert?

?Så skal man da netop arbejde med det. At et genert barn bare skal have lov at være genert, det svarer til at sige, at ens datter er meget tyk, så derfor skal hun have et ekstra stykke lagkage. Det går jo ikke. Man må arbejde med de ting, for børnene egen skyld. Det er helt almindelig dannelse, at man skal kunne med andre mennesker.?

Børn skal roses helt vildt

I arbejdet som filminstruktør har Bubber automatisk gjort brug af sin måde at være far på:

?Børneskuespillere skal anerkendes og roses helt vildt og helt sindssygt hele dagen. Men en af de vigtigste ting er, at jeg skal være helt, helt klar i spyttet over for børnene og vide, hvad jeg vil. Ellers går det helt galt. Og det dur slet ikke at være vildt kontant eller opføre sig på en måde, som kan virke for surt eller for strengt, for så går de øjeblikkeligt i baglås. Og sådan er det også med børneopdragelse generelt. Børnene på settet spejlede mig og mit humør. På samme måde spejler børn jo deres forældre helt vildt. Som forælder er det min fornemste pligt at være et godt eksempel. Og hvis du ikke selv er helt klar over, hvad de må og ikke må, hvor skal børnene så vide det fra??, spørger Bubber, som derhjemme har gjort meget ud af at vise og forklare og forvente, at børnene er ordentlige mennesker.

?Jeg vil til enhver tid hellere have, at et af mine børn får en lortekarakter end, at han eller hun er en dårlig kammerat. Mine børn skal stoppe dem, der mobber andre for eksempel ? det forventer og forlanger vi. Jeg har altid sagt: Vær sammen med dem, der bygger op ? det er dødssygt at være sammen med de mennesker, som bare river ned, hvad andre har skabt.

Som far, synes jeg det har været vigtigt at vise mine børn, hvad min holdning er til tingene. Og så er det deres opgave at skubbe til den, hvis de har lyst. Det kan de så gøre mere eller mindre charmerende, og min holdning er, at hvis mine børn er frække med charme, så er det helt okay. Sådan er livet jo så uretfærdigt,? siger han og griner.

Børn skal dog heller ikke vokse op som tro kopier af deres mor eller far.

?Jeg skal som far bare støtte dem og give dem et godt selvværd og en god selvtillid og en tro på, at de kan klare udfordringerne på deres vej. Jo mere de tror på, at det, de gør, og det, de kan, er helt i orden, jo mere tager de affære. Børn skal føle, at de er grundelsket, så får du det hele igen. Jo mere du investerer, jo mere får du igen ? det gælder både i relation til egne børn, og når man arbejder med andres børn.?

En tosset familie

Hvad er god underholdning for børn?

?Det er der meget, der er. Jeg synes alt omkring computerspil og den interaktivitet, man finder der, er helt kanon. Der er film og tv jo langt mere passivt. Men jeg synes også, det har sin charme at hive børnene med i biografen og fortælle dem en rigtig god historie. Så kan de bare læne sig tilbage og nyde det.

En børnefilm som ?Frode ? og alle de andre rødder? kan bruges til at give de mindre børn et indblik i, hvordan de større børn tænker. I dag leger børn jo mest med børn på deres egen alder i skole og SFO. I filmen kan de så få et indblik i, hvordan de her børn tænker og agerer og se, hvor vigtigt det er med gode venskaber. Frode er nemlig helten, men han kan i virkeligheden ingenting uden sine venner. Det, synes jeg, er en fin pointe.

Men selvfølgelig er det vigtigste, at børn er sociale sammen og spiller, leger og bevæger sig.?

Hvad vil dine børns venner sige om Bubbers familie?

?De vil nok sige, at vi er en lidt tosset familie, men det er ikke sådan, at jeg begynder at lege Snurre Snups Søndagsklub, når børnene har venner på besøg. Slet ikke. Det har jeg aldrig gjort. Mine børns venner vil nok sige, at jeg faktisk ikke er ret meget hjemme. Det er jeg heller ikke i perioder, og derfor er jeg ekstra glad for, at jeg har valgt en fantastisk kone og mor til mine børn, som elsker og gider familien. Hun har virkelig været god til at bakke mig op og sørge for, at familielivet gled på skinner. Vi har i det hele taget været virkelig gode til at tage tingene stille og roligt, som det passede hen ad vejen. Vi har aldrig delt dagene op, som min dag og din dag, hvor man skulle stå tidligt op ? vi har reageret og navigeret efter vores mavefornemmelse, og det har været godt. Både professionelt og privat.

Jeg kan dog rigtig godt lide at lære mine børns venner at kende. Og nu er de jo blevet så store, at de spiser middage sammen med os, og så er det rigtig sjovt at sidde og snakke med dem og finde ud af, hvad der sker for dem i deres liv.?

Det bedste ud af livet

Hvad er forskellen på at være småbarns far og far til store børn?

?Før i tiden havde du rimelig godt styr på, hvad dit barns liv gik ud på. Du vidste, hvem de legede med, hvad de foretog sig i børnehaven og i skolen, og hvem deres kammerater var. Nu har du ikke styr på noget. Nu taler de på mobilen med hinanden og på nettet og på nogle af deres helt egne kommunikationskanaler, som vi forældre intet har at gøre med. Som far er jeg ikke længere lige velkommen i alle problemstillinger, og det er svært at vide, hvornår man gerne må gribe ind, og hvornår man bare skal holde sig langt, langt væk.

Problemerne er jo nogle helt andre. Hvad der virkede som store problemer, da børnene var små, virker helt, helt ligegyldige nu. Dengang handlede det om, at barnet havde hostet hele natten, eller om hvornår vi skulle tage sutten. Nu handler det om, at man bare gerne vil have, at de får det bedste ud af livet, og helt konkret tænker man om natten på, hvornår de dog er hjemme, og hvorfor de ikke er kommet hjem endnu, og hvem de mon støder ind i, når de sådan er ude på egen hånd,? siger Bubber, som synes, at det er sjovt, at man som forældre hele tiden glæder sig til den næste fase. Når de er babyer, glæder man sig, til de første gang kan spise en rugbrødshapser, og gå og tale, og når de går i børnehave, glæder man sig, til de skal starte i skole? Man kan godt komme til at glemme at nyde den fase, ens børn er i lige nu.

?Sofia er lige startet i 1.G, og nu har jeg det for første gang sådan, at PUHA, nu må tingene godt gå lidt langsommere. Det er først nu, at resultatet af vores opdragelse brager helt igennem, og meget har vi gjort rigtig godt, men jeg kan da også se, at det er en fejl, at vi ikke har prioriteret mere at gøre dem mere selvstændige.. Mine børn er for eksempel ikke typerne, der selv laver deres egen madpakke, vasker tøj eller vasker op. De har ikke lært at budgettere med deres lommepenge, eller at hvis ikke de vil cykle, så kan de gå. Men det må vi så lære dem nu.

Men det er svært. For på den ene side vil jeg gerne have, at de skal ringe efter mig, så jeg kan hente dem, når de er ude. På den anden side vil jeg gerne sove i fred. Så jeg er ved at finde ud af, hvor meget jeg skal stå til rådighed, og hvor meget jeg ikke skal…

Det samme med skole og arbejde. På den ene side skal Sofia have fred til at koncentrere sig om skolen, på den anden side lærer hun en masse af at have et fritidsjob. Så det har hun nu.?

Hvilken slags far er du nu?

?Jeg er først og fremmest deres far og ikke deres bedste ven. Mine børn skal vide, at de kan komme til mig på alle tidspunkter af døgnet, og sådan vil det altid være. Jeg har intet behov for at lege, at deres liv også er mit på den måde, men jeg har behov for at kæmpe for og med dem resten af mit liv. Lige nu er jeg så ikke bare far. Min Sofia på 16 år tror i hvert fald, at jeg er en blanding mellem hotelportier, taxachauffør og bank,? siger Bubber med et smil og peger på det paradoksale i, at vi lever i en tid, hvor de unge ikke kan blive gamle hurtigt nok ? og vi gamle vil være unge.

?Det er rystende, at alle gerne vil være omtrent den samme alder,? siger han.

Jeg fortryder intet

Hvad er ulempen ved at være Bubbers børn?

?Det er svært at sige. Jeg tror ikke, mine børn har været udsat for noget, der gav dem sår på sjælen. I vores familie har ingen gjort noget ud af, om man var i tv eller ej. For mine børn er det bare jordens mest almindelige ting. At lave tv har heller ikke været en big thing for mig nogensinde.

Det er bare det, jeg har kunnet finde ud af. Jeg kan ikke finde ud af at gå i skole og studere. Hvad angår ubehagelige overskrifter i aviserne, så kan de jo ikke undgås, og mine børn har et ret pragmatisk forhold til dem. Det værste var, dengang jeg blev fyret som redaktør. Da var der nogle af de ældre elever, der havde taget spisesedlen med over i skolen, men mine børn sagde bare: Ja, og hvad så? Og så var der ikke så meget mere i det??

Er der noget, du har fortrudt?

?Nej, man kan ikke det hele! Som forælder kan du aldrig gøre det godt nok. Du kan fylde på og fylde på, men det er aldrig tilstrækkeligt. Derfor må du hvile i, at du har gjort det godt nok. Jeg har måske ikke været til ethvert lucia-optog, men så har min kone, og så har vi alligevel klaret det på den måde.

Jeg har arbejdet meget, men så har vi til gengæld været rigtig meget sammen på andre tidspunkter. For eksempel sejler vi hele sommeren, og der lever vi helt tæt sammen i mange, mange uger ? og det elsker jeg!

Nej, jeg fortryder intet. Jeg ville gøre alt det samme igen. Mine børn er kærlighedsmennesker, som ved, hvor elskede de er, og det er det vigtigste overhovedet.

Jeg bliver så glad, når jeg kigger på dem. Det er jo et mirakel, at det er tre mennesker med hver sin perfekte, særegne personlighed. Og jeg nyder den dag i dag at kigge på dem, når de sover, eller når de kommer og spørger mig til råds.

Jeg synes, de er harmoniske og selvstændige på den fede måde ? og det er en stor tilfredsstillelse som far!?

BUBBERS BEDSTE RÅD TIL FORÆLDRE

– Husk, det er det største privilegium i hele verden at have børn. Tiden går alt-alt-alt for stærkt, og lige pludselig er de på vej væk. Nyd det for pokker og husk, at hvis du er interesseret nok i dem og interessant nok for dem, så får du det hele igen, når du selv er gammel.

– Børn er jo hele meningen med livet. Vær derfor opmærksom på at investere kraftigt i dem, så de aldrig helt kapper båndene til dig.

Bubber instruerer en scene fra ?Frode og alle de andre rødder.?