Bryster her og der
Hun gør det, hvor hun vil, og når hun vil. På caféen, på bænken, i butikken, restauranten, parken, bussen, til festen, jobsamtalen … kvinden, der ammer! Hverdagen uden for hjemmet er fyldt med ammebryster, der titter frem hist og pist. Er nutidens mødre blevet mindre blufærdige? Vores Børn har talt med sociolog Emilia van Hauen om ammebrysternes indtog i det offentlige rum.
De fleste møder en ammende kvinde på deres vej gennem hverdagen i det offentlige liv. Og ofte kan det være på de særeste steder eller tidspunkter, at man kan se en mor hive op i blusen for at give sit barn lidt mad. Selv den pæneste spadseredragtsfrue kan blive skødesløs i ammesituationen.
Det hænder, at barnet falder i søvn og brystet bliver blottet, mens kvinden uforstyrret sludrer videre … Er vi kvinder blevet mindre blufærdige, og er der opstået en ny og anderledes ammekultur?
Det personlige bybilledeSociolog Emilia van Hauen mener, at mødre i dag bruger det offentlige rum på en anden måde end tidligere.
„I 1970’erne så man jo bongopatter og afbrændinger af bh’er. At bruge det naturlige som styrke var en form for social manifestering. Det, der sker nu, er, at vi lever en stor del af vores liv i offentligheden. Det at amme er en 1:1-situation – det er dig og barnet.
Mange kvinder i dag har travlt med en masse ting, som de ikke ønsker at lægge på hylden, når de bliver mødre. De vil også gå på café med veninderne og socialisere. Derfor ser man ofte, at de ammende tager deres private rum, eller især deres personlige rum, med ud i det offentlige.
Det personlige rum bliver mere og mere indskrænket. Mange kvinder har ikke det samme ønske om at skabe en ro omkring amning i hjemmet, som kvinder havde i 1930’erne, men vil integrere deres nye moderrolle i deres sociale liv og tager derfor barnet og hele barselslivet med ud i byen,” siger Emilia van Hauen.
Gylp i nakkenEr vi kvinder så bare helt okay med, at fremmede mennesker kan se vores stabel af cykeldæk på maven og mælkefyldte bryster?
„Et barn legaliserer, at man slipper nogle sociale konventioner. Det gør ikke så meget, at moderen træder i baggrunden og ser lidt hængt ud med gylp i nakken og fritlagte bryster. I det offentlige rum forholder fremmede mennesker sig til den ammende kvinde som en rolle … mor! Og derfor har det ikke så stor betydning for kvinden, hvad andre tænker om hende,” forklarer Emilia van Hauen.
„Det er ikke så meget et spørgsmål om, at mødre er blevet mindre blufærdige, men mere det, at de har skabt et privat rum i det offentlige, som de bliver nødt til at forholde sig til,” siger hun.
Borte, borte … tit-titNår brysterne titter frem i bylivet, er det også et resultat af, at der er flere kvinder i det offentlige rum end tidligere. Cafélivet blev populært i 1980’erne, men forestillingen om det at være mor har ændret sig inden for de sidste ti år.
„Folk er blevet langt mere netværksagtige, samtidig med at der er et langt større fokus på børnefamilier. Det er målgruppe nummer ét. Det ser man jo over hele linjen, lige fra tv-programmer til babybio og en masse nye baby-koncepter, der dukker op,” siger sociologen.
Bevar det æstetiske byrumDet er dog ikke alle, der mener, at det er i orden at amme hvor som helst og når som helst.
„Det er vigtigt, at mødre tænker sig om, når de ammer ude. Det kan overskride nogle menneskers sociale blufærdighedsgrænser, hvis de ikke udviser en vis form for diskretion. Jeg mener, at det er et generationsspørgsmål, da det ofte er ældre mennesker, som har det svært med en for løssluppen ammekultur,” siger Emilia van Hauen.
„Personligt synes jeg, at mødre skal huske på, at det offentlige rum er et æstetisk rum, og derfor skal man overholde de basale æstetiske regler. Hvis en kvinde hiver op i blusen, så man kan se alle dellerne, er det jo ikke særlig æstetisk. Det er ikke befordrende for samfundet, hvis alt det private bliver blottet. Selvfølgelig skal kvinder kunne amme ude, men de kan sagtens være lidt diskrete omkring det. Et samfund har brug for lidt mystik,” afslutter hun.
Vores Børn har været en tur i det offentlige rum, hvor vi fandt en række ammende kvinder. Her kan du læse deres holdninger til det at amme ude.
DYVEKE PÅ 25 ÅR OG THOR PÅ 33 ÅR HAR ALBA PÅ TRE UGER:
Dyveke: „Jeg har ikke noget problem med at amme offentligt, men det skal helst være et sted, som lægger op til det, og hvor der er andre med børn. Jeg er blevet mindre blufærdig end før, men jeg synes alligevel godt, at man kan være lidt diskret omkring det. Jeg har altid selv en ammetop på, når jeg ammer ude, fordi jeg ikke har lyst til at sidde med brystet fremme.”
Thor: „Jeg kan godt forstå, hvis der er steder, som ikke vil have, at mødre sidder og ammer. For hvis der er forretningsfolk, der er ude at spise, så er det ikke så smart, at der er en baby, der skriger, og løsslupne bryster. Det er en intim situation … altså man sidder jo heller ikke og klør sig i skridtet. Men på den anden side er det jo en naturlig ting, og man skal jo ud, så man får jo nok langsomt en forståelse for det.”
DEA PÅ 29 ÅR OG FRIDA MARIE PÅ SYV EN HALV MÅNED:
„I starten syntes jeg, at det var helt okay, men nu, hvor hun nogle gange er ukoncentreret og begynder at give slip, så er det sværere, fordi mit bryst bliver mere blottet. Når jeg er diskret, er det egentlig mere af hensyn til andre folks grænser end til min egen blufærdighed. Men man bliver jo nødt til at amme offentligt, hvis man gerne vil have et liv og komme lidt ud.”
SIGNE PÅ 30 ÅR OG BERTRAM PÅ NI MÅNEDER:
„Jeg er meget ude og har også ammet meget, når jeg er ude. Inden jeg fik barn, var jeg ikke sikker på, om jeg ville synes, at det var okay. Men man får et anderledes forhold til sine bryster. Det handler om, at barnet skal have sin mad og være glad. Jeg synes godt, at man kan være diskret omkring det. Altså man sidder jo for eksempel ikke og lufttørrer på en café.”
GUNILLA PÅ 31 ÅR OG BERTRAM PÅ OTTE MÅNEDER:
„Jeg har ikke så meget lyst til at amme ude. Jeg synes, at det er for intimt. Men det er min egen blufærdighed, for jeg er ikke generet af andre, der ammer ude. Der er dog nogle, som kan være lidt for ublufærdige, og som gerne vil vise deres eget bryst frem. Man kan jo godt dække lidt til, selvom det er en naturlig ting.”
HANNE PÅ 32 ÅR OG CLARA PÅ FIRE MÅNEDER:
„Jeg prøver at planlægge, så hun ikke skal ammes så meget ude. Mest af hensyn til andre. Jeg troede egentlig, at jeg ville være mere blufærdig omkring amning, men jeg synes, at det er helt naturligt. Ellers kan man jo heller ikke komme nogen steder. Når barnet er sultent, skal det nogle gange gå hurtigt, så en dag måtte jeg sidde i bilen og amme med brystet fremme og kroppen lænet ind over autostolen. Der var der da nogle bilister, som lige drejede hovedet, og det var alligevel lidt mærkeligt.”
TINE PÅ 31 ÅR OG EMILIE PÅ SYV MÅNEDER:
„Jeg ammer alle steder – på caféer, bænke, i offentlige parker – det har jeg det fint med. Jeg tror, at man får et andet forhold til at vise sin krop, når det er i forbindelse med amning. Men jeg kan da godt forstå, hvis det kan overskride nogle folks grænser. Derfor synes jeg også, at det er en rigtig god idé, hvis man som ejer af et offentligt sted sørger for at indrette et hyggeligt hjørne, hvor der er ro, og hvor der er rent, så mødre kan sidde der og amme.”
EVA PÅ 35 ÅR OG WILMA PÅ SYV UGER:
„Jeg ammer tit ude, og det generer mig ikke. Det er jo en naturlig ting, men det kan da godt være, at man ikke flasher brystet på samme måde som derhjemme. Jeg synes ikke, at det er i orden, hvis en café eller restaurant siger nej til amning, for det er jo en uskyldig og sød ting at give sit barn mad.”
{INFO}Emilia van Hauen er sociolog med speciale i moderne livsformer, HD(A), forfatter, journalist, samt stifter og ejer af Indalo Institute (www.indalo.dk). Emilia fungerer ofte som tv-kommentator ved royale begivenheder.
FAKTA FRA SUNDHEDSSTYRELSEN
I 1800-tallet mente den medicinske sagkundskab, at det var sundere for spædbørn at få flødeblanding eller suppe. Amning blev anset for usundt for sarte, fornemme kvinder.
Halvdelen af alle kvinder oplever at have ammeproblemer undervejs i forløbet.
Mellem 95 og 99,5 procent af alle danske mødre starter med at amme efter fødslen. Tallet har ikke ændret sig væsentligt siden sidst i 70’erne.
Amning stimulerer barnets eget immunsystem. Amningens beskyttende effekt er størst hos spæde børn, og hvor hygiejne- og sanitetsforholdene er dårlige.
Kvinder med meget små bryster kan have mindre lagerkapacitet og må følgelig amme hyppigere end kvinder med store bryster, men de producerer samlet over et døgn lige så meget mælk som kvinder med store bryster.
Risikoen for brystkræft falder med 4,3 procent for hver 12 måneder, kvinden har ammet, og med 7 procent for hver fødsel.
Flere undersøgelser har påvist, at ammede børn har mindre risiko for overvægt senere i barndommen og ungdommen.
En undersøgelse fra 2000 viser, at 59 procent af kvinderne i Danmark ammer fuldt ved fire måneder. I England og USA er det kun henholdsvis 27 procent og 18 procent af kvinderne, der stadig ammer fuldt ud efter fire måneder.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.