-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Dagbog fra Fridas start i vuggestue
Det ene øjeblik har du en lille baby med dig dag og nat. Det andet har du har overladt dit dyrebareste til en fremmed. For etårige Frida bød den første uge i vuggestue både på (mor)angst, forelskelse og tårer.
Mandag: Hvor er mit skab?
Jeg synes, at min Frida bare er en lille baby. Men faktisk er hun meget hurtigt blevet så stor, at det er tid til at bløde op for min beskyttertrang og overlade hende i fremmede hænder. Frida skal nemlig starte i vuggestue. Vi har fået en plads i Vuggestuen Spiren, der ligger på Frederiksberg.
Det er en hyggelig lille vuggestue – ingen enorme børnehavebørn, der vil kunne vælte min lille pige og kanøfle hende i en grad, der vil give hende traumer for livet. Tænker jeg. Og ved godt, at det er noget værre pjat, men glæder mig alligevel over, at ingen af børnene er skræmmende store.
På Fridas første dag har jeg ondt i maven. Tænk, at jeg er på vej til at give mit barn væk. At fremmede kvinder skal tilbringe størstedelen af Fridas vågne timer med hende. Det er hårdt. Især, da vi ankommer, og der ikke er noget skab.
LÆS OGSÅ: Dit barn har godt af at gå i institution
“Frida er en overnormering,” siger pædagogen Britt med et skævt smil, men forsikrer os om, at Frida hurtigt vil få sit eget skab.
Den første dag er vi der en times tid sammen med hende – både hendes far og jeg. Frida synes, det er en fest at lege med de andre børn og alt det nye, spændende legetøj. Der er en dejlig ro på stuen, hvor pædagogerne spiller musik for børnene, som danser kluntet rundt. Vi sludrer lidt med pædagogen, Britt, som skal have ansvaret for Fridas indkøring. Hun er sød og erfaren, og vi er trygge ved hende.
Inden vi tager af sted igen, aftaler vi, hvordan indkøringen skal forløbe. Vi skal være der i nogle dage sammen med Frida og derefter gradvist lade hende være alene.
Tirsdag: Ikke ta’ mit legetøj!
Onsdag: Et kvarter alene på stuen
Torsdag: Hvor skal du hen, mor?
Fredag: ‘Er det permanent, det her?’
10 spørgsmål til vuggestuebesøgetMandag, uge 2: Den første lur
Ugerne efter
Det er langsomt blevet lettere at aflevere Frida. Efter 14 dage kom der en stærk reaktion, hvor hun græd meget, når hun blev afleveret. Det var hårdt. Langsomt begyndte ‘vuggestue-bakterierne’ også at indfinde sig, og forkølelse, feber, hoste og så videre blev hurtigt en del af vores hverdag. Hun har også haft en del hjemmedage på grund af sygdom, men immunforsvaret skal jo lige vænne sig til de nye omgivelser.
Overordnet set er vi glade for vuggestuen, og Frida virker til at have det godt. Hun nyder at lege med de andre børn, og heldigvis er der flest gode dage, hvor pædagogerne kun kan fortælle, at det er gået virkelig godt.