Gravid: 15 myter du ikke umiddelbart skal tro på

OBS: Denne artikel er oprindeligt udgivet d. 15. januar 2016. Efter aftale med jordemødrene Lene Skou Jensen og Lea Toft er artiklen opdateret af Lea Holdgaard Hansen.

Fra det øjeblik du fortæller om din graviditet, vil du ikke kun blive mødt af lykønskninger – men sikkert også af en masse vandrehistorier. 

De fleste vil nok høre om et eller andet, der kan afsløre kønnet på barnet i maven – hvad enten det er mavens form eller dine nye madvaner. Men nogle af historierne er mere skræmmende. De har vandret fra generation til generation og handler for eksempel om, at du ikke må pudse vinduer, for så kan babyen få navlesnoren om halsen og blive kvalt.  

Jordemor Lene Skou Jensen, som er forfatter til Politikens Graviditetsbog og har været med til at lave Gravid-appen fra Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, møder gravide, som har hørt alverdens vandrehistorier.

"Det er udtryk for, at kvinderne bare gerne vil vide, hvordan de passer bedst muligt på deres barn. Ligesom det viser en sårbarhed, som jeg har fuld forståelse for. I dag afliver vi meget af usikkerheden med eksempelvis skanninger og oplysning om fakta, men mange af vandrehistorierne er fra gamle dage, hvor de formentlig har haft den funktion, at kvinderne kunne føle, at de ved at efterleve skrønerne, passede på sig selv og deres barn", siger Lene Skou Jensen. 

Også jordemor Lea Toft fra Jordemoderhuset møder spørgsmål om, hvorvidt vandrehistorierne kan passe.  

"Jeg synes, vandrehistorierne er meget hyggelige. En graviditet er som alt andet magisk omgærdet af mystik og historier", siger Lea Toft. 

Selv om begge jordemødre synes, at vandrehistorierne er hyggelige, vil de gerne være med til at aflive – eller bekræfte – dem. 

15 skrøner om gravide og 15 svar

Skrøne 1: Hvis din mor havde mange strækmærker, får du også mange strækmærker

Svar: Ja og nej

Du kan godt være genetisk disponeret for strækmærker. Men du skal huske, at du ikke kun har gener fra din mor, men også fra din far. Derudover er der en række andre ting, som har indflydelse på, om du får strækmærker eller ej, nemlig hvor sundt du spiser, hvor meget du tager på, og hvor gammel du er.

Pssst! Det siges, at det hjælper at smøre maven i creme for at undgå strækmærker. Det virker ikke, siger Lene Skou Jensen. Spis i stedet sundt, så din krop får gode olier indefra og ikke udefra.

Skrøne 2: Hvis din mor havde en lang og hård fødsel, kan du også regne med at få en lang og hård fødsel

Svar: Ja og nej

Det ser faktisk ud til, at flere af dem, der har en lang fødsel, har en mor, som også havde en lang fødsel. Og der er tegn på, at du kan være genetisk disponeret for det. Men igen skal du huske, at du også arver gener fra din far. Og at det igen kommer an på din alder, fysiske form, hvordan barnet ligger og en række andre ting. Pssst! Du kan også tænke det omvendte scenarie: At hvis din mor havde en hurtig og let fødsel, er der måske chance for, at du også selv får en hurtig og let fødsel.

Skrøne 3: Farens hovedstørrelse afgør, om det bliver en hård fødsel – hvis faren har et stort hoved, bliver det en hård fødsel

Svar: Nej

Barnet har bløde kranieknogler, og naturen har sørget for, at de kan give sig og former sig, når barnet passerer gennem kvindens bækken under fødslen – uanset størrelsen på hovedet. Det afgørende er, hvordan hovedet vender, når den lille skal ud. Hvis et barn med et stort hoved bøjer hagen mod brystet, så går fødslen lettere. Og hvis et barn med et lille hoved omvendt kigger opad, kan fødslen blive hårdere.

Skrøne 4: Det er bedre for barnet, at du sover på venstre side, når du er gravid, for så er blodgennemstrømningen bedst

Svar: Nej

Mange gravide får det dårligt, hvis de ligger på ryggen og sover, for så trykker den ekstra vægt ned mod de store blodkar, som løber langs ens rygrad. Derfor vender de sig helt automatisk om på siden. Mange er glade for at sove på den side, hvor barnets ryg ligger, og det er ofte morens venstre side. Læg dig til at sove på den side, hvor du ligger bedst. Vågner du op på ryggen, så vend dig om på siden igen. Du skal altså ikke få dårlig samvittighed over at have sovet på ryggen eller på den ene eller anden side. Men hvis du bliver utilpas, skal du selvfølgelig vende dig om på siden for at få det bedre.

Skrøne 5: Du må ikke pudse vinduer eller male lofter, når du er gravid, for hvis du har armene oppe i luften, er der risiko for, at barnet bliver kvalt i navlestrengen

Svar: Nej

Det hører mange fra deres mormors generation, men det passer altså ikke. Op imod halvdelen af babyerne får navlesnoren rundt om for eksempel en fod eller maven. Eller halsen – som er det, vi er mest bange for – men det har intet at gøre med, om du har haft armene oppe i luften, og de fleste børn fødes med navlesnoren rundt om sig, uden at det har nogen betydning.

Naturen har sørget for, at navlestrengen er stærk, snoet og elastisk og kan holde til, at man trække i den. Pssst! Man må ikke være bange for at lave hverdagsting – tværtimod er fysisk aktivitet en rigtig god ide under graviditeten.

Skrøne 6: Barnet lægger sig med numsen nedad, hvis du hænger vasketøj op

Svar: Nej

Op mod terminen vil omkring 96 procent af alle børn ligge med hovedet nedad. Og det har intet at gøre med at hænge vasketøj op.

Skrøne 7: Hvis du har mange sure opstød eller halsbrand, har barnet hår på hovedet

Svar: Nej

Du får sure opstød og halsbrand, fordi lukkemusklen ved mavesækkens åbning bliver løsere på grund af en stigning i hormonet relaxin. Der er intet bevis for, at der skulle være mere relaxin i kroppen, hvis barnet i maven har hår på hovedet. Samtidig spiser mange lidt anderledes, og barnet kan være med til at presse mod mavesækken. Alt det gør, at mavesyren kan blive skubbet opad.

Skrøne 8: Hvis din mave har form som en fodbold, så bliver det en dreng. Hvis du i stedet er bred over numsen, bliver det en pige

Svar: Nej

Hvordan du bærer dit barn handler om, hvordan din krop ser ud, og hvordan du lagrer fedt. Det er også genetisk bestemt.

Skrøne 9: Hvis du pludselig får hang til salt mad, så venter du en dreng. Hvis du derimod får en forkærlighed for søde sager, ligger der en pige i maven

Svar: Nej

Det er umiddelbart noget vrøvl – men man kan jo altid blive klogere. Men der er altså ingen beviser for, at citronfromage eller sure agurker skulle afsløre kønnet på babyen i maven. Det er udelukkende på grund af hormoner, at dine smagsløg ændrer sig, så du pludselig kan have lyst til salt kl. 4 om natten eller bliver helt vild efter at spise vingummi.

Skrøne 10: Hvis hjerterytmen er lavere end 140 slag i minuttet, venter du en dreng. Hvis den er højere, er det en pige

Svar: Umiddelbart nej

Nogle ældre jordemødre siger, at pigerne ofte har lidt mindre hjerter end drengene, så deres hjerterytme derfor er lidt hurtigere for at kompensere. Nogle kvinder vil måske kunne komme og sige, at deres jordemor gættede kønnet ud fra antallet af hjerteslag. Men chancen for
at gætte rigtigt er jo også fifty-fifty. Og barnets hjerterytme stiger også, når det bevæger sig, og falder når det sover.

Skrøne 11: Hvis du får uren hud under graviditeten, er der større sandsynlighed for at få en dreng

Svar: Nej

Du får uren hud under graviditeten, fordi huden også bliver påvirket af hormonerne, og det bliver også værre, hvis du lever lidt usundt. Der har indtil videre ikke været undersøgelser, som har vist, at den hormonelle påvirkning skulle variere afhængig af kønnet på babyen i maven.

Skrøne 12: Hvis du vil være gravid, er det bedst at ligge med benene oppe efter sex

Svar: Måske?

Her er de to jordemødre lidt uenige. Lea Toft mener, at det måske kan hjælpe, for så svømmer sædcellerne ikke ud igen. Lene Skou Jensen mener derimod, at det er ligegyldigt, om du står på hovedet eller ligger på siden – eller noget helt tredje.

Skrøne 13: Hvis du gerne vil have en pige, så læg manden på is i seks måneder, for X-celler er stærkere end Y-celler, så flere af dem vil overleve og dermed øge chancen for at nå frem til ægget og lave en pige.

Svar: Umiddelbart nej

Det er vist mere teori end sandhed, og det kan ikke bekræftes  … men heller ikke helt afvises. Pssst! Det er dog videnskabeligt bevist, at god sædkvalitet øger chancen for at få en dreng, mens dårlig sædkvalitet øger chancen for en pige.

Skrøne 14: Sex sætter fødslen i gang.

Svar: Ja, men …

Der er en lillebitte smule vefremkaldende stoffer i mandens sæd, men der skal rigtig, rigtig meget til, før det måske kunne have en virkning. Og det hjælper kun, hvis du alligevel er lige på kanten til, at fødslen går i gang. Det kan ikke gøre det ud for en igangsættelse, men det kan være det sidste skub, hvis din krop er klar.

Skrøne 15: Stærk eller krydret mad kan sætte gang i din fødsel …

Svar: Ja, men …

Igen skal du være lige på nippet til, at fødslen går i gang. Stærk og krydret mad kan sætte gang i tarmsystemet, og det kan sætte gang i nogle plukveer. Men igen, en chili con carne med ekstra chili har ikke samme virkning som en igangsættelse.