Spis bare syltede agurker …
... men generelt er der god grund til at tænke over, hvordan man lever, når man er gravid. Kost og kosttilskud kan nemlig have betydning for barnets sundhed mange år frem, siger forskerne. Her får du baggrundsviden direkte fra den professor, der står med fingrene helt nede i undersøgelserne.
„Fosterprogrammering.” Det lyder science fiction-agtigt. Men ikke desto mindre er der en øget interesse blandt forskere for, hvordan man måske under graviditeten påvirker sit barns risiko for at udvikle sygdomme senere i livet.
„Man ser for eksempel, at jo højere fødselsvægten er, jo lavere er risikoen for, at barnet udvikler hjertekarsygdomme senere. Der er stærke indicier for, at kosten har betydning der,” lyder det fra Sjurdur F. Olsen.
Han er professor i epidemiologi på Institut for Folkesundhed og med i ledelsesgruppen for verdens største forskningsprojekt om kostens betydning under graviditeten, ”Bedre sundhed for mor og barn,” der har fulgt 100.000 gravide kvinder i Danmark og deres børn.
JernladiesGraviditeten er nok én af de perioder i livet, hvor man er mest modtagelig over for gode råd. Og der er, som Sjurdur F. Olsen også lægger op til med sit eksempel, god grund til at følge de råd, der drejer sig om kost.
Ét af de råd, som mange følger, handler om jerntilskud. Jern har blandt andet betydning for hjernens udvikling og for røde blodlegemer hos fosteret. Men faktisk er der uenighed om den anbefalede mængde blandt fagfolk, fortæller Sjurdur F. Olsen.
I både Norge, Sverige, Island og England anbefaler man kun jerntilskud, hvis kvinden mangler jern og efter samråd med læge, fordi man bekymrer sig om, at jern kan medføre, at andre stoffer ikke optages så godt i kroppen.
„Både for meget og for lidt jern er uheldigt, så det optimale vil være at indføre individuelle anbefalinger ved, at man med en blodprøve måler jernstatus i starten af graviditeten,” siger han.
I Danmark er det officielle råd dog fortsat 50-70 milligram dagligt fra den 20. graviditetsuge. Nye forskningsresultater viser dog, at man kan klare sig med 40-50 milligram jern, hvis man tager det uden for måltiderne, så det optages bedst. Du bør følge de danske anbefalinger om jerntilskud i samråd med din læge og jordemoder.
Fisk med mådeFisk er kilde til D-vitamin, som er nødvendig for, at kroppen kan optage calcium. Desuden har omega-3-fedtsyrer i fisk stor betydning for barnets hjerneudvikling, fortæller Sjurdur F. Olsen. Fisk indeholder også vigtige næringsstoffer som protein, selen og zink.
Alligevel skal man ikke uhæmmet kaste fisk i sig under graviditeten. Anbefalingen lyder på 200-300 gram fisk om ugen – både fed og mager fisk. Fisk kan nemlig være forurenede. Der kan være hormonforstyrrende stoffer i dem, som kan forringe sædkvalitet og immunsystem.
Særlig farlig er kviksølv, som er giftigt for nervesystemet. Derfor skal du ikke spise mere end 100 gram ugentligt af rovfisk som gedde, rokke og helleflynder, hvis du er gravid.
På trods af forurening er fisk dog langt at foretrække frem for fiskeolie, vurderer Sjurdur F. Olsen:
„Fødevarer er i reglen bedre end tilskud. Det er ikke altid, at et sundt næringsstof fra en fødevare virker på samme måde, når det bliver taget ud af den naturlige sammenhæng,” forklarer han.
En ostemad mere, måske?
Mælkeprodukter er en væsentlig kilde til calcium, og i Danmark anbefales gravide kvinder at tage et calciumtilskud på 500 milligram, hvis de ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter.
Calcium er vigtigt for barnets knogleopbygning, og kvindens evne til at optage calcium er bedre under graviditeten end ellers.
Når det gælder calcium, er der dog lige som med jern uoverensstemmelser mellem landene om hvor stor en mængde, man bør anbefale til gravide.
I for eksempel Sverige anbefales mere calcium end 500 gram, og islandske gravide skal indtage ekstra calcium via den almindelige kost.
„Der er ingen tvivl om, at mælk indeholder rigtig mange vigtige næringsstoffer, mineraler og proteiner, som alt sammen er godt under graviditeten. Der er forskning i gang, som peger på, at mælk har betydning for børns vækst, men det er endnu ikke undersøgt, hvad det betyder for fostervæksten under graviditeten,” fortæller Sjurdur F. Olsen.
Han tilføjer, at meget tyder på, at calcium forebygger svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk. Og med den viden kan det vel næppe skade at gøre som islændingene og tage et ekstra glas mælk og en ostemad om dagen ved siden af calciumtabletterne.
Artiklen bringes i samarbejde med Mejeriforeningen.
Det skal du have – og det skal du holde dig fra!
De officielle anbefalinger til gravide:
KOSTSAMMENSÆTNING: Følg de officielle kostråd.
VÆGT: Det er almindeligt, at gravide tager 10-15 kilo på. Overvægtige bør nøjes med otte kilo; undervægtige må tage 14-15 kilo på.
FOLINSYRE: Tilskud på 400 mikrogram dagligt fra graviditeten planlægges til 12. graviditetsuge.
JERN: En tablet med 50-70 milligram ferrojern dagligt fra 20. graviditetsuge.
CALCIUM: 500 milligram calcium dagligt gennem hele graviditeten, hvis du ikke spiser eller drikker mælkeprodukter.
FISK: 200-300 gram fisk om ugen. Undgå større mængder af store rovfisk (maksimum 100 gram om ugen). Dåsetun er okay.
VITAMINMINERAL-TABLET: En multivitaminpille dagligt under graviditet og amning.
A-VITAMIN: Undgå større mængder, som blandt andet fås fra lever og levertran. Leverpostej er okay.
KOFFEIN: Højst tre kopper kaffe om dagen.
ALKOHOL: Undgå alkohol, både hvis du er gravid, og hvis du prøver at blive det.
Kilde: Anbefalinger fra Ernæringsrådets pjece ”Kost til gravide” og Fødevare- og Sundhedsstyrelsens ”Råd om mad og motion når du er gravid.”