Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Parforhold
Det vigtigste er, ar I afstemmer jeres forventninger til, hvilken rolle du skal have i forhold til hans børn - så du ikke pludselig oplever, at han har vetoretten. Foto: Nimastock

Hvad nu, hvis jeg ikke kan lide min mands børn?

Er livet som papmor sværere, end du troede? Så er du langt fra alene. Få gode, ærlige råd til at finde dig til rette i rollen og få et rart forhold til din kærestes børn.

Faktaboks

Sia Holm: Privatpraktiserende psykolog og stifter af hjemmesiden Sammenbragte-familier.dk.

Se også Siaholm.dk.

Dorte Daugaard Jensen: Etnolog med speciale i stedmødres rolle og rettigheder i den sammenbragte familie samt stifter af Stedmordanmark.dk.

Det kan være svært at være en sammenbragt familie, for selvom du havde håbet, at alt gik godt med nye og gamle kærester, er det ikke altid tilfældet. Især ikke hvis problemet er din kærestes børn fra et tidligere forhold. Vi har spurgt etnolog Dorte Daugaard Jensen, der har speciale i stedmødres rolle, og psykolog Sia Holm, der arbejder med sammenbragte familier, om en række dilemmaer for dig som papmor.

Jeg elsker ikke min mands børn

Problemet: Mange kvinder tror, de skal elske deres mands børn fra første færd, for ellers holder forholdet ikke. – De færreste elsker et fremmed menneske ved første blik, og det må man gerne sige højt, når det gælder voksne. Når det gælder børn, er det derimod fy – for hvem holder ikke af et lille nuttet barn? siger psykolog Sia Holm, der i mange år har rådgivet par i sammenbragte familier. Sådan takler du det: Du skal ikke elske. Når du kan tænke sådan, vil du sikkert kunne slappe mere af og give dig god tid til at lære din mands børn at kende. – I skal ikke elske hinanden, men lære at leve sammen. Måske kommer I til at holde af hinanden, men det er ikke nødvendigt for at skabe en god sammenbragt familie, siger Sia Holm.

Min mands børn kan ikke lide mig

Problemet: Der er ofte sorg, skyld og dårlig samvittighed efter en skilsmisse, og så kan magtbalancen blive forskubbet, så børnene får mere magt i en familie, end hvad godt er. Pludselig kommer de til at bestemme, hvem far må være sammen med, fordi far ikke vil gøre dem kede af det. – Som papmor ender du ofte som skydeskive for børnenes vrede, fordi det er ‘gratis’ at være vred på dig, mens det er ‘farligt’ at være vred på mor eller far, siger Dorte Daugaard Jensen, der er etnolog med speciale i stedmødres rolle og rettigheder i sammenbragte familier. Sådan takler du det: Du skal have din partner på banen, for han skal i ord og handling signalere, at han vil have, at hans børn behandler dig ordentligt. – Du må være tålmodig, for en familie kan være flere år om at blive etableret, og du ser måske ikke børnene hver dag. Hvis der er gensidig interesse, kan du prøve at lave nogle ting med børnene alene og ad den vej arbejde på at opbygge en relation til dem, siger Dorte Daugaard Jensen.

Min mands eks fylder for meget i vores liv

Problemet: Din mand er nødt til at have et forhold til sin ekskone, fordi de har børn sammen. Men måske blander hun sig i jeres måde at være familie på, når deres børn er hos jer. – Det bliver også træls i længden at høre på historier om deres liv og have billeder af ekskonen i jeres hjem. Det er okay at sætte grænser, men det kan være svært at gøre det over for sin kærestes børns mor, siger Dorte Daugaard Jensen. Sådan takler du det: Du må ændre dit fokus fra eks’en til jer som par og familie. Hvordan vil I gerne være en familie? – Nogle organiserer sig som bofællesskab, hvor man bor sammen og blander sig uden om opdragelsen. Andre som familiefællesskab, hvor man deltager på lige fod. Man er ikke mor, men en ekstra voksen, der er med til at organisere samarbejdet med eks’en, forklarer Sia Holm. I skal som par afstemme jeres forventninger. Måske er det ikke nødvendigt at drikke kaffe med eksen ved aflevering.Kan I klare det på mail, telefon eller sms? Et godt samarbejde kan se ud på mange måder. – Når I bliver afstemt, fjerner det ofte følelsen af, at en anden kvinde har ‘magt’ over din mand, siger Sia Holm.

Jeg må ikke opdrage min mands børn

Problemet: Det er forfærdeligt at leve i et hjem, hvor man føler, at børnene har magten, og man ikke må sætte sine egne grænser uden at være den onde papmor. – Det fører hurtigt til skænderier, hvis du ‘blander dig’, og din mand vil som regel føle, at han har en form for vetoret. Det kan skabe en forskydning af magtbalancen mellem jer og give ubalance i jeres forhold, siger Dorte Daugaard Jensen. Sådan takler du det: Du skal sammen med din mand finde ud af, hvilken familietype I skal være. – Hvis I vil være et familiefællesskab, og du derved tager del i opdragelsen, er det vigtigt, at I er enige om din rolle. At I bliver afstemt omkring, hvordan I er en familie, og at du bruger tid på at lære hans børn at kende for at opbygge en relation til dem som en ekstra voksen i deres liv, råder Sia Holm.

Jeg føler mig som andenrangsforælder

Problemet: Hvis I vil have et familiefællesskab, men din mand og børnenes mor laver aftaler hen over hovedet på dig, er det ikke mærkeligt, at du føler dig overset. – Det er okay at have det skidt med, at der bliver lavet aftaler uden dig, når konsekvenserne berører din dagligdag. At du er papmor, betyder ikke, at du har mistet din stemme, når det skal besluttes, hvor julen skal fejres i år, siger Dorte Daugaard Jensen. Sådan takler du det: Hvis du ikke kan leve med, at din mand har vetoret, så lad være med at acceptere det. – Du bør tage hensyn til børnene, men det er dig og din mand, der beslutter, hvordan jeres familie skal indrettes. Hvis børnenes mor ikke tillader dit engagement, må din mand tage kommunikationen – men ud fra, hvad I har besluttet. Det kan gavne dit forhold til børnene, at de oplever, at du har medbestemmelse, siger Dorte Daugaard Jensen.

Vi fungerer bedre som familie, når hans børn ikke er her

Problemet: Må man sige, at man ikke gider sin mands børn? – Når man er sammen uden børn eller kun med fælles børn, er det ofte nemmere at leve efter kernefamiliemodellen. Når bonusbørnene kommer på besøg, bliver modellen kraftigt udfordret, fordi far ofte på grund af overdreven hensyntagen eller skyldfølelse opfører sig anderledes, siger Sia Holm. – Det kan være svært at tale om, for når en stedmor pipper noget som helst negativt om børnene, er mange hurtige til at mene, at hun er ‘ond’, siger Dorte Daugaard Jensen. Sådan takler du det: I må som par afstemme jeres forventninger til samværet. Skal familien fungere på én måde, når hans børn ikke er der, og på en anden, når de er hos jer? Eller skal I leve, som I plejer, når bonusbørnene er hos jer? – I skal tage stilling til, hvordan I som familie vil organisere jer. Husk, at det ikke er dit problem alene; det er jeres fælles udfordring som par, råder Sia Holm.

Jeg er jaloux på min mands fortid

Problemet: Det er ofte forbudt at tale højt om jalousi, når der er børn involveret. Men når mor og far får et barn i kernefamilien, er det bevis på, at de har haft sex, mens det i sammenbragte familier bare er bevis på, at manden har haft sex med en anden, og så det naturligt, at der opstår jalousi. – Det er svært, at din mand har haft et kærlighedsforhold og en historie med en anden, og det kan for nogle skabe en følelse af ensomhed. Måske har du det også svært med, at du aldrig bliver hans første hustru eller mor til hans første barn. De fleste sammenbragte familier rummer en sorg som denne, og den kan ikke fjernes eller bortforklares, siger Sia Holm. Sådan takler du det: Giv dig selv lov at bearbejde din sorg over, at du aldrig får din (drømme)kernefamilie, og forsøg at acceptere, at det er vilkårene med den mand, du har valgt. – Fokuser hellere på det, du har, nemlig kærlighed. Det lyder banalt, men det kan slide voldsomt på både dig og jeres forhold, hvis du dyrker sorgen og fokuserer på alt det, du ikke har, råder Dorte Daugaard Jensen.

Jeg har ikke lyst til at være tæt på min mands børn

Problemet: Som papmor er man i en kvinderolle, hvor både samfundet og ofte også én selv forventer, at man automatisk skal have lyst til at drage omsorg for et barn. Det inkluderer en intimitet, som kan være grænseoverskridende.

– Det er bare ikke alle kvinder, der er til kys, sure tæer og børn i sengen. Nogle får det ligefrem fysisk dårligt ved lugten af børnene tæt på. Men der er ikke noget galt med dig. Det er bare en naturlig reaktion på, at dine grænser er blevet overskredet, forklarer Dorte Daugaard Jensen.

Sådan takler du det: Du skal finde ud af, hvor dine egne grænser går og acceptere dem.

– Når først du accepterer dine grænser, er det ofte nemmere for dig at være tydelig og ærlig omkring dem – og for andre at acceptere dem, råder Dorte Daugaard Jensen.

Hvis du ikke bryder dig om hans børn i jeres seng, er du nødt til at fortælle ham det. En løsning på problemet kunne være at lægge en madras på børnenes værelse og lade farmand sove hos børnene, når de har behov for ekstra tryghed.

– Slip desuden tanken om, at du bør kysse dine bonusbørn, hvis det ikke føles rigtigt for dig, indskyder Sia Holm.

LÆS OGSÅ: Bliv lykkelig med dine, mine og vores børn

LÆS OGSÅ: Far og bonusmor: Skal vi lade Sine bo mere hos sin mor?

LÆS OGSÅ: Skilsmisse: Sådan får I en god deleordning

Se, hvad vi ellers skriver om: Kærlighed, Psykologi, Skilsmisse, Skolestart og Familieliv