Hvid mad og sort the. Mums!
Jeg har altid syntes, at sort the og især earl grey var det mest nederen produkt nogensinde – bittert, kedeligt og grumset. Hvorfor dog drikke det, når der findes så meget god the?
Nu elsker jeg pludselig sort the – og helst earl grey- og det er ikke engang som en slags pseudo erstatning for kaffe (som jeg plejede at elske, men stadig ikke drikker) – jeg kan virkelig godt lide det.
Jeg er også meget glad for sovs i øjeblikket. Helst på fløde. I store, store mængder. Mmmmmmmm!
Faktisk alt hvad der er blødt og hvidt og indeholder fløde. Og her er det, at spaghetti carbonara bliver ren eliksir – kan man forestille sig noget bedre end en ret, der består af æg, fløde, parmesan, pasta og bacon? Nej, det kan man ikke.
Her forleden dag lavede jeg dejlig blød suppe på jordskokker, porrer og masser af fløde. Lækkert, men også mere eller mindre uden protein – hvilket ikke går ustraffet hen, når man er gravid. Det er som om, min krop er et barn, der på ingen måde evner at vente så meget som fem minutter. Det skal være NU! Så efter to dage med jordskokkesuppe blev jeg overmandet af en nu-og-her trang til kød, hvorefter jeg racede op til Irma, købte to kæmpestore bøffer, gik direkte hjem og fandt panden frem og spiste dem begge to – direkte af panden.
Tak for mad.
