
Janni: Jeg er hjemmegående
“Vores børn skal vokse op i et hjem – ikke i en institution”




Faktaboks
76 procent af danske kvinder fra 15 til 64 år er på arbejdsmarkedet, hvilket er den tredjehøjeste erhvervsfrekvens blandt kvinder i Europa – kun overgået af Sverige med 78 og Island med 84 procent. Den gennemsnitlige arbejdsuge for en dansk kvinde er dog kun 31,5 timer, hvilket er den syvendekorteste i Europa.
Kilde ftf.dk
Faktaboks
Kvinder med børn arbejder mere end kvinder uden børn. Bortset fra aldersgruppen 30-34 år, hvor mange er på barsel, har kvinder med børn en højere beskæftigelsesprocent gennem hele livet.
Kilde: Kvinder & Mænd 2011, Danmarks statistik.
Om familien
Mor: Janni Iben Stevn Hansen, 28 år, BA i dansk og filosofi, forfatter og hjemmegående.
Far: Brian Stevn Hansen, 36 år, HF-lærer.
Børn: Myrna, 1½ år, går hjemme med mor, samt Gerda, 4 år og Hubert, 6 år, går i børnehave 20 timer om ugen.
Små børn har brug for mennesker, der elsker dem
Vi holder vores børn hjemme, indtil de er tre år. Da vi traf valget, vidste vi intuitivt, at det var bedst for dem. Vores børn skal vokse op i et hjem med mennesker, der elsker dem – ikke i en institution med professionelle, som sagtens kan være dygtige, men ikke give børnene kærlighed.
Meget forskning tyder på, at børn under to år ikke er klar til at blive passet ude. En etårig oplever sig forladt, når mor eller far går ud af døren, og forstår ikke, at du kommer tilbage, selv om du siger ‘jeg henter dig efter din middagslur’. Vi tror på, at vores børn får et solidt fundament, fordi vi lytter til deres behov for at være sammen med os.
LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ
At opleve sine børns barndom på første parket
Det giver mig et stort kendskab til mine børn at passe dem selv. Alle deres bedste, vågne timer tilbringer de med mig – ikke en pædagog. Mens de er små, kan vi dvæle ved tiden, og det giver ro i hverdagen, at vi ikke skal halvsovende ud på cyklen en vintermørk morgen. Har min datter sovet dårligt, kan jeg tage hensyn til det, i stedet for at hun skal køres ind i en fast struktur et sted.
Institutioner er ikke børns behov
Igennem de seneste 40 år har vi bildt os ind, at institutioner er til for børns skyld. Det er de ikke, de er til for arbejdsmarkedets skyld. I starten, når jeg fortalte om mit valg, blev jeg ofte mødt med ‘uha, bliver han ikke asocial af at gå rundt med dig?’.
Men vi levede ikke i en verden af sociale amøber, indtil vuggestuen blev opfundet. Og vi går ikke rundt for nedrullede gardiner herhjemme, men mødes med andre hjemmegående, så børnene opbygger jævnaldrende relationer. Børn har brug for social kontakt, men ikke 40 timer om ugen i en atmosfære med højt støjniveau og få voksne pr. barn.
LÆS OGSÅ: Tendens: Tusindvis vælger karriere som husmor
At vælge hjemmelivet er også feminisme
Det er ikke et tilbageslag for feminismen, at kvinder vælger at gå hjemme. Det er mig, der vil bruge tid på mine børn i stedet for mit arbejde – det er ikke min mand eller samfundet, der tvinger mig. Før i tiden var kvinderne bundet til kødgryderne; nu er vi bundet til arbejdsmarkedet. Hele samfundet, vores skat, boligpriserne og meget andet er bundet op på, at begge forældre arbejder.Ja, mændene kunne lige så godt gå hjemme, men faktum er, at flest kvinder vælger det – ligesom det er flest kvinder, der vælger at arbejde i vuggestuer og på plejehjem. Jeg kan ikke se det forkerte i at gøre det, man har mest lyst til.Læs hvad eksperterne mener, hér!
Ofrene er det værd
Selvfølgelig er der ofre ved mit valg. Jeg har ingen pensionsopsparing, vi bor fem mennesker i en to-ethalvt- værelses, og nogle gange røvkeder jeg mig, når jeg synger Lille Peter Edderkop for tredje gang. Men jeg har nydt mine børn. Ingen ligger på dødslejet og siger ‘bare jeg havde arbejdet noget mere’. Barndommen er kun én gang, arbejdsmarkedet er der også senere.
Det er klart, at man bliver dårligere stillet jobmæssigt, jo mindre tid man tilbringer med sit fag, men man kan dyrke sine kompetencer på mange måder. Jeg har både studeret, anmeldt bøger og skrevet en bog efter mine børns sengetid. Man behøver ikke at gå i stå, fordi man ikke har et 8-16-job.
LÆS OGSÅ: Anne-Kathrine: Jeg dyrker min karriere