Johanne var ved at dø af brystbetændelse – 5 minutter gjorde forskellen

– Jeg havde en ret normal graviditet. Efter jeg holdt op med at kaste op hver dag i andet trimester, forsvandt kvalmen, og jeg fik mere energi, siger Johanne Eidstuen på 23 år.

Mod slutningen af graviditeten blev hendes blodtryk højere end normalt, og hun oplevede mere væske i kroppen. Hovedpine og sløret syn fulgte til sidst, så Johanne besøgte hospitalet flere gange for at få et ekstra tjek.

– Udover alt dette blev jeg syg med halsbetændelse og mellemørebetændelse omkring uge 35 i graviditeten, og jeg fik øjenkatar, som blev behandlet med antibiotika. Da jeg gik i fødsel, var min krop allerede temmelig udmattet, siger hun.

På mors dag det år sad Johanne sammen med sin familie om aftenen for at fejre det. Pludselig gik hendes vand. Efter et tjek på hospitalet tog hun hjem med besked om at komme tilbage, når det begyndte at gå hurtigere.

– Klokken fire næste morgen var veerne blevet så kraftige, at jeg ikke kunne sove. Klokken 8 tog vi tilbage til hospitalet, og et par timer senere blev jeg indlagt og fik lov til at sidde i et bad. Det hjalp mig med at slappe af mellem veerne, siger Johanne.

LÆS OGSÅ

Rikke tabte 25 kilo på 9 måneder ved at gå ture

Efter at have prøvet at utal af diæter, fandt 50-årige Rikke Stobberup en sund livsstil, der virkede. Ved at skrue op for det grønne og gå masser af ture, tabte hun sig 25 kilo på ni måneder.

– Da resten af vandet blev taget, gik der ikke lang tid, før min pige var ude. Det var en fantastisk følelse endelig at have hende på mit bryst.

Kæmpede med amningen

Da den nybagte mor havde svært ved at amme i de fem dage, de var på hospitalet, blev hun tilbudt opfølgning et par dage efter hjemkomsten.

De første par dage efter hjemkomsten bestod primært af udpumpning af brystmælk, madning, bøvser, bleskift, søvn samt vask og sterilisering af flasker og udstyr.

Johanne bemærkede, at det ene bryst var blevet lidt hårdere og mere rødt. Det var ikke så meget, at hun troede, det var en decideret brystbetændelse, men at hun skulle passe på ikke at lade det udvikle sig.

– Jeg masserede mit bryst og malkede det i håb om at løsne op for klumperne. Derudover tog jeg varme brusebade.

En uge efter hjemkomsten tog Johanne sin datter med til sine bedsteforældre i et par dage. Hendes mormor havde arbejdet som barnepige i mange år og havde hjulpet utallige kvinder med amningen. Nu var det barnebarnets tur til at få gavn af hendes viden.

– Min mormor bemærkede, at mit bryst var blevet værre, siden hun så det kort efter fødslen, og vi havde mistanke om, at det var begyndelsen på brystbetændelse. Jeg havde ikke mange symptomer, mit bryst havde bare nogle lidt lyserøde pletter og nogle hårde klumper, men de føltes ikke så store, siger Johanne.

LÆS OGSÅ

Maja blev kaldt tyk og fed - i virkeligheden levede hun med en skjult sygdom

Maja Aagaard har lige siden puberteten kæmpet med vægten - og lige meget, hvor meget hun trænede og sultede sig selv, hjalp det ikke . Først mange år senere fandt hun ud af, at hun lider af sygdommen lipødem.

– Jeg var selvfølgelig også meget træt, men jeg tænkte, at det var helt normalt lige efter en fødsel og med en nyfødt baby i huset.

Sammen med sin mormor lykkedes det hende at lægge datteren, Amelia, til brystet uden smerter. I halvandet døgn havde Johanne en god oplevelse af det og følte hyggen, nærheden og trygheden ved at amme.

Forfrysninger og smerter

Så begyndte det at gøre rigtig ondt i det ene bryst, når hun ammede i den side. Johanne skreg af smerte. Hun begyndte at frygte hver gang, hun skulle amme på den side, men bed tænderne sammen og håbede, at det ville gå væk.

– Da smerterne kom, indså vi, at det var en rigtig brystinfektion, siger Johanne.

Omkring 24 timer senere rystede hun, når hun stod op om natten for at amme. Den unge mor troede, at det skyldtes vinterkulden, at hun var træt som nybagt mor, og at det var sent på aftenen.

Efter amningen pakkede hun dynen tæt omkring sin krop og tænkte, at det ville gå over, når hun fik kropsvarmen tilbage. Næste morgen var hun dog stadig ret kold. Hendes familie, som var kommet på besøg, var iført undertrøjer og havde det varmt.

– Jeg var kold, klam og rystede. Da gik det op for os, at jeg havde feber og forfrysninger, og vi besluttede at ringe til skadestuen, siger Johanne.

I bilen på vej derhen gik det op for den 23-årige, at hun var blevet sløv og havde mindre og mindre energi. Da de kom frem, måtte hun støttes. Der blev taget en række prøver, og Johanne sad i venteværelset i en time. Hendes krop føltes koldere og koldere, og Johanne frøs selv efter at have taget tre vinterjakker på.

– Til sidst kunne jeg ikke sidde oprejst længere. På vej til lægen måtte jeg støttes, og derinde fik jeg endnu et anfald af forfrysninger.

Alarmen gik i gang

Johanne blev sendt til gynækologisk afdeling, og pludselig var hun omgivet af flere sundhedspersoner. Selv var hun ganske svimmel. Der blev foretaget nye undersøgelser og målinger. Hendes temperatur var steget til over 40 grader, hendes puls var høj, og hendes CRP var skyhøj. Anæstesilægen blev tilkaldt.

LÆS OGSÅ

Den mest almindelige kræftform blandt mænd giver næsten ingen symptomer

Prostatakræft er den mest almindelige kræftform blandt mænd. Men nu er tallene på vej ned i Norge.

– Kort tid efter fik jeg en intravenøs slange i armen og fik forskellige former for antibiotika, smertestillende medicin og væsketerapi. På dag tre var min CRP stadig skyhøj. Jeg havde blodforgiftning, siger Johanne alvorligt.

I fire lange dage var hun indlagt og fik antibiotika intravenøst. Der blev taget blodprøver flere gange om dagen. Johanne tror ikke, at hun dengang helt indså, hvor alvorligt det faktisk var.

– Jeg distancerede mig nok lidt fra det, der skete, og lod sundhedspersonalet gøre deres arbejde. De hjalp mig med at pumpe og havde gode samtaler om pumpning, amning og erstatninger. Jeg følte mig godt passet på hele tiden, og det hjalp selvfølgelig, at min mor og Amelia var hos mig hele tiden, siger Johanne.

– Jeg havde virkelig prøvet alt, og til sidst indså jeg, at det bedste for både min datter og mig var at stoppe med at amme og pumpe og gå over til modermælkserstatning i stedet, tilføjer hun.

At stå i minutter

Set i bakspejlet har Johanne fået at vide, at det ifølge lægen på hospitalet var et spørgsmål om minutter. Hvis hun var blevet indlagt bare fem minutter senere, er det usikkert, hvad resultatet ville have været. Familien følte virkelig frygten for at miste hende.

– Min mor fik at vide, at jeg var kritisk syg med sepsis. Der gik ikke mange minutter, før det virkelig kunne have været et spørgsmål om liv eller død.

Efter at være blevet udskrevet fra hospitalet tilbragte Johanne og Amelia en uge hos hendes bedsteforældre. Her fik hun mulighed for at komme sig over den voldsomme oplevelse, mens der blev passet godt på hendes lille datter.

LÆS OGSÅ

Lisa opdagede sin mands utroskab - men så ramte tragedien

Selvom jeg havde min del af ansvaret for, at mit ægteskab hang i laser, så gjorde jeg intet for at redde det. Først da en tragedie nær havde ramt mig, forstod jeg, hvor dyrebar kærligheden er, og hvor meget vi skal passe på den og hinanden. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

– To-tre dage efter jeg var kommet hjem, gik det op for mig, hvad jeg havde været igennem. Jeg tænkte på, hvordan min datter kunne være vokset op uden at lære sin mor at kende, siger Johanne stille.

I dag nyder Johanne sit travle liv som småbørnsmor. Hun elsker at se Amelias udvikling, og hvordan hendes personlighed bliver mere og mere tydelig, som dagene går.

– Jeg tror måske, at jeg sætter lidt mere pris på de små ting efter den skræmmende oplevelse, jeg havde, da hun stadig var nyfødt, siger Johanne.

Hun har en klar opfordring:

– Det er bedre at kontakte skadestuen én gang for meget end slet ikke.