90-årige Esther ror kajak: ”Hvis der går en uge uden, kan jeg næsten ikke holde det ud"

Esther finder sin iPad og tager bestik af vejrudsigten og vindretningen. Det er en fast morgenrutine. For 90-årige Esther Lund Jensen fra Aarhus er stort set altid på udkig efter kajak-vejr. Og ude på vandet kan glæden og taknemmeligheden komme op på adskillige meter i sekundet hos Danmarks måske ældste kajakroer.

– Jeg har mange fantastiske oplevelser i kajakken. Både alene og sammen med andre. At ligge ude på Aarhusbugten, når der er blankt vand – det er vidunderligt. Så kommer der lige to-tre marsvin, og det er ligegyldigt, hvor mange gange jeg ser det, det risler ned ad ryggen på mig hver gang, fortæller Esther. 

LÆS OGSÅ

Jane var konstant træt og udmattet. En tilfældighed gjorde, at hun opdagede, hvad der var galt

I lang tid troede både Jane og hendes læge, at hun var udbrændt, men grunden til, at hendes krop lukkede ned, viste sig at være noget helt andet.

Esthers mand døde allerede i 1989, og det var efter, at hun havde været alene i et par år, at den yngste af deres tre sønner, Erik, kom og sagde til sin dengang 57-årige mor, at: "Der er kajaktræning på onsdag, og du skal komme."

– Han kunne åbenbart se, at der skulle ske noget, og at der ikke var så meget initiativ i mor, siger hun. 

– Kajakken blev også min kur, for det var en stor omvæltning at være blevet alene, og efter at jeg mistede min mand, flyttede de sidste to af vores drenge hjemmefra, så fra at have været fire i huset, var der i løbet af to år kun mig. Esther husker tydeligt, da hun lagde kajakken ned i vandet og hoppede op i den til den allerførste træning i Marselisborg Kajakklub.

– Jeg væltede og væltede og væltede, så jeg lærte, hvordan man tømmer en kajak for vand. Som mor til en kajakroer havde jeg godt nok prøvet at sidde i en kajak før, men det kræver træning at lære at holde balancen, fortæller Esther. 

LÆS OGSÅ

Ellen Hillingsø har ét godt råd til bedre nattesøvn – og det er både nemt og effektivt

Skuespiller Ellen Hillingsø vægter en sund og aktiv livsstil højt – og her spiller kosten en stor og afgørende rolle for hende.

I dag padler alderspræsidenten af sted i en letvægtskajak for fortsættere, som man selv skal holde balancen i. Hun kan snildt ro ti-tolv kilometer langs kysten.

Skønne dage

– Jeg skal ikke tage tilløb, når jeg skal ud at ro, for det er ikke noget "jeg går til", og jeg tager ikke af sted for "at træne", men fordi jeg virkelig har lyst til det, forklarer hun. Og hvis der går en uge, uden at jeg kan komme ud at ro, så kan jeg næsten ikke holde det ud – så går der mylder i fru Jensen! 

Det gør hende godt at være fysisk aktiv, og Esther har også en god balance og holder sig smidig.

– For nylig var der en af de unge på tres i klubben, som bemærkede, at jeg kunne bukke mig helt ned, da jeg skulle tage sko på i stedet for at sætte mig ned. 

Esther kan både lide at ro sammen med andre og at glide ud på vandet alene en stille dag. Er der for store bølger på Aarhusbugten, kan hun finde på at spænde en kajak på taget af bilen og køre hen til et sted med mere læ. 

LÆS OGSÅ

Anna Thygesen fik scannet sin ryg – nu har hun et vigtigt budskab til kvinder om træning

Anna Thygesen døjede i en længere periode med rygsmerter, og derfor anskaffede hun sig en personlig træner. Generelt tror hun på, at man skal søge hjælp og gøre noget ved det, hvis man har enten fysiske eller psykiske skavanker.

– En dag sidste sommer kørte jeg ned til Skanderborg Sø med min madpakke og roede alene ud. Der sker altid noget, som man ikke ved på forhånd. Først mødte jeg nogle roere, som var stoppet op ude på vandet foran et udgået træ. Der sad en kæmpe ørn oppe i træet, og så sad vi der lidt tid og nød synet sammen. Lidt senere mødte jeg alle senior-roerne fra Skanderborg Kajakklub, og de bød både på kaffe og kage inde på land. Det var en skøn dag. 

Tour de Gudenå

 Esther har sågar flere gange roet Tour de Gudenå, hvor man tilbagelægger hele 57 kilometer på to dage – eller mere. 

– Et år roede jeg den lange distance på 120 kilometer i en toer-kajak sammen med min søn Erik. Det gik bare derudaf, og jeg sad jo bagerst, så der var ikke andet at gøre end at følge med. Bagefter kom en af roerne og sagde tillykke, for han syntes, det var godt gået. Og ja, det var en kæmpe sejr at gennemføre, og det var da også fantastisk at gøre sammen, siger Esther. 

LÆS OGSÅ

Maja blev kaldt tyk og fed - i virkeligheden levede hun med en skjult sygdom

Maja Aagaard har lige siden puberteten kæmpet med vægten - og lige meget, hvor meget hun trænede og sultede sig selv, hjalp det ikke . Først mange år senere fandt hun ud af, at hun lider af sygdommen lipødem.

Hvert år får hun en kajaktur i mors dags gave af Erik. Mor og søn tager også på rotur en weekend, mens resten af familien undværer ham et par dage, for hun ønsker sig altid oplevelser.

– Det glemmer jeg heller ikke at takke hans familie for, og vi har haft nogle naturoplevelser af de store. En morgen roede vi ud til Møns Klint på en blikstille dag, hvor solen bare skinnede lige ind på klinten, og vi kunne se, hvordan den hvide klint fortsætter langt ned i dybet. Der var et helt univers dernede i det klare vand, og det var helt vidunderligt, mindes Esther. 

Næsten alle Esthers ungdomsvenner er døde, og derfor nyder hun også fællesskabet i kajakklubben, hvor der er fri kaffe, og snakken går. Da hun fyldte 90 tidligere i år, hængte hun en seddel op i klubhuset og inviterede til fest med sandwiches og sang. For at fejre, at hun i sin alder stadig er i stand til at ro kajak. 

– Der kan jo komme en dag, hvor jeg ikke kan ro kajak mere, og jeg ville gerne på en god måde sige dem alle sammen tak, fordi det har beriget mit liv. Jeg fik også sagt tak til Erik, for det var hans skyld, at jeg kom i gang. 

Hver gang Esther kommer ind på land efter en rotur, vender hun sig om mod vandet og står stille et øjeblik og siger: "Tak for turen!". – Det er jo ikke nogen selvfølge, siger hun.