Skal min søn finde sig nogle venner?

Spørgsmål:

Hej Margrethe,

Jeg har to hjemmeboende drenge på henholdsvis 8 og snart 10 år. Det er to vidt forskellige drenge i mange henseender. De har et dejligt liv sammen, går på en god skole og i en god SFO, går til svømning (noget jeg har valgt for dem!), og de er begge to spejdere.

Den 8-årige har mange kammerater, der er 4-5 stykker, som er favoritter, som han også besøger og har besøg af uden for skoletiden. Han er faktisk en meget populær legekammerat.

Den 10-årige derimod har efter eget udsagn “ikke brug for venner.” Han er den lidt “professoragtige type.” Jeg har spurgt i SFO’en, om han der har nok i sit eget selskab, men de svarer, at han leger med mange forskellige børn, har ingen favorit-kammerat, men kan også godt lide at sidde stille i spillerummet (PlayStation).

Han er ikke til at drive uden for en dør i weekenderne. Han er absolut ikke interesseret i at besøge en kammerat eller have besøg af en. Han vil meget gerne sidde med i voksenfora – for at lytte til samtalen. Allerhelst vil han bare tulre rundt, lave ingenting og spille PlayStation (hvilket der er regler for hjemme hos os).

Jeg er klar over, at børn er forskellige og har forskellige behov, men jeg har tænkt noget over, om vi kunne tilskynde den 10-årige til samvær med andre børn på samme alder? Og om vi skal det?

Jeg mener, at alle børn kan lære noget om sig selv og lære at håndtere konflikter i samspil med andre børn. Rollerne i familien er jo klare. Hvordan skal han lære noget om livet, hvis han aldrig bevæger sig derud? Min store bekymring er jo, at han på sigt ikke bliver i stand til at håndtere bare de mindste nederlag.

Med venlig hilsen,

Grethe

Læs psykologens svar på næste side

Svar:

Kære Grethe,

Når jeg læser dit brev, kan jeg ikke lade være med at tænke: Hvem er det egentlig, der har et problem her – er det din søn eller dig?

Din store dreng på 10 år er en dreng, der trives godt i sit eget selskab, ja nyder ro og fred. Han klarer sig godt i skolen og leger med de andre børn i SFO’en. Det vil sige, at han socialt fungerer godt, kan tolke de sociale færdselsregler, der er i en gruppe, og han kan takle de konflikter, der altid opstår i et børnefællesskab.

Han er spejder, som jo er et meget socialt foretagende, og så går han til svømning, så hans uge er fyldt godt op med aktive ting.

Han elsker at nusse rundt i weekenden og nyde familien, for eksempel ved at være sammen med sin far og mor. Hans ”drive” er ikke højt, men han ligger jo ikke passivt på sofaen hele weekenden og ser TV.

Nej, alt i alt er han en dreng, der hviler i sig selv – en stille fyr, der kan underholde sig selv, men som også indgår i skolelivet, SFO og spejderlivet. At han ikke har fundet en specielt god ven endnu, kan være det eneste, der kan være lidt foruroligende.

Men ofte har den type børn ikke ret mange venner. De bryder sig ikke om store grupper, men finder gerne én god ven, som de har et fællesskab med. For eksempel en ven, de snakker med frimærker om. Her kunne du måske hjælpe ham lidt ved at finde ud af, hvilke interesser han pt. har: spil på computer, skak, frimærker eller lignende, og gennem denne interesse kan der udvikle sig et venskab.

En god måde at få venner på er gennem en aktivitet, som han selv vælger. Det er vigtigt, at han får knyttet følelsesmæssige bånd til en eller to venner.

Men alt i alt vil jeg bede dig om, kære Grethe, at slappe af og respektere ham, som han er. Lad være med at sammenligne ham med hans bror. Og mest af alt: Udstrål, at du holder af dem begge, og hvor dejligt det er at have fået to drenge med så forskellig personlighed.

Med venlig hilsen,

Margrethe Brun Hansen

Om eksperten:

Margrethe Brun Hansen er psykolog og forfatter. Hun svarer på læsernes spørgsmål om børnepsykologi og hverdagsproblemer med børn for Junior hver måned.

Har du eller din familie et spørgsmål vedrørende jeres barns trivsel? Så skriv til psyk@juniormag.dk