Faren har svigtet min søn, hvad gør jeg?

Spørgsmå:

Jeg har en søn på 12 år, som jeg bor alene med. Min søn så først sin far for første gang, da han var 10 år. Hans far var inde i billedet i cirka fire måneder, hvorefter han valgte at blive væk.

Det har selvfølgelig taget meget hårdt på os begge to, ikke mindst på min søn. Jeg er i den grad i vildrede stadigvæk. Hvordan skal jeg forholde mig til situationen?

Sally

Læs psykologens svar på næste side

Svar:

Børn i 12-årsalderen er på vej ind i puberteten, dvs. er i gang med en fantastisk udvikling, hvor de begynder at slippe barndommen og begive sig ind i et ingenmandsland, hvor der afprøves nye roller, bostil, tøjvalg for endeligt langsomt at finde deres egen identitet – ja blive voksen.

På denne lange rejse i ingenmandsland er det helt nødvendigt for børnene at tage afstand fra forældrene. De kigger på os med undren. De begynder at undre sig over vores udseende, vaner og tankegang, og de føler ofte, at sådan synes de ikke, at de vil være.

I hvert fald må de afprøve nye livsstile, vaner og tænkemåder, for til sidst nogle år senere at have fundet deres egen identitet – deres voksenrolle. Hvis en dreng i 12-årsalderen har levet alene med sin mor og med ingen – eller meget ringe – kontakt til sin far, opstår der ofte et stort behov hos den unge for at finde ud af: Hvem er min far? Ligner jeg ham? Hvorfor har han ikke ønsket at være sammen med mig. Hvilken historie har min mor og far haft sammen. Ja, den unge har brug for at kende sine rødder og hele livshistorie.

Derfor tror jeg, kære Sally, at du skal tage en rigtig god snak med din søn, hvor du fortæller alt fra den dag, du mødte hans far og op til i dag. Fortæl ham jeres historie, og tal med ham om de fire måneder, hvor faren havde kontakt med jer, da din søn var 10 år. Prøv at fortæl din søn årsagen til, at kontakten blev afbrudt. Vær ærlig.

Hvis årsagen er, at hans far har svært ved at overholde aftaler, at han let begejstres og derefter glemmer – så sig det. sig: ”Din far holder af dig. Det er jeg sikker på. Men han har svært ved at holde aftaler” – eller hvad årsagen nu end er. Fortæl derefter din søn, at han altid kan regne med dig – du går ingen steder. Du vil altid være der for ham.

Men han skal vide, at der er nogle voksne, der svigter – voksne som har svært ved at finde ud af livet. De vil det så godt, men magter det ikke. Og sådan er hans far desværre.

Hvis din søn gerne vil se sin far igen, så kan i godt prøve at kontakte ham, men i skal så begge være klar over, at i ikke må have for store forventninger til mødet og begge være indstillet på, at han ikke ønsker kontakten. Og så må du hjælpe din søn med at acceptere, at sådan er hans far, men at du altid vil være der for ham.

Jeg kan fornemme, at du, Sally, selv er skuffet over farens svigt, men jeg tror, du skal være realistisk. Glem ham og indse, at du ikke kan forvente nogen forpligtende kontakt fra hans side – hverken til dig eller din søn. Og prøv så at skabe jeres eget gode liv uden forventning om, at han måske vender tilbage.

Vær ikke bitter eller ked af det. Lev dit eget liv med din søn. Nyd livet og find nogle mennesker, der vil dig det godt. Se fremad. Det er det bedste, du kan gøre for dig selv og din søn.

Held og lykke med det hele.

Med venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen

Om eksperten:

Margrethe Brun Hansen er psykolog og forfatter. Hun svarer på læsernes spørgsmål om børnepsykologi og hverdagsproblemer med børn for Junior hver måned.

Har du eller din familie et spørgsmål vedrørende jeres barns trivsel? Så skriv til psyk@juniormag.dk