Kasseret af hjerteveninde, hvad gør jeg?

Spørgsmål:

Kære Margrethe Brun Hansen

Min datter går i 1. klasse, og det går fint både socialt og fagligt. Men forleden dag brød hun fuldstændig sammen, da hun kom hjem, og ville aldrig i skole mere.

Efterhånden fik jeg ud af hende, at den pige, hun har været hjerteveninde med i klassen, nu pludselig har fundet en ny bedste-veninde.

Jeg er så ked af det på min datters vegne, og jeg synes, det er meget svært at finde på det rigtige at sige. For inderst inde har jeg lyst til at skælde den illoyale veninde ud, men det går jo ikke. Hvad skal jeg gøre?

Svar:

I førskolealderen er det relationerne til de voksne, først og fremmest forældrene, der er de vigtigste for barnet. Det er hos os voksne, at barnet henter ”modeller” for, hvordan vi mennesker lever vort liv.

I førskolealderen er de jævnaldrende først og fremmest legekammerater. Men når barnet bliver seks-syv år, er den jævnaldrende stadig en legekammerat, men selve forholdet til legekammeraterne begynder nu at få betydning for barnet. Man ser her de første tegn på venskaber. Men der er ikke tale om stabile forhold, som man ser hos ældre børn. Venskaber opgives ofte, og nye venskaber dannes.

I seks-syv års alderen er venskabet synligt ved, at man går sammen i frikvarteret, leger sammen efter skoletid og sover hos hinanden. Man kan sige, at venskabet begynder at udvikle sig til en interesse for vennen som menneske og ikke kun som legekammerat. Man oplever, at børnene nærer omsorg for hinanden og lytter til hinanden.

LÆS OGSÅ: Fortæl mig nu om din skoledag, skat

Det er en vigtig fase i børnenes sociale udvikling, idet de begynder at lade deres handlinger styre ikke kun af egne behov, men også af hvad livet mellem jævnaldrende kræver af dem. Og her er det, at et venskab let kan blive til et uvenskab. For ofte sker der det, som din lille pige har oplevet det, at bedsteveninden pludselig synes, at en anden piges personlighed er mere interessant.

Den anden pige repræsenterer noget, som er nyt og interessant, og så kasseres den ellers så elskede veninde med hård hånd. Og det gør bare så ondt på den, der bliver kasseret. Men sådan er livet i denne aldersgruppe. Man mærker smerte og sorg, glæde og lykke – alt sammen en nødvendig træning i, at man senere kan evne at knytte dybe, faste venskaber.

Det er så svært for os voksne at se på – at opleve sit lille pus græde over tabet af en ven. Her må vi hjælpe barnet ved at støtte det i sorgen og sige, at vi godt kan forstå, at hun er ked af det – ja, være lidt mere om hende.

Lad være med at sige, at hun bare kan finde en anden veninde, eller ”glem hende – det er hun ikke værd”. Lad barnet have sin sorg. Det er en del af livet. Og du vil erfare, at hun efter kort tid igen har fundet en ny ”bedsteveninde”. Og måske er det så din datter, der denne gang har nuppet veninden fra en anden, der så går og sørger lidt.

Så slap af og støt hende i hendes følelse. Og pas på, at du ikke selv bliver alt for berørt, for det vil ikke gavne din datter.

Med venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen

LÆS OGSÅ: Det svære børnehaveliv – 3 børns udfordringer

LÆS OGSÅ: Derfor skal du involvere dig i dit barns skole