Kan man opdrage en baby?

Kan man opdrage en baby?

Hvordan takler du en etårig pilfinger? Skal alting flyttes ud af babyhøjde? Eller kan du lære dit barn, at ledningerne på gulvet er forbudt område? Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen guider.

Din lille søn bliver ved med at kravle over til ledningerne, selv om du gang på gang har fortalt ham, at han ikke må røre ved det spændende slangeformede plastik. Han ser op på dig med et grin og et ansigtsudtryk, der ikke er til at tage fejl af: ‘Jeg ved godt, jeg ikke må, mor men jeg gør det alligevel’. Kan du genkende situationen?

Når din baby bevidst fravælger at lytte til det, du siger, er det ikke for at drille dig. Børn i etårsalderen har bare et stort behov for at udforske verden. Og det er ikke nok at studere ledningerne én gang.

“Når din etårige kigger grinende op på dig, mens han gør noget, han ikke må, er det til dels for at prøve grænser af,” siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen og fortsætter:

“Men selv om det er en leg for barnet, er det ikke for at drille dig, at lille Peter putter hele hånden ned i kartoffelmosen. Det er for at finde ud af, hvordan mosen egentlig føles, og så er det jo sjovt, når den glider gennem fingrene på ham. Som voksen ved du godt, hvordan den føles, men det skal dit barn jo først til at lære.”

Det kræver mange gentagelser, før den lille forstår, at det ikke er så smart at lege med ledningerne eller smide mad på gulvet. Og det kan være dødirriterende at skulle sige det samme igen og igen. Men det er nødvendigt i opdragelsen af din baby. For din lille guldklump stopper ikke med at kravle over til potteplanten, før nysgerrigheden bliver stillet, og det bliver den først, når du har hjulpet barnet med det.

Råb ikke af baby

Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!

Vær konsekvent

Selv om det virker uoverskueligt at skulle fortælle din lille krudtugle det samme igen og igen, skal du ikke give op.

“Det kræver tid og overskud at have børn, og konflikter er nødvendige. Du må ikke give op og flytte alting væk fra babyhøjde, så baby ikke kan nå det. På den måde undgår du måske konflikterne, men du lærer ikke barnet, hvordan det skal gebærde sig. Når dit barn kommer ud hos andre, skal han jo vide, at man ikke roder i andre folks bøger eller leger med deres telefon,” siger Margrethe Brun Hansen og tilføjer, at man selvfølgelig skal tage hensyn til, at der er nogle ting, der er farlige for barnet, og flytte dem.

Selv om det nogle gange kan føles nytteløst, er det også en god idé at aflede.

“Når du fortæller den lille, at han ikke må rode i mors bøger på bogreolen, er det en god idé at have nogle af barnets egne bøger stående ved siden af, så du kan sige: ‘Mors bøger må du ikke lege med, men se dem her, dem må du gerne lege med’. Sig det i en bestemt tone, men lad være med at råbe op og lade temperamentet løbe af med dig,” siger Margrethe Brun Hansen.

Regler, faste rutiner og rytmer er også nødvendige for det lille barn og kan hjælpe med til at definere nogle grænser for barnet.

“Som forælder skal du være konsekvent, og konsekvente husregler er nødvendige. Når vi kommer hjem, tager vi for eksempel altid sutsko på, og når vi spiser, sætter vi koppen helt ind på bordet. Vi leger ikke med mors bøger, men med babys egne, der står ved siden af,” siger Margrethe Brun Hansen.

Opskriften lyder altså på en god blanding af at afmystificere det spændende, tilbyde et alternativ som afledning og ellers holde fast i de regler, der nu engang gælder hos jer. Og selvfølgelig en sidste vigtigt ingrediens: tålmodighed.