Klammos A/S

Det passer sig ikke at være sart, når man er mor i en familie med tre børn.

Man vidste jo godt, at det ikke ville være en romantisk dans i hvidt tyl at føde børn. Det er noget med blod, sved og tårer og store, stærke mænd, der besvimer.

Og man havde jo også godt set andre menneskers børn med lange snotbaner og fedtet hår på den lokale rutsjebane og tænkt, at de da lige kunne pudse næsen, når de skulle lege offentligt.

Men alligevel er det kommet helt bag på i hvert fald mig, hvor mange ulækre og mere eller mindre levende væsener, som flytter med ind, når man selv får børn.

I begyndelsen er det bleer og gylp. Og det vidste man jo godt. Og det går over (tænker man mere og mere desperat..). Men vidste du, at det fortsætter? Og fortsætter? Det gjorde jeg ikke. I hvert fald havde jeg fortrængt det, indtil jeg selv stod midt i det som adm. dir. og eneejer af virksomheden Klammos A/S.

Utallige var opslagene allerede i vuggestue og børnehave:

?Malte har lus. Igen. Vil I ikke godt være søde at kæmme jeres børn? Venlig hilsen pædagogerne fra Rød Stue? (som i parentes bemærket så småt er blevet pletskaldede i et forsøg på at holde de klamme små væsener ovre i Maltes høstak frem for egen…).

Og lus, hmmmm, det har vi efterhånden lært, at det kan alle få, rig som fattig, ren som beskidt. Der skal kæmmes, støvsuges, vaskes sengetøj, fryses huer og bamser og måske karseklippes. Men så er det heller ikke værre. Troede man.

Men JO! GU? ER DET SÅ! For så kommer opslaget om børneorm!! Altså små klamme, hvide LEVENDE ORME, som bor i tarmen og klør, så dine charmerende små guldklumper konstant render med hånden nede i underbuksen…. og deraf følgende får unævnelige ting under neglene. Som de ikke bare stopper i egen mund, men da også gerne planter midt i smørret søndag morgen…

Med andre ord, liv både foroven og forneden. Så kan det ikke blive klammere.

JO! DET KAN! For så har vi jo slet ikke rundet fnat, børnesår, svamp og fodvorter endnu… Eller mavevirusser, som jo er en virkelig trist og ulækker ting, når den rammer én selv, men som næsten overgås af et mindre barn, der ikke har helt styr på at nå toilettet i tide… Jeg glemmer for eksempel aldrig den nat, hvor Postmand Per kørte i båndsløjfe, mens mor her tørrede op foran sofaen iført lyserøde gummistøvler. Gæt selv, hvorfor de var nødvendige…

Og til de mere harmløse klamheder hører snot i samme alder (børnehave og indskoling, hvis ikke længere op i årene), hvor årstidernes skiften kan aflæses i farven på 11-tallerne…. (som ikke når ned til hagen… Jeg behøver vel ikke ligefrem at skrive hvorfor).

Jeg ved ikke med jer, men jeg havde helt ærligt ikke for alvor set det komme. Og mens man står midt i det, kan man overleve på fortrængning og det faktum, at man aldrig helt har sovet nok, og at man derfor bliver immun over for alt, fordi man rent faktisk glemmer alt, der ikke er sket inden for de sidste to minutter.

Men nu, da mine børn (en af egen avl og to ?låne?) så småt er i og lige omkring teenagealderen, er jeg igen begyndt at finde den indre Maude frem. Ingen af børnene bliver for eksempel længere lige tørret af om munden med en pegefinger, som jeg efterfølgende uden at tænke over det, stopper i munden (!!!).

Og jeg kunne ikke længere drømme om at spise resterne, når de smås appetit slipper op (gælder dog ikke chokoladeis).

Jeg er nået ud på den anden side og kan igen tillade mig at sige AD! og gå væk, når nogen nyser MED snot, UDEN at tage ansvaret for at få det tørret af hurtigst muligt.

Så kære læser, fat mod! En dag er det overstået. Så er det pludselig hårvoks på hovedpudebetrækket, der er dit værste problem. Altså lige indtil den dag, dit lille pus har været til sin første ungdomsskolefest med en bjørnebryg i inderlommen…

Hans-Christian, jeg går ind og lægger mig…

JOURNALIST RIE HELMER NIELSEN ER IKKE VILD MED SNAVSEDE BØRN, HVILKET TIT SÆTTER HENDE I PROBLEMER SOM MOR TIL CECILIE PÅ 11 ÅR OG PAPMOR TIL SARAH OG SEBASTIAN PÅ 13 OG 15 ÅR.