Konflikter med 3 årig søn går i skuddermudder

Spørgsmål:

Kære Jørgen

Jeg skriver til dig, fordi jeg synes, at konflikterne går lidt i kludder hjemme hos os med – og om vores dreng Karl på tre år. Hvis Karl for eksempel ikke vil stoppe med at slå til lampen i stuen, selv om jeg beder ham om det, tager jeg konflikten med ham.

Når vi så er blevet gode venner igen, og Karl er i gang med en anden leg, kan min mand finde på at komme ind i stuen og spørge, hvad der er sket. Jeg fortæller det stille og roligt. Og så får Karl endnu en omgang skældud, nu af sin far.

Så bliver jeg irriteret på min mand. Jeg synes ikke, at Karl skal have to gange skældud for én ting. Og så diskuterer min mand og jeg det … Henover hovedet på vores dreng.

Jeg er heller ingen engel selv. Når min mand har konflikter med Karl, er jeg slem til at blande mig, mens de står på. Altså, jeg ved godt, at det jo nok heller ikke er smart – og måske undergraver jeg min mands autoritet over for vores barn?

Og så er jeg selvfølgelig bange for, at vores søn bliver forvirret. Og vi voksne bliver jo også irriterede på hinanden og hinandens forskellige indblanding.

Har du et godt råd til, hvordan vi bliver bedre til at takle vores konflikter med vores søn – og om vores søn – derhjemme.

Mange hilsner Camilla

Læs coachens svar på næste side>>

Svar:

Kære Camilla

Når jeg læser dit brev, oplever jeg ikke, at det handler så meget om jeres søn, som det handler om jer selv. I skal som forældre blive enige om, hvad der er spillereglerne for jeres barn, og finde ud af, hvilke spilleregler I har brug for i jeres kommunikation, når jeres barn er til stede.

Her lyder det til at, du (I?) er helt bevidste om, at kommunikationen i dag er forvirrende og måske endda undergravende for jeres autoritet.

Det betyder, at selv om I har den bedste hensigt, kan resultatet godt gå hen og blive det modsatte af hensigten – nemlig uklare spilleregler for jeres dreng, med deraf følgende øget trods.

Du fortæller så også, at du og din mand egentligt forsøger at ‘drøfte spilleregler’, når konflikten er i gang. Det er jo i virkeligheden det absolut dårligste tidspunkt at løse konflikterne på.

Udfordringer i familier løses bedst, når stemningen er allerbedst, og alle er afslappede og glade. I vores familie holder vi derfor med jævne mellemrum ‘familiemøder’ – nogle kun for os forældre, andre med vores datter – hvor vi drøfter hverdagen i almindelighed og aftaler de justeringer, vi bliver enige om.

Til slut et godt tip: Hvis vi fortæller vores små børn noget, de ikke må, mens vi smiler venligt, kan de ikke afkode, hvad vi egentlig mener.

Ledsager vi i stedet vores bestemte udsagn med for eksempel et rynket øjenbryn, forstår vores børn bedre budskabet. Samtidig skaber de et ‘anker’ på de rynkede øjenbryn, så de senere oplever rynkede øjenbryn som et tilstrækkeligt signal til, at de har gang i noget, der ikke er i orden.

Jeg ønsker jer alt det bedste

Jørgen