Kviste og grene versus Bratz
Da Brian Mørk var dreng, bestod hans legetøj af kviste og grene. Så meget desto større var forbløffelsen og dernæst forargelsen, da han en dag kom til at slå op i et nutidigt legetøjskatalog.
Da jeg var blot en knallert høj og stadig med rette kunne kaldes en rask knøs, yndede jeg, som så mange andre dyrebørn, at lege og gøre ved. Til formålet gjorde jeg som oftest brug af ganske primitive legeredskaber. Man skal huske på, at det her er tilbage i historien, før mange mennesker overhovedet var blevet til, og alting var meget primitivt og i brunt fløjl.
Mit legetøj var gerne nogle kviste og grene, jeg fandt i haven. Og hvis jeg ikke kunne få fat i nogen kviste og grene, så til nød noget Playmobil eller Lego, med hvilket jeg kunne bygge mig nogle kviste og grene. Ja, kun fantasien satte grænser for, hvad man kunne skabe, så det blev gerne noget med nogle kviste og grene.
Obskøne teenagere
Sådan er utallige generationer vokset op. Og vi er alle blevet sunde og retskafne individer med samfundets bedste for øje. Men nu, mine damer og herrer, er idyllen brudt, og fremtiden ser dyster, grå og trist ud.
Det har længe været normen, at teenagepiger skæver til magasiner, musikvideoer og populærpresse og lærer sig, at det eneste, en ung pige skal evne for at være et respekteret medlem af fællesskabet, er at iføre sig så lidt tøj som muligt og vrikke obskønt med kroppen, så mænd, drenge (og visse piger) gerne vil gøre ved dem. Det er mindre vigtigt at kunne læse og skrive. Hvorfor erhverve sig viden om samfundet, når pornomakeup og trutmund kan føre en så meget længere?
Sådan har det været længe med de unge pigebørn, og fred være med det. Hvis de ikke har andet at byde på, end hvad øjet ser, så o.k. Nogle gange skal man dømme en bog på dens omslag. Især hvis omslaget er flot, solbrunt og forførende. De unge piger gør jo bare, hvad der forventes af dem.
Plast, plys og porno
Men nu er det gået for vidt! Jeg kom af vanvare til at bladre mig igennem et legetøjskatalog, da jeg for nylig skulle købe en gave til min datter på fem. Der var de sædvanlige artikler af plast og plys, designet til at gå i stykker, når de bliver pakket ud. Intet nyt under solen.
Jo, vent! Hvad skuede mit betændte øje? Ved en åbenlys fejl havde et pornoselskab lavet reklame for deres nye linje af dukker, der ligner kendte pornostjerner. Ikke noget, der hørte hjemme i et legetøjskatalog til børn, tænkte jeg. Men jeg tænkte ganske enkelt forkert. For dukkerne hed Bratz og var meget populære blandt de mindste børn.
Hvad fanden sker der?! Kald mig gerne gammeldags og sart, men det kan vel ikke være meningen, at legetøj skal lære små piger at være sexsymboler?! Er det ikke deres mors job (satire)? Skal man snart være over 16 for at købe legetøj til de mindste?
Nu vil jeg gå op på min datters værelse og skifte hendes dukker ud med fine kviste og grene. Hun vil takke mig for det senere.
EN FAR FORTÆLLER …
SKRIVES PÅ SKIFT AF:
Brian Mørk, komiker og far til Alicia på seks år og Darwin på 16 måneder.
Mads Barner-Christensen, livsstilsekspert og far til Cornelius på seks år, Hannibal på tre år og Giulia på et år.
Thure Kjær, journalist og far til Kasper på 20 måneder.