Mascha Vang: "Jeg græd lige så meget som mit barn"

Jeg er på en tarvelig juicekur med grøn te, så hvis du er til kaffe med mælk, så har jeg faktisk ikke noget.

Beskeden lander på min telefon, mens jeg er på vej til interviewet og selv sidder med en cola og croissant foran mig. Men hvad jeg snart skal finde ud af er, at Mascha Vang alligevel slet ikke er så meget anderledes end andre mødre. Faktisk har hun en historie i bagagen, der slår luften ud af de fleste fordomme om den tidligere
realitydeltager. 

Hun blev kendt som hende fra tv med det lange, lyse hår og de store bryster. En karrierevej hun opsøgte efter en barndom i en nordjysk by, der ‘bare var alt for lille til mig’, siger hun og uddyber:  

– Tidligt i min karriere var der helt sikkert en higen efter at blive kendt, og jeg var ret bevidst om, hvad der virkede og ikke virkede, for eksempel i sladderbladene eller på tv. I dag føler jeg i stedet en higen efter at blive anerkendt, og mit fokus nu er på at være den bedst mulige mor og skabe nogle forretninger, jeg kan være stolt af. 

LÆS OGSÅ: ”Jeg vil lære mine drenge ikke at vende hovedet væk”

Forretningerne hun snakker om, er blandt andet hendes succesfulde blog, der er en af Danmarks mest læste. Den vender vi tilbage til, for først fortæller hun om dengang for snart tre år siden, da hendes liv pludselig tog en noget uventet drejning.  

Drømmen krakelerer 

I 2012 skulle Mascha Vang være mor for første gang. Faren til barnet var hendes daværende kæreste, racerkører og motorsportskommentator Nicolas Kiesa. Men drømmene om en problemfri graviditet, en lykkefyldt fødsel og et fredsommeligt barselsliv forsvandt en efter en. – I alle ni måneder inden fødslen var jeg rigtig hårdt ramt af kvalme og migræne – så meget at jeg slet ikke kunne arbejde. Det var på mange måder en voldsom oplevelse, for inde i mit hoved havde jeg jo planlagt og ønsket noget andet. Der forestillede jeg mig stadig, at vi efter fødslen skulle have lyserød champagne og kransekage med hjerter på, og sådan endte det jo bare overhovedet ikke. LÆS OGSÅ: Mor på sociale medier: Drømmen om mand, barn og likeMaschas datter var nemlig for lille, da hun kom til verden og begyndte sit liv i en kuvøse. Men det var en anden oplevelse kun få timer efter fødslen, der for alvor fik bloggerens billede af det perfekte familieliv til at krakelere.– Kort tid efter fødslen sagde Hollie Nolias far, at han altså var lidt træt og derfor ville tage hjem for at sove. Der føltes det, som om alt blod forsvandt fra min krop, og jeg var nærmest i chok. Selv om jeg tiggede ham om at blive, endte det med, at jeg sov alene på hospitalet den første nat med et barn, der blev overvåget af personalet på en anden afdeling, og en verden der var væltet ret meget omkuld. Det var vanvittigt hårdt. 

12 måneder med kolik

Efter 10 dage blev de udskrevet, men tiden, hvor parret skulle finde tilbage til hinanden, forsvandt i frustrationer, søvnmangel og mange timer i streg med en ulykkelig baby. Hollie Nolia havde nemlig kolik og kunne skrige så længe, at hun mistede stemmen. – Det begyndte nærmest med det samme efter fødslen. Ingen kunne fortælle os hvorfor, men jeg tror, det var en blanding af kolik, og så at hun kunne mærke, at hendes mor var fuldstændig kørt over. Jeg græd næsten lige så meget som hun gjorde i den periode, og til sidst var jeg faktisk så nedbrudt, at vi blev indlagt til observation. På hospitalet holdt den nyfødte pludselig op med at græde, og Mascha er overbevist om, at det var fordi, hun som mor også endelig slappede ordentligt af.– For første gang, siden jeg havde fået hende, følte jeg mig ikke alene, men i sikre hænder hos andre voksne, der hjalp mig. Der var folk, der tog sig af det hele og havde fokus på at give mig ro; det har hun helt sikkert kunne mærke.Men da de kom hjem, gik det galt igen. De timelange skrigture fortsatte, søvnunderskuddet var konstant, og en følelse af afmægtighed blev Maschas faste følgesvend i det første år som mor. Derfor havde hun brug for at finde nogle måder at få afløb for de negative følelser på. – Jeg lagde hende simpelthen fra mig i sengen, selv om hun græd, og gik ind i et andet rum. Der stod jeg så og smadrede nogle plastikbøjler ned i en kommode, så de gik i tusind stykker, og der kom mærker over det hele. Det blev bare min måde at få frustrationerne ud af kroppen på, og når jeg så havde afreageret og var faldet til ro, gik jeg ind til hende igen og trøstede hende forfra.  Der var også tidspunkter, hvor Mascha følte sig så udkørt, at hun mest bare havde lyst til at flygte fra det hele. – Jeg havde ind imellem nogle syge tanker, som jeg ikke rigtig delte med folk. Det kunne eksempelvis være praktiske overvejelser om, hvor lang tid der ville gå, før nogen fandt hende, hvis nu jeg hoppede ud over altanen. Jeg ved godt, det kan lyde voldsomt, men jeg tror ikke nogen forstår, hvor hårdt det er at have et kolikbarn, hvis de ikke selv har prøvet det.LÆS OGSÅ: Gravid med Klaus Riskær: “Det var ikke planlagt”I dag er Hollie Nolia knap tre år, og den evigt grædende baby er ifølge Mascha Vang nu blevet til ‘verdens gladeste barn’. Men minderne om det hårde første år sidder stadig i nervebanerne hos den 36-årige mor. – Da hun havde kolik, var jeg decideret bange for hende. Bange for, at hun ikke kunne stoppe med at græde igen, når hun først var startet. Det har jeg stadig i mig som en evigt knugende fornemmelse, og hver gang hun bare siger en lille lyd, rejser min krop sig automatisk som en fjeder. – Det stresser mig stadig helt vildt, når hun er ked af det, fordi det bare stikker så dybt. For mig er gråden stadig den værste lyd i verden. 

Frustreret lykke

Kolik var ikke det eneste, Mascha kæmpede med som nybagt førstegangsforælder. Kort tid efter fødslen gik hun og kæresten fra hinanden – ifølge hende fordi de aldrig rigtig havde fået afstemt forventningerne ordentligt. Da Hollie Nolia var et halvt år gammel, stod Mascha derfor med nøglerne til en ny lejlighed i hånden og en fremtid som alenemor. Hun beskriver det som ‘en kæmpe lettelse og kæmpe skuffelse på samme tid’, for pludselig var drømmen om det fælles familieliv endegyldigt forsvundet. – Det var rigtig svært for min krop at rumme så mange følelser på samme tid. Jeg var jo fuldstændigt lykkelig over at være mor, men samtidig har jeg aldrig hadet nogen så dybt, som jeg gjorde med Hollie Nolias far i den periode. Det holdt mig vågen om natten, og jeg var så ulykkelig, frustreret og vred, at jeg til sidst fik fysisk ondt i kroppen af det. Bruddet blev ikke bedre af, at hun ofte blev konfronteret med andres holdninger til nybagte forældre. – Rigtig tit skulle jeg høre på kommentarer fra alle mulige om, at ‘mænd synes jo bare ikke, det første år er sjovt’. Det gjorde mig rigtig tosset, for jeg syntes jo heller ikke, det var særlig sjovt at stå med et kolikbarn, der skriger dig ind i hovedet seks timer i streg. Alligevel har det altid været vigtigt for Mascha Vang, at hun og ekskæresten arbejdede sig hurtigt gennem konflikterne og fandt en måde at skrue det gode samarbejde som deleforældre sammen på. – Uanset hvor rygende uvenner vi var i den periode, har vi altid været ret gode til hurtigt at give slip på det igen og acceptere og respektere hinanden dagen efter. Da vi gik fra hinanden, var der jo også en gensidig forståelse for, at vores datter binder os sammen for resten af livet, så det giver ingen mening at lade konflikterne vokse sig alt for store.

Der skal sluges kameler 

Detaljerne om hvad de har skændtes om, og hvem der har sagt eller gjort hvad, har Mascha helt bevidst valgt aldrig at dele med omverdenen. Både i de kulørte blade og på sin blog gør hun meget ud af at bevare den gode tone over for eksmanden. 

– Det er jo ikke, fordi vi ikke har skændtes eller stadig kan gøre det. Vi kan sagtens sige frygtelige ting til hinanden og opføre os ret forfærdeligt begge to – men det har jeg ikke behov for at dele med hele verden. Jeg synes Nicolas er en rigtig god far nu, og der vil ikke være andre, som kan erstatte ham. Det er vigtigt for mig at holde fast i det gode samarbejde, vi har opbygget.

Så selv om hun tjener penge på at dele sit liv med danskerne på nettet, er der altså stadig en klar grænse for, hvor åben hun egentlig er overfor den næsten halve million læsere, hun har hver måned. 

– Det kan godt være, at folk tror, bloggere giver alt af sig selv og viser alle sider frem af deres liv, men det gør jeg virkelig ikke. Der er en kæmpestor privat del af mit liv, som jeg helt bevidst ikke fortæller andre om. 

Nøglen til det gode samarbejde som deleforælder har for hende været at acceptere, at der skal sluges rigtig mange kameler. 

– Sådan er det bare. Det skal man som forælder, for vi skylder vores datter at gøre os umage. Jeg er da helt sikker på, at Nicolas også synes, jeg er en kæmpe pestilens indimellem. Så det er jo noget, der går begge veje, og vi prøver bare at fokusere på at gøre det bedste for vores barn. Når jeg ser hende sammen med sin far, er det tydeligt, at de hører sammen, og det er rigtig dejligt at opleve. 

Forældreskabet er ikke det eneste sted, hvor Mascha Vang føler, hun er vokset og har udviklet sig som menneske. Karrieremæssigt står hun et helt andet sted i dag, end da hun for 15 år siden kastede sig ind i mediernes søgelys. I dag medvirker hun kun sjældent i tv-programmer.

I stedet fokuserer hun rigtig meget på sin blog, hvor hun skriver om alt fra anbefalinger af babymad til eksklusiv shopping i verdens modemekkaer. Med cirka en halv million unikke besøgere hver måned er bloggen i løbet af to år vokset til at være en af de mest succesfulde i Danmark. 

– Det er jeg da vanvittigt stolt og beæret over. Jeg har indtil videre fået 15 minutters berømmelse til at vare i 15 år, og virksomhederne vurderer jo, at min blog er så stor, at de gerne vil bruge penge på at reklamere på den. For mig er det da en stor anerkendelse. 

Også privat er hun landet på en ny hylde. Oplevelserne med eksmanden havde ellers fået Mascha til at miste respekten for det modsatte køn. Men så var der lige den nytårsaften, hvor hun mødte komikeren Andreas Bo, og det bare sagde klik. (Siden interviewet oprindeligt blev bragt i Vores Børn nr. 10 er parret gået fra hinanden, red)

– Umiddelbart er vi et lidt underligt match, og vi kunne helt sikkert godt have haft en masse konflikter. Men det har vi bare valgt ikke at have, fordi vi begge er trætte af drama. Derudover er Andreas så voksen og rummelig, som jeg har brug for. Han er typen, der sidder om natten og syr fastelavnskostumer til sine børn eller lige fikser det, hvis jeg har et hul i mine bukser. 

Faktisk er hun så forelsket og lykkelig, at hun, trods de ar på sjælen, der fulgte med det første barn, ikke længere afviser at få nummer to. 

– Jo længere væk, jeg kommer fra oplevelsen, des mere tænker jeg, hvor fantastisk det er at være mor. Derfor opstår drømmen da også om at opleve lige så meget kærlighed i et nyt barn. Så jeg vil slet ikke udelukke, at jeg kunne få lyst til at få en nummer to – men jeg kan helt sikkert sige, at det ikke sker uden en au pair til at holde styr på alt mit kaos, siger Mascha og griner. 

LÆS OGSÅ: 4 kendte mødre: “Et råd gjorde mig til en bedre mor”

LÆS OGSÅ: "Hvad nu, hvis jeg ikke kan være mor for mine børn"?

LÆS OGSÅ: Kendte fædre om rollen som far