-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Mindre skærmtid til dine børn? Ny trend skaber mere plads til fantasi
Skærmene griber mere og mere om sig - også i børnenes liv. Men forfatter Emma Rosenzweig vil ikke finde sig i det, og derfor har hun fundet et alternativ.
Hver aften læser Emma Rosenzweig højt for sine børn. For tiden læser de ”Momo og tidstyvene”, og selvom den er skrevet i 1973, er den et skræmmende billede på, hvad der er ved at ske lige nu, synes hun.
”For mig at se er det en fremtidsprofeti for skærme og iPhones. Tidstyvene er de her grå mænd, der stjæler de voksnes tid, fordi de vil optimere. Selvom den er skrevet i starten af 70’ernes gryende kapitalisme og globalisering, handler den om at optimere og ikke at spilde sin tid, som er superrelevant i dag,” siger hun.
Og den store synder, når det gælder tidstyveri og optimering, er skærmene. De fylder mere og mere, men Emma Rosenzweig gør sit for at finde andre måder, så hendes børn, som hun siger, kan være børn så længe som muligt. Hendes seneste udfordring handler om, hvordan de kan høre musik uden en skærm.
Gamle, langsomme apparater
Det er en tendens, man også ser mere generelt, forklarer trendforsker Louise Byg Kongsholm. I en tid, hvor vores hverdag bliver mere og mere digitaliseret, tyer flere til analoge løsninger.
“Vi ser helt klart en stigende interesse for analoge formater – og det gælder også musikafspillere. Denne udvikling har været undervejs et stykke tid, drevet af både nostalgi og en søgen efter mere autentiske, sanselige oplevelser. Det handler om at finde modvægt til en digital hverdag, hvor alt foregår via skærme,” siger hun.
De løsninger, vi finder, er ikke nødvendigvis de mest effektive – men bidrager netop til at sænke tempoet.
“Vinylplader, slow brewed coffee, polaroidkameraer og endda Nokia-telefoner er alle eksempler på produkter, der ikke blot bruges for deres praktiske formål, men også som et statement om at vælge et langsommere og mere bevidst forbrug,” siger Louise Byg Kongsholm.
Tilbage til barndommen
Emma Rosenzweig husker tilbage på sin barndom, hvor hun kunne danse rundt til musik i hendes egen, lille verden. Her var det kun hende, der bestemte, og hun kunne være hvad som helst.
”Det var en stor del af en eller anden følelse af selvstændighed, at jeg selv kunne sætte musik på en ghettoblaster. Jeg elskede at have et rum, hvor jeg kunne lukke døren til mit værelse og høre musik. Men hvis vores unger skal høre musik nu, skal de have en iPhone med ind, og så mister man det der fokus på lyden. Så kommer der et billede op, og så skifter sangen, og der er nogen på skærmen, der bevæger sig.”
Men problemet med at hive fat i for eksempel ghettoblasteren er, at Emma Rosenzweigs egne børn ikke ville kunne høre ny musik, der ikke findes på kassettebånd eller CD. I sin vildrede skrev Emma Rosenzweig ud til sine følgere på Instagram for at få hjælp til at finde musikafspillere, der ikke involverede en skærm.
”Der var sindssygt mange forældre, der skrev, fordi de var i samme situation. Flere skrev om de her bokse, der hedder Toniebox eller Yoto Player, og så var der nogle, der havde de gamle Fisher Price båndoptagere eller fandt Disney-bøger med kassettebånd i på Den Blå Avis.”
Rum til fantasi
Frustrationen hos forældrene i Emma Rosenzweigs indbakke var til at tage og føle på. Og med fuld berettigelse, mener trendforsker Louise Byg Kongsholm, for det er blevet sværere og sværere at finde et digitalt pusterum til sine børn.
”Forældre ønsker at give deres børn adgang til musik og lydfortællinger uden nødvendigvis at koble det sammen med en skærmoplevelse. Det handler både om at reducere skærmtid og om at skabe et rum for fantasi, koncentration og ro,” siger hun.
Hun understreger, at mange forældre finder det udfordrende at begrænse deres børns skærmtid, fordi så mange ting foregår online – både skoleopgaver og sociale aktiviteter. Derfor handler det om at finde måder, hvor man kan tage skærmen ud af ligningen.
”Analoge musikafspillere oplever helt sikkert en revival lige nu, hvor digital overstimulering er så udbredt – og når det specifikt kommer til børn og musik, passer produkter som Toniebox og Yoto Player perfekt ind i denne trend,” siger hun.
En mere overskuelig verden
Emma Rosenzweig er glad for, at hun kan give sine børn en oplevelse af, at de kan glæde sig til at høre musik og ønske sig nye CD’er eller figurer til en Toniebox. Det er en glæde, de ikke kan opleve på en skærm, hvor alle sange er tilgængelige.
”Vi begynder at søge tilbage til at tillægge kulturelle ting en værdi – jeg ønskede mig for eksempel Aristocats i fødselsdagsgave, da jeg var barn. Den havde en betydning for mig, fordi jeg fik den fysisk. Det der med at kunne ønske sig et Nintendo-spil eller en CD skaber tryghed for børn, fordi alt ikke er muligt. Man har de spil eller sange, man har, og det giver dem en helt anden værdi.”