Hvad viser dit barns tegning?

Bella er bange for hekse. Der bor en i pulterrummet, og den er ikke spor sød. Hun drømmer om hekse, der kommer og stikker øjnene ud på hende. I hendes fireårige fantasi fylder hekse rigtigt meget i øjeblikket, og det kan man også se på hendes tegninger. På én af dem har hun tegnet en stor heks med en grum næse og frygteligt store hænder.

”De er så store, fordi heksen kommer for at tage mig,” forklarer hun.

Men heldigvis har hun lillebror Sofus, der redder hende på tegningen. Og i øvrigt har hun også selv et våben, så hun kan også dræbe heksen.

”Det er faktisk et sundhedstegn, at hun tør tegne heksen”, siger psykolog Karen Vibeke Mortensen, der har skrevet flere bøger om børns tegninger og brugt tegninger professionelt i sit arbejde med børn i krise.

”Ved at tegne heksen, tager Bella kontrollen – hun bestemmer, hvordan heksen ser ud. Og hun kan selv fantasere videre over, hvordan det kan gå i tegningen. Når Bella bruger tegneredskabet, bliver heksen på en eller anden måde lidt mindre farlig,” fortæller Karen Vibeke Mortensen og kigger interesseret på Bellas tegning.

”Det er da meget positivt, at lillebror kommer og redder hende”, siger hun med et lille smil.

At tegne er terapi

Piger og drenges fantasier – eller mareridt – om hekse, drager og monstre er typiske for den alder, og derfor vil den slags uhyrer også optræde på børnenes tegninger i stor stil. Ofte har børn i 3-6-årsalderen stadig et relativt begrænset verbalt sprog og har svært ved at udtrykke sig om følelser, og hvad der sker inden i dem med ord.

”Gennem tegningerne kan børnene få udtrykt nogle af de ting, de har været bange for eller er utrygge ved.”

Tegningerne fortæller ubevidst om børnenes følelser, ønsker og frygt.

”Og selv om børnene endnu ikke er teknisk dygtige til at tegne, kan de udtrykke masser af følelser gennem deres streger, siger Karen Vibeke Mortensen.

Derfor vil bare det at tegne give børnene afløb for nogle af de følelser. Så det bliver en slags ubevidst terapi. Men det bedste er selvfølgelig, hvis mor og far er opmærksomme på tegningerne og snakker med børnene om, hvad de betyder.

Forældre skal selvfølgelig være bevidste om ikke at overfortolke. Så hvis barnet af og til tegner død og ulykke eller grædende mennesker, behøver man ikke være alarmeret. Det er mere, hvis motiverne går igen og igen, at der kan være grund til at se nærmere på barnets trivsel.

Ægte interesse

Som forældre bør man spørge ind til sit barns tegninger med en ægte interesse. Ifølge Karen Vibeke Mortensen behøver far og mor ikke altid ukritisk at rose barnet. Til gengæld skal forældrene heller ikke blande sig og bede børnene om at ”tegne noget mere pænt” eller sende børnene tilbage med en besked om at bruge flere farver eller fylde papiret helt ud.

”Gør vi voksne det, så lægger vi en anden standard ned over tegningen – at den skal tage sig godt ud – i stedet for at udtrykke noget. Børn kan hurtigt blive selvkritiske nok. Så de skal have lov til at tegne i fred og ro og investere det i tegningen, de har lyst til,” siger Karen Vibeke Mortensen.

Se på næste side, hvad dit barns farvevalg og motiv betyder.

FARVER:

Hvis dit barn igen og igen laver meget sorte tegninger med streger, der er nærmest kradset ned på papiret, kan det være tegn på, at barnet ikke har det så godt. Men ellers behøver man som forældre ikke lægge så meget i børnenes farvevalg. De mindste børn vil ofte vælge primærfarverne gul og rød. Grøn og blå signalerer lidt mere kontrol.

MOTIVER – HVAD BETYDER DE?

Uhyrer: Det er meget normalt for børnehavebørn at tegne uhyrer som trolde, hekse og monstre. De tegner deres fantasiunivers.

Blod og krig: De fleste drenge tegner bomber og slåskampe, men hvis børn ofte tegner meget voldsomme tegninger med krige og folk, der kommer til skade, så kan det være et udtryk for, at noget er galt.

Se min familie: Kig efter, hvordan barnet tegner sig selv i forhold til de enkelte familiemedlemmer. Hvem står det tættest på? Tegner barnet sig selv meget stor, kan det være ”bossen” i familien. Tegner det sig selv meget lille, kan det føle sig overset – måske er der kommet en baby i huset, der tager opmærksomheden. Det kan også være, at barnet helt har glemt nogle af familiemedlemmerne – det kan være tegn på, at barnet ikke tillægger denne person nogen større rolle.

Grædende mennesker: Det er nemt for børn at tegne grædende mennesker, selv hvis de ikke er så teknisk dygtige. Igen handler det om motivets hyppighed. Er hele barnets tegneunivers befolket af grædende mennesker, er det måske tid for forældrene at tage affære og finde ud af, hvad det handler om.

Mund med spidse tænder: De fleste børn tegner et standardsmil på deres mennesker på tegningerne. Så hvis munden på mor eller far pludselig er fuld af spidse tænder, kan det være udtryk for vrede eller aggressivitet.

Læs mere om børns tegneudvikling på næste side.

BØRNS TEGNEUDVIKLING

Kradsestadiet – 1 1/2 – 3 år:

Barnet kradser først og begynder herefter at lave runde cirkler.

Det præ-skematiske stadium – 4-6 år:

Barnet begynder at få indhold i tegningerne og tegner de første mennesker, der ofte blot er en rundkreds som hoved og et par ben sat på hovedet.

Begyndende realisme – 9-11 år:

Indtil nu har barnet endnu ikke kunnet tegne efter model – men nu begynder det så småt at kunne se, hvordan en ko eller et hus egentlig ser ud – og at kunne gengive det på papiret.

Skemastadium – 7-9 år:

Børn i denne alder har nogle helt bestemte skemaer for, hvordan et menneske, et hus eller et 4-benet dyr ser ud. De fleste mennesker og dyr tegnes ens. Hvis der skal være forskel, tegner barnet ydre genstande som en hat, øreringe eller horn.

HVIS DU VIL LÆSE MERE:

Karen Vibeke Mortensen har blandt andet skrevet bogen: Børnetegning: Udvikling og udtryk, der kan lånes på bibliotekerne.