-
Vidste du det? Her er Line Kirstens kendte mand
-
Dét fortyder Havshen i "Forræder"
-
Efter "Forræder"-exit: Havshens verden faldt sammen
-
Marie Watson fik en skummel besked: Sådan blev hun tilbudt “Forræder”
-
Her er Signe Kraghs private kærlighed
-
Så meget får deltagerne i løn for at være med i "Forræder"
-
Emil Lange skal giftes
-
WHAT! Aldrig sket før i "Forræder"
-
Efter "Forræder"-exit: Lise-Lotte valgte at blive
-
Her er Nicky Andersens kendte kæreste
-
Lise-Lotte Lohmann om tæt "Forræder"-venskab: Vi dør af grin
-
Ali afslører overraskende relation i “Forræder”: Han blev som en far for mig

17 dejlige krydderurter til haven
Krydderurter er smukke og duftende planter, som det er en fornøjelse at dyrke i haven. Her viser vi en stribe af de dejlige planter, så du selv kan finde dine favoritter.
Krydderurter er kendetegnede ved deres fortryllende duft, der træder særlig tydeligt frem, når du strejfer planterne.
Der er et væld af forskellige krydderurter at vælge imellem, nogle er enårige som dild og koriander, mens andre trofast kommer igen år efter år som citronmelisse og mynte. Nogle af de flerårige krydderurter er endda stedsegrønne, så du kan nippe af dem året rundt, det gælder bl.a. vintersar og timian.
Planterne trives i almindelig god og veldrænet havejord, og de er som udgangspunkt glade for en solrig placering med læ.

Basilikum
Basilikum er en varmekrævende plante, der stortrives i bunden af drivhuset.

Dild
Du kan så dild direkte på voksestedet flere gange i løbet af sæsonen, så du hele tiden har friske grønne kviste til maden.

Koriander
Det er nemt at få held med koriander, og du kan så frøene direkte på voksestedet.

Rosmarin
Rosmarin er ikke vinterhårdfør hos os, men hvis du dyrker den i en urtepotte, kan du let stille den et beskyttet sted, når vinteren banker på.

Timian
Timian har været kendt og anvendt gennem tiderne, og den er stadig lige populær. Den klarer sig godt i en urtepotte, men sørg for, at der er godt dræn i potten, så rødderne ikke får det for vådt.

Oregano
Oregano hører hjemme i det italienske køkken og er uundværlig på pizzaen. Stil planten lyst og ikke alt for varmt for at få fornøjelse af den længe.

Persille
Persillen kommer oprindeligt fra middelhavslandene, men er i dag en af de mest brugte krydderurter i det danske køkken. Persille kan bruges som smagsforstærker eller aroma i det meste og findes i to udgaver – den bredbladede eller som kruspersille.

Purløg
Har du haft purløgsplanterne stående i mange år, kan der snige sig græs og andet besværligt ukrudt ind mellem purløget. Kom af med ukrudtet ved at grave planterne op og samle purløgsplanterne for sig og ukrudtet for sig – herefter kan du plante purløget igen.

Ingefærmynte
Er du vild med ingefær, så prøv også at dyrke ingefærmynte, der har en behagelig duft af mynte og ingefær.

Tricolor
Den trefarvede lægesalvie ’Tricolor’ har dekorative blade med dejlig duft.

Citronverbena
Citronverbena dufter skønt af citron, og bladene er fremragende til te.

Mynte
Mynten breder sig flittigt, så plant den evt. i en balje, eller plant den i en spand med huller i bunden i havejorden, så den ikke har mulighed for at brede sig ud over hele bedet.

Merian
Merian er utrolig nem at have med at gøre, og den passer næsten sig selv i haven, og derudover sætter den de fineste violette blomster.

Citronmelisse
Citronmelisse har den skønneste citrusagtige duft og smag, der egner sig godt til sommerens retter. Prøv også at komme et par kviste i vandkaraflen.

Lægesalvie
Lægesalvien har de blødeste blade, som man bare lige må røre, og så begynder den dejlige duft også at sprede sig.

Ananassalvie
Som navnet fortæller, dufter ananassalvie af dejlig frisk ananas, især hvis du nulrer bladene let.

Karry
Karry er en blanding af en række forskellige krydderier, men karryplanten spreder en duft nøjagtig som det attraktive krydderi.