-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
”Det er sjovere at indrette med en antik kinesisk lampe, end designerlampen alle har”
Hos Shiri Rosenzweig er det Hanukkah, lysenes fest, der fejres i december, med masser af levende lys, papirstjerner, spiselig pynt og en lille snert af dansk jul.
Julemåneden hos Shiri Rosenzweig er lige så funklende som ædelstenene i hendes firma Carré Jewellery. For Shiri fejrer jødisk hanukkah, som er lysenes fest, hvor den står på hygge og nærvær med familien, en tradition som hun holder meget af.
– Vi fejrer jul efter den jødiske tradition, så i de otte dage hanukkah varer, mødes vi hver dag for at tænde et lys sammen. Nogle af dagene tager vi det stille og roligt, og hygger os bare hjemme, børnene og jeg. Andre dage mødes vi hele familien og spiser Latkes, jødiske kartoffelpandekager, og æbleskiver i lange baner. Hanukkah falder altid forskelligt hvert år, men fælles er hyggen og samværet, noget jeg altid glæder mig til, fortæller Shiri. Selvom julen ikke fejres på traditionel vis, låner Shiri alligevel lidt af hyggen fra den danske jul. Hun elsker at invitere gæster til julemiddage, og der pyntes altid op med julepynt i den gamle villa i Gentofte.
Pastelfarver og rejsefund
Shiri har en svaghed for farver, og hendes hjem er indhyllet i smukke pastelfarver. Køkkenet er malet rosa, spisestuen er lysegul, mens lysegrøn og douche orange også er at finde i rummene.
– Farver betyder varme og ro for mig, men det skal være dæmpede nuancer, der tilsammen skaber en god balance, forklarer Shiri. Hun har næsten ingen nye ting i sit hjem, for hun elsker at finde særlige ting på auktioner. Ligeledes har hun mange rejsefund hjembragt fra hendes mange ture til østen for at købe ædelstene.
– Jeg synes det er langt sjovere at indrette med en antik kinesisk lampe fremfor en designerlampe alle har. Rejsefund har også en stor betydning for mig, da jeg altid har holdt meget af at rejse, både privat og i forbindelse med mit arbejde, fortæller Shiri.
Snefnug og håndmalede stjerner
Shiri har enkelte ting, som hun glæder sig til at pynte op med hvert år, f.eks. de kniplede flakoner, hun har fundet rundt omkring på loppemarkeder, og som bliver sat på de franske døre ind til vinterhaven som flotte snekrystaller. Shiri glæder sig også over papirstjernerne, både de marokkanske i mønstret papir, samt de små, håndfoldede stjerner malet i rosa og lilla nuancer.
– Jeg havde en au pair for nogle år siden, der en dag sad og foldede stjerner i avispapir. Jeg synes de var helt fantastiske, og det endte med, at hun og en veninde gik i gang med en større produktion. Jeg fik min niece, kunstner Marie Rud Rosenzweig, til at male dem i fine farver, og har brugt dem både til udstilling i en af mine butikker, samt herhjemme, hvor de altid kommer op og hænge i lysekronen, fortæller Shiri.
Idé
Gør som Shiri, og pynt bordet med spiselige sager, der dufter og gør julemiddagen ekstra hyggelig, f.eks. appelsiner med nelliker.