Tine Fischer Bolig Reportage Eurowoman
SPONSORERET indhold

Tine Fischer: "Claus havde det fint med at flytte og savner det ikke, men jeg tabte mit hjerte derude og vil altid bære det med mig"

Kom indenfor hos Tine Fischer, 52, ny rektor for Den Danske Filmskole, og Claus Andersen, 56, galleriejer af Andersen’s, i deres lejlighed på Frederiksberg.

Af:: Marie Lodberg og Pernille Rosenkilde Foto: Simon Baungård
22. jun. 2021 | Bolig | Eurowoman
Tine Fischer 1.jpg
Stangtøj. Tine Fischers garderobe blender godt ind i lejligheden

Hvordan er det at blive rektor for Filmskolen?

"Det er først og fremmest en kæmpestor glæde. Det er én af de vigtigste institutioner i dansk film, og jeg er stolt over at være betroet den vigtige opgave, det er, at skulle føre skolen videre."

Hvad er din fornemste opgave som ny rektor?

"I det store perspektiv er det at sikre, at skolen hører til i den internationale top. At dansk film forbliver relevant, nytænkende og verdensledende. På den korte bane er det at samle eleverne, skolens ansatte og filmbranchen om en fælles vision, så vi kan videreudvikle skolen og komme ud over stepperne uden at falde over hinanden i uenighed."

LÆS OGSÅ: "Vi er gået efter at få sommerhusstemning med masser af kurvemøbler, vattæpper og puder"

Tine Fischer 2.jpg
Der er plads til at hænge ud i den grå sofa fra Eilersen, Harpestolen af Jørgen Høvelskov eller den lyserøde sofa fra Normann Copenhagen. Sofabordet er fra Højlund Rasmussen Møbelsnedkeri, og det farverige værk ved vinduet er af Anselm Reyle.
Tine Fischer 3.jpg
Der bliver talt, hygget og læst bøger i stuen. De lyserøde figurer på reolen og værket på bagvæggen er af Landon Metz.

Hvad glæder du dig til?

"Lige nu glæder jeg mig allermest til at møde elever og lærere og lære skolen at kende. I horisonten glæder jeg mig til at videreudvikle en institution i dansk film, der skal blande sig og sætte dagsorden, påvirke mediebilledet og ikke mindst skabe kunstnerisk og kulturelt modige mennesker."

Hvad håber du at kunne bidrage med?

"Jeg har bygget CPH:DOX (en af verdens største dokumentarfilmfestivaler fra 2003, red.) op fra at være en vild drøm til en internationalt ledende festival og et årligt samlingspunkt for hele den internationale branche. Jeg har en stor lyst til, at skolen også bliver et samlingspunkt, både for den danske og internationale branche, men også for offentligheden. Skolens elever og lærere skal ikke være gemt væk på en lukket institution, men indgå i et langt større økosystem befolket af mennesker, som tænker, udvikler, producerer og bruger film ude i vores fælles virkelighed. En kulturinstitution med en vision."

Tine Fischer 4.jpg
I køkkenet hygger familien om PK54-bordet af Poul Kjærholm. Sofaen er et arvestykke fra lejlighedens tidligere ejer og er en fast beboer. De blå stole er af Børge Mogensen, værket over sofaen af Henrik Olesen og de to farverige ved vinduet af Henrik Plenge Jakobsen i samarbejde med Superflex.
Tine Fischer 5.jpg
Det grønne skab er fundet på Lauritz.com, og værket over det er af Landon Metz.

Hvad er din største udfordring?

"Ud over at det er en skole, der har været igennem nogle svære år og derfor med stor lydhørhed skal ledes ind i en ny tid, ligger der måske en lille udfordring i, at jeg med CPH:DOX har skabt min egen institution med stor frihed og hurtige beslutningsgange. Filmskolen er en anden type institution, og jeg skal finde den rigtige balance mellem at bevare det entreprenante og frygtløse i min måde at være leder på med en statslig og anderledes reguleret institution. Det bliver spændende."

LÆS OGSÅ: Line har bygget en skurvogn om til et fantastisk minihjem

Tine Fischer 6.jpg
Det store tredelte værk over flydersofaen er af den amerikanske kunstner Landon Metz.
Tine Fischer 8.jpg
Om spisebordet af Poul Kjærholm står Y-stole af Hans J. Wegner og J39 Folkestolen af Børge Mogensen. Klokkeblomst-lysværket er af Esben Weile Kjær, lampen af Achille og Pier Giacomo Castiglioni for Flos, og værket på brændeovnen er af Tomás Saraceno.

Anbefalet til dig