Asiatisk gryde med oksekød og kinakål
SPONSORERET indhold

Asiatisk gryde med oksekød og kinakål

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Denne asiatiske simreret er inspireret af japanske retter lavet i donabe, der er en slags gryde. Den laves med lidt kød og masser af grøntsager.

Af: Katrine Klinken Foto: Line Falck
10. maj. 2016 | Opskrift | Hjemmet
4 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Stege-/kogetid: ca. 20 min.
500 g tynde skiver ­oksetyndsteg
2 spsk. olie
2 fed hvidløg
250 g skalotteløg
3 spsk. sojasovs
2 dl grøntsagsbouillon
½ kinakål
3-4 gulerødder
Drys:
brøndkarse
Tilbehør:
ris

  1. Varm en tykbundet gryde op, og hæld olie i. Brun tynde skiver oksekød på begge sider. Tag kødet op.
  2. Steg hvidløg og snittet skalotteløg i olien. Hæld sojasovs og grøntsagsbouillon ved sammen med stykker af kinakål og gulerødder. Lad retten småkoge ca. 5 min. Kom kødet tilbage i gryden, og varm kort igennem. Smag retten til med sojasovs.
  3. Drys med brøndkarse. Servér retten rygende varm med ris.

Anbefalet til dig