Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Pasta med spinat
Foto: Stine Christiansen/Skovdal & Skovdal Lækker vegetarret, der er supernem at lave.

Nem vegetarisk pastaret

Bred pasta med karamelliserede løg & frisk spinat

En herlig vegetarisk pastaret, hvor løgenes sødmefyldte dybde giver retten karakter og fylde sammen med svampene. Den smager ganske forrygende til den lette, friske spinat.

plate Pasta med spinat til 4 personer
printer Print

Karamelliserede løg:
1 spsk smør
3 mellemstore løg, i tynde skiver
1 knivspids salt
1 tsk god balsamicoeddike

Stegte svampe:
1 spsk olivenolie
ca 150 g friske svampe, gerne en blanding
af brune champignoner og kantareller
1 tsk sojasauce

Desuden:
500 g fettucine eller anden bred pasta
1 pose friske spinatblade, skyllet, ca 300 g
1½ dl piskefløde
½ dl vand eller kalvebouillon (kan erstattes af grøntsagsbouillon, hvis du ønsker retten helt vegetarisk)
50 g fintrevet parmesan
1 drys flagesalt og friskkværnet peber

Sådan laver du pasta med karamelliserede løg

Løg:
1. Smelt smørret i en pande, og tilføj løgene. Lad dem svitse ved lav til middel varme i ca. 25-30 minutter, mens du jævnligt vender dem rundt.

2. Løgene skal blive gyldenbrune og bløde og stege, til de begynder at karamellisere let. Vend dem hurtigt med salt og balsamicoeddike, og sæt løgene til side. 

3. Sæt en gryde med saltet vand over, og kom pastaen i, når vandet koger. Kog den efter anvisningen på pakken.

Svampe:
4. Vask panden med løgene af, og varm den op, til den er meget varm. Hæld olien på sammen med svampene, og svits dem ved høj varme, til svampene er gyldne, og væden i dem er fordampet betydeligt. Krydr derefter med salt og peber. Det tager omtrent 5 minutter. 

5. Tilsæt svampene til løgene sammen med de friske spinatblade, og vend rundt et par minutter på lav varme, til spinaten er faldet sammen og blevet blød, men ikke slatten. Tilsæt fløde, bouillon, parmesan og salt til løgblandingen, og lad saucen koge op et øjeblik. 

6. Si vandet fra pastaen, og vend den med det samme med flødesaucen, lad den simre et par minutter og derefter stå med låg på et øjeblik. Server derefter med det samme med masser af friskkværnet peber.

Se, hvad vi ellers skriver om: Pastaretter, Nem aftensmad, Vegetarisk og Hovedret