Sund boller i karry
SPONSORERET indhold

Sund boller i karry

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Den skønne klassisker har fået et sundt twist! Prøv den nemme opskrift på boller i karry du kan lave på 35 minutter.

Af: Vibeke Lehn Foto: Maria Warnke Nørregaard
04. dec. 2018 | Opskrift | Fit living
2 personer | Total: 35 min

Ingredienser

250 g hakket, magert skinkesmåkød
1 lille skalotteløg
1 æggehvide
Salt og peber
5-6 dl urtebouillon

Sauce:
1 tsk. rapsolie
1 tsk. karry
1 lille, hakket skalotteløg
1 lille, udkernet, æble
5 dl af den sigtede bouillon fra kogning
300 g selleri
2 tsk. mangochutney
1 dl grønkål
½ udkernet, rød peberfrugt
200 g blomkålsris

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    348 Kcal
  • Fedt:
    28 %
  • Protein:
    45 %
  • Kulhydrat:
    27 %

Sådan gør du

  1. Hak skalotteløget fint.
  2. Ælt kødet med skalotteløg, æggehvide, salt og peber. Del og form farsen til 10 valnøddestore boller.
  3. Varm bouillonen i en gryde, læg bollerne i, og lad dem simre i 5-6 minutter.
  4. Tag bollerne op, sigt og gem 5 deciliter af bouillonen til saucen.
  5. Riv æblet, skær sellerien i grove tern, og hak peberfrugten i små stykker. Varm olien i en gryde, svits karry, løg og æble heri under omrøring.
  6. Hæld bouillonen ved, læg selleritern og kødboller i, og lad det hele snurre, til sellerien lige netop er mør. Smag til med salt og peber.
  7. Anrét kødbollerne i en varm skål, og top med grønkål samt peberfrugt og servér med blomkålsris.

Anbefalet til dig