Grillede asparges og forårsløg med æg og dukkah
SPONSORERET indhold

Grillede asparges og forårsløg med æg og dukkah

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Hverdagsmad må også gerne være spændende i både smag og udseende. Her er en ret fyldt med lækre, grønne farver og god smag.

Af: Louisa Lorang Foto: Anders Schønnemann
12. aug. 2019 | Opskrift | Fit living
2 personer | Total: 30 min

Ingredienser

Dukkah:

20 g hasselnødder
½ tsk. hele korianderfrø
½ tsk. hele fennikelfrø
1 tsk. sesam
1 tsk. flagesalt

Grønt:

2 bdt. forårsløg
10 grønne asparges
Salt
1 tsk. olivenolie
3-4 håndfulde babyspinat

Æg:

Kogende vand
Rigeligt salt
4 tsk. eddike
4 æg

Desuden:

2 skiver ristet rugbrød

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    379 Kcal
  • Fedt:
    44 %
  • Protein:
    22 %
  • Kulhydrat:
    34 %

Sådan gør du:

  1. Rist hasselnødderne på en tør, varm pande. De skal have 4-6 minutter. Tag dem af, og lad dem køle. Gnid de værste hinder af, og hak nødderne.
  2. Rist koriander og fennikelfrø, til de dufter, ca. 1 minut. Tag dem af, og knus dem groft i en morter, kom hasselnødder ved, og knus lidt af dem let. Rist til sidst sesam kort, og tilsæt sesam og salt til dukkahen.
  3. Snit det øverste grønne af forårsløgene (gem det til topping til denne eller en anden ret). Snit roden af løgene.
  4. Knæk den nederste ende af aspargesene, og kassér den. Vend asparges og forårsløg med lidt olivenolie, og grill det hele på en varm grillpande (eller en grill). Aspargesene skal blot have et par minutter. Forårsløgene skal blive dejligt bløde og møre.
  5. Kog imens rigeligt vand i en stor gryde. Salt vandet gavmildt.
  6. Kom 2 teskefulde eddike i en lille skål, og slå to æg ud i skålen. Pisk i det kogende vand med et piskeris, og lav en strøm i midten af vandet. Hæld forsigtigt æggene i vandet, og skru helt ned for varmen. Lad dem pochere stille og roligt i 2-3 minutter. Tag dem op med en hulske. Gentag med de to sidste æg.
  7. Anret grillede asparges, løg og spinat på store tallerkener. Anret æg på de lune grøntsager. Top med dukkah, og servér straks, gerne med rugbrød til.

Anbefalet til dig