Nicolaj Reffstrup
Foto: Dennis Morton Gannis direktør Nicolaj Reffstrup har bekymret sig om klimaet i 25 år.

Nicolaj Reffstrup: ”De fleste af os træffer valg, der i sidste ende er dårlige for alle, også os selv”

Som ung sendte han dommedagsmails til sine venner om klimakrisen. I dag arbejder han i en branche, som er en af de mest forurenende i verden. Gannis direktør, Nicolaj Reffstrup, fortæller om det dilemma, det er, at ville være bæredygtig og samtidig leve af sælge nyt tøj.

”How dare you,” nærmest råbte den blot 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg til verdens ledere under en tale til FN i september 2019. Skarp retorik eller ej, så gav de fleste hende ret i, at klimakrisen skal tages alvorligt. Det handler ikke bare om at sortere affald og spise økologisk. Vi skal alle være klimaktivister.

Hvornår begyndte du at tænke i bæredygtige baner?

“Det er nok 25 år siden, da jeg læste filosofi og økonomi på Handelshøjskolen (i dag CBS, red.) og blev introduceret for det, man kalder det etiske regnskab (et regnskabssystem, der tager højde for etik i en virksomhed, red.) Det handler ikke som sådan om klima, men gjorde alligevel, at jeg kom til at læse en masse om klimaet. Allerede dengang vidste man jo godt, at det var helt fucked, set fra et videnskabeligt perspektiv. Sideløbende læste jeg spilteori, hvor jeg beskæftigede mig med en teori, der beskrev den menneskelige adfærd matematisk. Her gik det op for mig, at mennesket i bund og grund altid vil handle kortsigtet og opportunistisk, og at langt de fleste af os træffer valg, der i sidste ende er dårlige for alle, også os selv. Hvis man tænker den adfærd sammen med klima, står det klart, at det her er et problem, vi aldrig kommer til at løse. Jeg har med jævne mellemrum sendt sådan nogle dommedagsmails til mine venner, når jeg er faldet over en ny rapport om emnet.”

LÆS OGSÅ: Else Skjold: ”Modedesignere, der skaber tøj til rigtige mennesker, får succes”

Hvad laver du så i en af de mest forurenende brancher i verden?

“Jeg tror ikke, at jeg var klar over, at tøjbranchen er meget værre end andre brancher. Det er først noget, der er gået op for mig de sidste fem-seks år samtidig med, at det gik op for alle andre. Det må jeg blankt erkende. Jeg kommer fra tech-branchen, og det er skæbnens ironi, at jeg ved et tilfælde endte i tøjbranchen.”

Hvad stiller du op med det dilemma?

“Det er det muliges kunst som med alt andet. Vi kalder ikke Ganni for et bæredygtigt brand. Vi er et fashionbrand. Vi lever af at sælge nye ting, så det er lidt af en selvmodsigelse at tale om at være bæredygtige. Det er jo grundlæggende forkert at producere noget, der genererer rent forbrug. Det, vi kan gøre, er at tage forbrugeren med på den samme rejse, som jeg har været på med økologisk mad. Jeg har spist økologisk i 25 år, helt fra dengang, hvor man skulle hen i et hjørne og finde et eller andet mærkeligt fra Urtekram, til i dag, hvor der er økologiske varer overalt. På samme måde skal vi stille et relevant produkt til rådighed for forbrugeren, som gør det mere værd fra et klimaperspektiv. Du kan ikke forvente, at alle går i Eileen Fisher (bæredygtigt amerikansk brand, red.). Fordi det er ret basic og ret kedeligt.”

“Vi kalder ikke Ganni for et bæredygtigt brand. Vi er et fashionbrand. Vi lever af at sælge nye ting, så det er lidt af en selvmodsigelse at tale om at være bæredygtige. Det er jo grund-læggende forkert at producere noget, der genererer rent forbrug”

Men du kunne vel bare sige op og lave noget andet?

“Det giver ingen mening bare at holde op. Det kan godt være, at Ganni er et stort brand fra et dansk perspektiv, men vi er jo kun en dråbe i havet. Hvis vi stoppede i morgen, var der ingen, der ville opdage det globalt. Der ville bare være 200 mennesker, der mistede deres job, og så ville et eller andet amerikansk brand, som er hundrede gange mere vækstfokuserede end os, overtage vores markedsandel. Jeg ser Ganni som et værktøj, hvor jeg har mulighed for at opnå langt større indflydelse og gøre en reel forskel, end hvis vi ikke var her.”

 

Hvordan arbejder I helt konkret med at blive mere bæredygtige hos Ganni?

“Vi har afgivet tre store løfter. Det ene handler om at nedsætte vores plastforbrug markant, og indtil videre har vi fjernet seks problematiske former for plastik fra vores produktion. Derudover arbejder vi sammen med Global Fashion Agenda (dansk interesseorganisation for bæredygtig mode, red.) om det, der hedder design for circularity, som handler om at tænke et cirkulært perspektiv ind allerede i designprocessen (fx genanvendelse af metervarer, red.) Det handler bl.a. om, at man sprætter tøjet op og bruger materialerne igen, og derfor betyder det meget, hvordan tøjet bliver designet. Jo færre knapper, syninger og materialer pr. stykke tøj, jo lettere er det at genanvende. Og endelig har vi siden 2016 kortlagt vores CO2-aftryk og kompenserer for det via FN’s carbon credits (klimakreditter, som kan kompensere en virksomheds CO2-udledning ved at investere i klimavenlige projekter via FN, red.). Derudover er vi selvfølgelig holdt op med at bruge plastikkrus, vi har vegetarisk frokostordning, og vi gror østershatte i vores kaffegrums. Men de ting har kun symbolsk betydning.”

LÆS OGSÅ: Vestiaire Collective-grundlægger: ”Hvis du vil investere sikkert, kan du ikke gå galt i byen med…”

Hvad håber du for fremtiden?

“Jeg håber, at der som med økologisk mad vil komme så mange muligheder, at det bliver nemmere at vælge. Hvis jeg et øjeblik glemmer den branche, jeg er en del af, mener jeg, at det bedste ville være, at der kom en global CO2-skat. Vi kan jo ikke nå at erstatte markedsøkonomien med en cirkulær økonomisk og bæredygtig model, inden verden er brændt sammen, men med en CO2-skat kan man motivere til, at virksomheder handler mere ansvarligt.”

Not a sustainable brand

  • Ganni identificerer ikke sig selv som et bæredygtigt brand, men forsøger at være blandt de mest klimaansvarlige i branchen.
  • Ganni arbejder bl.a. med plastikreduktion, CO2-kompensation, genanvendelse af materialer, bl.a. hos butikken Ganni Postmodern, som sælger tidligere kollektioner, og i samarbejde med firmaet I:CO (som genanvender bl.a. metervarer fra modebrands), og med udlejning af dele af brandets kollektioner under navnet Ganni Repeat.
  • Derudover bruger Ganni i dag genbrugspolyester i langt størstedelen
    af kollektionerne.
  • Virksomheden har som mål af reducere sin CO2-udledning med 30 procent i 2030 og gå i nul i 2050.
  • Nicolaj Reffstrup, 45, har en baggrund i teknologibranchen, men overtog i 2009 Ganni sammen med sin kone, Ditte Reffstrup, der er kreativ direktør. 
Se, hvad vi ellers skriver om: Bæredygtighed, Livsstil og Interview