Nina Hestbæk
SPONSORERET indhold

57-årige Nina: "Det rører mig slet ikke at være nøgen"

Tre modige – og smukke – kvinder har indvilliget i at smide (det meste af) tøjet og fortælle om, hvordan de egentlig har det med deres krop. Her kan du møde Nina.

Af: Stine Troense Foto: Heidi Maxmiling
20. okt. 2022 | Mode | Hendes Verden

For Nina på 57 er der noget fantastisk ved at blive ældre, og så har hun to ting, hun holder fast i for at passe på sig selv og sin krop.

Her står hun frem og fortæller om, hvordan hun holder sig sund, og hvordan hun har det med at være nøgen.

Hvordan vil du beskrive din krop?

"Som en krop, der er på vej til at ældes. Men også en krop, jeg har passet rimeligt godt på i forhold til træning og vægt. Men selvfølgelig kan jeg se tegnene til, at min krop ældes. Huden er ikke så stram og spændstig, som den har været. Det hele er blevet lidt blødere."

Hvordan har du det med, at kroppen ældes?

"For det meste okay. Men jeg kan da godt tænke ”nå ja, sådan har jeg også set ud,” når jeg ser billeder af mig selv fra for 10, 20 og 30 år siden. Men jeg har det meget godt med den, jeg er og den måde, jeg ser ud på. Aldring er en naturlig del af livet, og jeg kommer langt med træning og sund kost."

LÆS OGSÅ: "Jeg flover mig ikke længere over mit udseende. Tværtimod føler jeg mig smuk"

Hvordan har dit forhold til din krop ændret sig?

"Tidligere havde jeg et mere anstrengt og kritisk forhold til min krop. Jeg var også mere usikker. Det er en af de fantastiske ting ved at komme op i årene og have gjort sig nogle livserfaringer og refleksioner: Man falder til ro. Hviler mere i sig selv."

Hvordan har du det med at være nøgen?

"Det rører mig slet ikke. Jeg kan sagtens være nøgen i et omklædningsrum, sammen med min mand eller til en fotosession. Jeg skifter også gerne fra trusser til bikini på stranden uden at prøve at skjule det.

LÆS OGSÅ: ”Nøgenhed er naturligt, og dét synspunkt vil jeg gerne give videre”

"Mine veninder spørger mig, hvordan jeg tør optræde afklædt på billeder. De mener, jeg er modig. Men sådan ser jeg egentlig ikke mig selv. Jeg føler mig bare ikke hæmmet over at være nøgen, for jeg mener ikke, jeg har noget at skamme mig over."

Hvordan holder du dig i form?

"Jeg styrketræner i et fitnesscenter, fordi jeg kan lide at føle mig stærk. Jeg kan godt se, at træningen også strammer min krop op, og dét er pænt, synes jeg. Men jeg træner først og fremmest for at bevare min muskelmasse og for at kunne blive ved med at gøre de ting, som jeg altid har kunnet. Jeg indrømmer gerne, jeg også har en forfængelig side. Jeg bruger plejeprodukter, makeup og får indimellem lidt botox for tage de dybeste furer og se friskere ud."

Hvad ville du ændre, hvis det var muligt med et trylleslag?

"Så er det nok min røv, der er blevet blødere med tiden."

LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt hyldes for kjolevalg til gallataffel

Hvad er du mest tilfreds med, når du ser dig i spejlet?

"Mine bryster har det stadig meget godt og er ikke blevet alt for slappe. Jeg er også godt tilfreds med, at jeg kan se, at jeg har gjort en indsats for at holde lidt muskler på min krop."

Fik du læst historien om 73-årige Merete, der også fortæller om forholdet til sin krop? Hende kan du møde her.

Anbefalet til dig