4 ting, der karakteriserer en nærdødsoplevelse

Det ved vi om nærdødsoplevelser.

Tine Sejbæk Tine Sejbæk

11. Jan 2026 - 16:25

Videnskab eller fantasi?

Ifølge journalist Laura Engstrøm, der har undersøgt fænomenet nærdødsoplevelser i forbindelse med bogen 'Hentet af lyset', er forskere uenige om, hvorfor mennesker har nærdødsoplevelser.

Forskellige teorier går på, at der er aktivitet i hjernen nogle minutter efter døden, fordi patienten er sløret af medicin eller har hallucinationer. Andre mener ikke, at de rent fysiske forklaringer rækker, men at fænomenet må forklares med, at der findes en bevidsthed, som overlever kroppen.

4 ting, der karakteriserer en nærdødsoplevelse

Den amerikanske psykiater Bruce Greyson er, efter at have lyttet til tusindvis af nærdødsoplevelser, kommet frem til fire ting, der karakteriserer nærdødsoplevelser:

Følelser af dyb fred, glæde og kærlighed.
Paranormale oplevelser med abnormt levende sanser eller forudanelser om fremtiden.
Møde med andre verdner, hvor man ser mystiske væsener eller ånder.
Ændring i måden at tænke og opleve tiden på.

Kilde: Podcasten 'Er jeg levende eller død?' samt iands.org

Nogle forskere har arbejdet med den hypotese, at en nærdødsoplevelse udspringer af en kemisk ændring i hjernen i form af gammafrekvenser.

Teorierne forklarer dog ikke såkaldte ud-af-kroppen-oplevelser, for hvordan kan en patient, der ligger med lukkede øjne, se, hvad der foregår på operationsstuen eller et ulykkessted?

LÆS OGSÅ

Blodprop: Her er symptomerne, du skal holde øje med

En blodprop i hjertet er livstruende, men alligevel er mange kvinder for langsomme til at reagere på symptomerne. Se, hvad du skal være opmærksom på.

Der er også eksempler på patienter, der har hørt samtaler, der foregik på en anden hospitalsstue 30 meter væk.

Det ved vi om nærdødsoplevelser

Man anslår, at mindst ti procent, der overlever klinisk hjertestop, har en nærdødsoplevelse.
Nærdødsoplevelser varierer, men mange oplever at svæve gennem en tunnel, se et lys og møde afdøde slægtninge.
Mange føler ikke, at ord forslår til at beskrive den skønhed og intensitet, de har oplevet.
Mange føler dyb fred og ser deres liv passere revy, og nogle oplever at få et valg om, hvorvidt de vil tilbage til livet igen.
Mange husker oplevelsen i detaljer og for altid, modsat mange andre minder.
Nærdødsoplevelser er strukturerede og klare i modsætning til hallucinationer og drømme.
Det er almindeligt at møde afdøde familiemedlemmer, engle eller Jesus.
Oplevelserne finder sted, uanset om folk er religiøse/spirituelle eller ej, og opstår på tværs af alder, køn og etnicitet.
Op mod 98 procent tror efter en nærdødsoplevelse på, at der findes et liv efter døden.
Nærdødsoplevelser gør hyppigt folk både gladere for livet og mindre bange for at dø, og for mange er det den største oplevelse i deres liv.
Man kan føle ensomhed efter en nærdødsoplevelse, fordi man ikke føler sig forstået, når man beretter om den. Derfor findes der netværk for ”oplevere”.

Kilder: Professor emeritus Bruce Greyson, University of Virginia, læge Tobias Kvist Stripp, journalist Laura Engstrøm samt Ugeskrift for læger.