Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Om angst og om at blive mor
Foto: Henrik Adamsen Det er fantastisk at blive mor, men det har også sine udfordringer. Mød Model Christel Winther.

Om angst og om at blive mor

Christel Winther blev ramt af angst: "Jeg havde dårlig samvittighed over for alle"

Da Christel Winthers søn Bille var tre måneder gammel, blev hun sygemeldt med angst. Det kostede hende tæt på et år i sengen, men i dag er den 30-årige model stærkere end nogensinde.

Allerede tre måneder efter hun havde født, sad Christel Winter i flyveren på vej til sit første modeljob som mor i Barcelona. Hun havde sagt ja, selv om hun overhovedet ikke havde lyst til at skulle afsted, og da hun sidder i flyet, bliver hun pludselig overmandet af et angstanfald.

“Jeg havde haft det rigtig dårligt i dagene op til, og jeg tror, det handlede om, at jeg pludselig skulle prøve at være den, jeg var før, selv om jeg slet ikke havde haft tid til at arbejde med mig selv ovenpå den kæmpe omvæltning, det var at blive mor. Alt mit fokus var på Bille,” fortæller Christel Winther.

Hun fik beroliget sig selv i flyet og tog afsted på job, mens Bille var på hotellet sammen med sin far. Men hun var så dårlig af angst, at hun endte med ikke at kunne gennemføre det. Da de kom hjem, blev hun sygemeldt.

Boblen, der bristede

I dag tænker Christel, at det nok begyndte meget tidligere. Lige siden hun var 15 år, har hun arbejdet som model med hele verden som sin arbejdsplads.

“Jeg havde arbejdet så mange år i underholdningsbranchen, hvor du hele tiden skal være perfekt udadtil. Som model gemmer du dig selv væk, fordi du hele tiden skal passe ind i nogle rammer, og jeg havde helt glemt at mærke efter, hvordan jeg egentlig selv havde det. Det hele blev bare til én stor boble, der bristede, da jeg fik Bille.”

Den første tid med den lille ny var også ekstrem hård for den nybagte mor. “Han sov stort set ikke, og jeg var nok også en ekstra nervøs mor. ‘Hvorfor skriger han sådan? Og hvad med de lyde der – er han OK?’ Tankerne kørte rundt i hovedet på mig, og der kom en snigende angst for, om han nu også havde det godt.”

Da Christel blev sygemeldt, tog Billes far over. Han gik på barsel og passede Bille, mens Christel lå i sengen.

“Jeg hadede mig selv. Jeg havde dårlig samvittighed over for alle – over for Bille, min kæreste, mit job, mine veninder. Jeg følte mig som den største taber, men jeg havde det bare ikke godt. Jeg kunne nærmest ikke åbne døren for postbuddet, uden at mit hjerte fløj ud af kroppen.”

Christel begyndte at se en terapeut, og forsøgte ellers at koble helt af for at komme til hægterne igen. Hun sagde med vilje nej til medicin, selv om det måske ville havde gjort det lettere, men hun havde brug for at kunne mærke sin krop og sit humør.

“Det gav helt vildt meget bare at give op. Jeg havde troet, at jeg skulle være den her power-mor med modelkarrieren og overskud til at rende rundt på gallerier på Vesterbro med barnevognen ved siden af. Men sådan var det bare ikke at blive mor.”

På egne ben

Efter et år begyndte hun langsomt at få det bedre og bedre, og i februar sidste år tog hun et kæmpeskridt og valgte at gå fra sin kæreste.

“Jeg havde brug for at stå alene. Han havde reddet mig i al den tid, og det er jeg enormt taknemmelig for, men jeg kunne mærke, at det var den eneste måde, jeg kunne komme videre.”

I dag har Christel sin egen lejlighed på Vesterbro, hvor hun har Bille hos sig hver anden uge. Derudover har hun ændret sit arbejdsliv for at kunne være mere sammen med ham.

“Jeg er begyndt at arbejde som PRmanager for modefirmaet Storm & Marie ved siden af jobbet som model, og så forsøger jeg at undgå modeljobs i udlandet, når jeg har Bille. Jeg vil simpelthen ikke være væk fra ham, når han ikke har set mig i en hel uge. Jeg er bare glad og lykkelig, når jeg er sammen med ham, og så kan alt andet være ligegyldigt,” forklarer hun.

“Generelt har jeg ændret min livsstil ret meget. Jeg har fået mere ro på og lever et mere struktureret liv. Det vigtigste for mig er at have det godt og lytte til, hvad min krop har brug for,” fortæller Christel.

Derfor spæner hun heller ikke ned i træningscentret, fordi hun føler, at hun skal. Hun træner i stedet yoga eller barretræning, fordi hun synes, at det er rart, ikke af pligt. Og erkendelsen af både angsten og hvad der er vigtigst for hende i livet, har i dag gjort hende endnu stærkere.

“Jeg er blevet 10 gange stærkere som person. Jeg siger fra, hvis der er noget, jeg ikke vil finde mig i. Jeg hviler mere i mig selv. Jeg er blevet bedre til at lytte til mig selv og mine behov. Så selv om det har været vanvittigt hårdt at gå igennem, kan jeg i dag kun se det som en god ting. Jeg har lært så meget, og jeg har lært mig selv at kende. Jeg føler mig klog på livet.”

Se, hvad vi ellers skriver om: Angst og Interview