Christian Mørk blev ramt af stress: ”Om lidt bryder jeg sammen, hvis ikke du ændrer stil”

Hvilket af dine karaktertræk holder du mest af?

"Vedholdenhed."

Hvornår kommer det dig til gode?

"Det kommer mig til gode hele tiden. Jeg er i en branche, der er meget usikker. Der er ikke nogen pension, garantier eller trappestige til toppen, når man er forfatter. Det hele er noget, som man selv skal finde på hver gang, man starter med at skrive noget nyt – og man skal blive ved med at tro på, at det nytter."

"Det kan være svært, men derfor er det godt at være vedholdende. Midt i pandemien mistede jeg eksempelvis troen på, at det nyttede noget. Men det varede heldigvis ikke længe, så skrev jeg noget, hvor jeg tænkte: ”Det her er sgu okay. Det kan jeg godt være bekendt at give videre til andre”"

Hvad er så dit mest irriterende karaktertræk?

"Utålmodighed. Da jeg var yngre, var jeg meget utålmodig, men jeg er blevet bedre til det med årene. Utålmodighed er i virkeligheden angst og bekymringer. Når man er utålmodig, handler det om, at man ikke tror på, at det gode kommer til at ske. Man må skynde sig, fordi man frygter noget, der ikke er særlig defineret."

LÆS OGSÅ: Amalie fik stress, og lægens besked var klar: ”Det kommer til at tage længere tid end en påskeferie”

"Så i virkeligheden handler det om, at man er bange for at miste noget, man ikke engang ved, hvad er. Med årene har jeg dog fundet ud af, at man klarer den, selvom nogle af de ting, som man frygter, sker. Derfor er der ikke nogen grund til at være utålmodig. Så hellere være velforbedret – og det er jeg i dag."

På hvilke områder var du utålmodig?

"ALLE områder! Både på arbejdet og i mit personlige liv. Jeg kunne ikke komme afsted hurtigt nok. Jeg var hele tiden i gang med noget, og jeg standsede aldrig op og tænkte: ”Hov, er det her nu den rigtige vej?”. Jeg brugte meget energi på at presse mig selv og dermed også presse andre. For i stedet for at lytte og se mig omkring, pressede jeg bare på og løb afsted. Det fungerede også meget godt, indtil jeg blev et par og 30 år. Så kunne jeg ikke længere leve på den måde. Jeg var nødt til at ændre stil."

"Jeg måtte sige: ”Nu kan jeg ikke bare tonse afsted. Nu kan jeg ikke bare smide otte idéer ud i verden og håbe, at de flyver, for det er simpelthen for belastende for mig selv og andre mennesker. Jeg må være bedre til at tro på, at de ting, jeg præsenterer, er noget værd – også selvom det er færre af slagsen”."

Var der noget konkret, der gjorde, at du indså, at den livsstil ikke gik længere?

"Fuldstændig. Jeg havde haft nogle store jobs på filmproduktioner i Los Angeles, som jeg ikke kunne fastholde. Jeg sagde dem simpelthen op. Jeg gik og var ked af det, og jeg havde ikke noget overblik. Det var klart det, som folk i dag kalder stress. Jeg vidste bare ikke, hvordan stress så ud på det tidspunkt."

LÆS OGSÅ: ”Det begyndte at gå den forkerte vej, da jeg kom over de 50 år”

"Jeg tænkte: ”Hvad er der i vejen med mig? Hvorfor kan jeg ikke bare gøre, hvad jeg plejer?”. Men det kunne jeg ikke, fordi jeg i flere år havde presset og presset og presset – uden egentlig at have overblikket. Men for at have overblik skal man jo have troen på, at det er okay at vente, og at ting tager tid."

Hvad mener du med, at du pressede og pressede?

"Alle idéer skulle eksekveres hurtigt. Så når nogle gav mig en opgave, sagde jeg altid ja. I stedet for at være realistisk og vide, at jeg ikke kunne nå det hele. Fornuftige mennesker er klar over deres egne begrænsninger, men det var jeg ikke. Jeg sagde bare ja til alting og prøvede at presse det hele igennem. Det lykkedes for det meste for mig, og jeg begyndte at tro, at sådan kunne jeg godt gøre det hele tiden. Men det er der jo ikke noget menneske, der kan."

Hvordan kunne du mærke på dig selv, at det var blevet for meget?

"Jeg vågnede med hjertebanken, og når man ser billeder af mig fra dengang, er det tydeligt, at min krop var presset. Det var, som om den sagde: ”Om lidt bryder jeg sammen, hvis ikke du ændrer stil”. Så det var jeg nødt til at gøre. Jeg stoppede alting. Jeg sagde alt op. Og derefter begyndte jeg langsomt at bygge alting op igen."

LÆS OGSÅ: Julie Berthelsen: Jeg var aldrig på noget tidspunkt bygget til størrelse nul. Men det stressede mig

Hvordan byggede du det op igen?

"Ved at arbejde med mig selv. Det tog tid. Altså virkelig lang tid. Det handlede simpelthen om at starte forfra med de fleste ting. Og stole på, at når jeg lavede en eller to ting, var det bedre end at lave 12 ting samtidig."

Hvordan har de oplevelser haft betydning for det liv, du lever i dag?

"I dag lever jeg et liv, hvor mit arbejde er superafgrænset til at være forfatter. Det er det eneste, jeg laver. Jeg ved, hvordan jeg skal gøre. Jeg kender mine gode og dårlige vaner. Jeg har samlet mig om én opgave, som jeg laver ordentligt. Det fortjener jeg for at leve et ordentligt liv, men det fortjener publikum også. De skal ikke bare spises af med noget, som er blevet til i en vældig fart."