Slank med blodsukkerkuren: Knæk koden til et varigt vægttab

Skal du skære ned på fedtet, kulhydraterne, sukkeret eller blot kalorierne for at tabe dig? Det har eksperter diskuteret heftigt de seneste 30 år, og de er endnu ikke blevet enige. Er du forvirret? Det er der ikke noget at sige til. 

Efter mange års forskning og behandling af overvægtige besluttede overlæge og professor Arne Astrup og ernæringsekspert Christian Bitz sig for netop at forske i, hvorfor det virker bedst for nogle at skære ned på fedtet, for andre at skære ned på kulhydrater, og for nogle helt tredje at smide mere protein. De ville finde en løsning, så de forhåbentlig kunne spare rigtig mange mennesker for at afprøve forskellige kure i jagten på én, der virker. Løsningen gemmer sig i vores sukkerstofskifte – i vores evne til at omsætte kulhydrater ved hjælp af stofskiftehormonet insulin. Det har de skrevet bogen ”Spis dig slank efter
dit blodsukker” om. 

Forfatternes budskab er, at personer med god insulinvirkning i kroppen taber sig bedst af at skære ned på fedtet og spise flere proteiner og kulhydrater, mens personer, der har mindre god insulinvirkning og derfor problemer med at omsætte kulhydrater, vil have mest effekt af at skære ned på mængden af dem og især vælge kulhydrater med lavt GI (glykemisk indeks – se forklaringen i boksen til venstre, red.). 

Ifølge Bitz og Astrup kan vi inddeles i tre forskellige typer alt efter vores sukkerstofskifte, og til hver type hører en bestemt madplan. For type A er det en fedtfattig kost, der virker bedst, mens det for type B og C er en kulhydratfattig kost, der har størst effekt. Det hænger sammen med, hvordan appetithormonerne fungerer i vores krop, for vi bliver nemlig mætte af forskellige typer mad. For at stoppe med at spise, når du går i gang med et måltid, kræver det, at du bliver rigtig mæt. Hos de mennesker, der aldrig har problemer med at holde vægten, sker det helt automatisk, fordi de føler sig mætte kort tid efter, at der kommer mad og drikke ned i tarmen. Sådan er det hos ca. 30 % af befolkningen. Men sådan er det langt fra for alle – og for dem giver det god mening at spise efter sin blodsukkertype.  

Læs også: Få styr på dit blodsukker 

Test dig selv: Er du type A, B eller C?

• Mål dit blodsukker om morgenen, når du er fastende, dvs. du må ikke have spist, drukket eller røget i otte timer, inden du tager testen. Du må heller ikke have udført intens fysisk aktivitet i de otte timer. Og så skal du helst have spist og drukket nogenlunde normalt de sidste tre dage op til testen.
• Det nemmeste og billigste er at få målt fasteblodsukkeret hos din praktiserende læge, som typisk har et lille apparat, der giver dig øjeblikkeligt svar. Du kan også selv købe et lille apparat til at måle blodsukker som er den slags, diabetikere har til løbende at kontrollere deres blodsukker.
• Da dit blodsukker er påvirkeligt af mange faktorer – f.eks. træning, søvn, stress og udsving i, hvordan du spiser og drikker de enkelte dage – skal du have målt fasteblodsukkeret på to forskellige dage. Er der stor forskel på dine måleresultater, kan det være nødvendigt med en tredje måling. Tag gennemsnittet af dine målinger. Herefter finder du ud af, om du er type A, B eller C. 

Type A normalt blodsukker

Dit fasteblodsukker er lavere end 5.6 mmol/L

Type B forhøjet blodsukker

Dit fasteblodsukker ligger mellem 5.6 og 6.9 mmol/L

Type C diabetes-blodsukker

Dit fasteblodsukker er på 7 mmol/L eller derover

Hvis gennemsnittet af de to test viser et lidt højere fasteblodsukker, men ikke højt nok til at placere dig som type C, kan det være, at du hører til den undergruppe af Type B, som i den lægelige verden klassificeres som ”prædiabetiker”. Det er en god idé at få det undersøgt hos din praktiserende læge først. 

Læs også: Se 3 tegn på ustabilt blodsukker 

SÅDAN TABER DU DIG

TYPE A

Tab dig ved at skære ned på det usunde fedt

Sådan er du, hvis du er type A

• Du er typisk ikke særlig overvægtig.
• Du bliver især mæt af kulhydrat og tager på af for meget fedt i kosten.
• Du kan sagtens motionere meget og have god kondition.
• Du går nemt sukkerkold, hvis du har glemt at spise.
• Du har typisk ingen type 2-diabetikere i familien og meget lav risiko for selv at udvikle det.
• Du lider sjældent af blodtryksforhøjelse, kolesterolforhøjelse og hjerte-kar-sygdomme.

Hos type A virker insulinet i kroppen rigtig godt ude i vævene, og sukkeret giver rigtig god mæthed. Type A bliver altså primært hurtigt mæt af kulhydrat, og mætheden fra protein og fedt kommer først senere, oftest når måltidet alligevel er afsluttet. Mætheden fra protein og fedt er dog vigtig alligevel, for den sikrer, at du føler dig mæt i længere tid og ikke fristes til at spise mere. 

Sådan taber du dig

Når type A skal tabe sig, er det primært det usunde fedt, der skal skæres ned på. Vælg i stedet sunde fedtkilder som oliven- og rapsolie, avocado, fede fisk, nødder og mandler, æg, mørk chokolade mm., og skru op for kulhydrater og protein ved f.eks at spise groft brød med fuldkorn. Drik vand eller mager mælk til måltiderne.

TYPE B

Tab dig ved at skære ned på de hurtige kulhydrater

Sådan er du, hvis du er type B

• Du er typisk moderat til svær overvægtig.
• Du motionerer typisk ikke så meget.
• Du kan lide af stress eller sove for lidt.
• Du tager især på af kulhydrater med højt GI og for meget kulhydrat i kosten med lavt indhold af fiber og fuldkorn.
• Du kan have prædiabetes og evt. have nære familiemedlemmer med type-2 diabetes (eller selv have det), forhøjet blodtryk, hjerte-kar-Sygdomme, psoriasis eller PCOS. Kan også have type 2-diabetes.
• Du kan være i behandling med medicin, som giver insulinresistens.

Hos type B virker insulinet ikke lige så effektivt som hos type A. Når type B spiser kulhydrater, bliver de helt normalt nedbrudt til sukker i mave-tarm-kanalen og sendt ud i blodet. Men herefter bliver det hele lidt op ad bakke. Cellerne registrerer nemlig ikke nær så hurtigt, at der er kommet kulhydrat ind i kroppen. Derfor bliver der ikke sendt mæthedssignaler til hjernen, så hurtigt som der burde. Du bliver altså først mæt, når det er for sent, og du har indtaget flere kalorier, end du skulle. Værst er det med de kulhydrater, der har et højt GI, da de optages så hurtigt i blodbanen, at de næsten ikke aktiverer din mæthed.

Sådan taber du dig

Type B skal skære ned på mængden af især de hurtige, stivelsesrige kulhydrater (som der er i f.eks. hvidt brød og hvide ris) og sukkersødede drikkevarer og primært vælge kulhydrater med lavt GI. Kosten bør være proteinrig med flere magre kød- og mejeriprodukter, linser og bønner – og masser af grøntsager, frugter og bær.

TYPE C

Tab dig ved at skære ned på alle kulhydrater

Sådan er du, hvis du er type C

• Du er typisk moderat til svær overvægtig. Vil typisk have æbleform, hvor fedtet samler sig på maven.
• Du lider muligvis af forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og blodfedt eller kendt hjerte-kar-sygdom.
• Du har typisk nære familiemedlemmer med type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekar-sygdom, psoriasis eller PCOS.
• Du motionerer typisk ikke så meget.
• Du kan lide af stress eller sover for lidt.
• Du tager især på af kulhydrater med højt GI og for meget kulhydrat med lavt indhold af fiber og fuldkorn.
• Kan være i behandling med medicin, som giver insulinresistens.

Hvis du er type C, har du type 2-diabetes eller er meget tæt på. I en type C-krop virker insulinet endnu dårligere end hos type B, og du er ikke længere i stand til at producere mere insulin til at kompensere. Man er type B, før man bliver type C. Skiftet kan ske som følge af flere ting: Du er blevet ældre, har taget lidt på, ryger, får for lidt søvn, lægemidler eller arveanlæg. Normalt får man stillet diagnosen type 2-diabetes hos lægen. Det kræver lidt andre målemetoder end blot at tjekke fasteblodsukkeret som her i testen. 

Sådan taber du dig

Type C taber sig ved at skære ned på alle kulhydrater, især de hurtige, stivelsesrige kulhydrater og sukkersødede drikkevarer. Til gengæld må du spise dig mæt i skønne proteinkilder, også dem med højt fedtindhold. Giv den gas med bl.a. olivenolie, nødder og mandler, fisk, fjerkræ, kød, fuldfede mejeriprodukter og grøntsager.

Læs også: BLODSUKKER - LAVT, NORMALT ELLER FOR HØJT?