Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

ked af det
Foto: Alamy

Hvad sker der i kroppen, når du er ked af det?

Det er de færreste, der går rundt og ser Ole Henriksen-happy ud hele tiden - for sorg, frustration og smerte er en naturlig del af livet. Men hvordan påvirker tristhed egentlig din appetit og dit immunsystem? Og kan musik, motion eller en god turetur lindre? Psykologen giver dig svarene.

Hvad sker der egentlig …

… når du græder?
Undersøgelser peger på, at tårer fjerner kemiske forbindelser, som er forbundet med stress, og at gråd dermed har en udrensende effekt. Desuden sender tårer et klart signal til dig – og til dine omgivelser – om, at du har fået nok og skal gøre noget ved det, der gør dig ked af det. Vi græder nemlig sjældent under viljens kraft og sjældent uden en grund. Du græder, fordi du er ked af det, såret og har brug for trøst. Gråd er organismens sunde måde at håndtere følelser på. Og det har i øvrigt intet med svaghed at gøre.

… i hjernen?
Mange oplever lettelse og bedre humør lige efter, de har grædt. Det skyldes, at der er mange kemiske forbindelser i tårer. Når du er trist og græder frigives bl.a. endorfiner, som kan løfte dit humør og mindske fysisk smerte. Derfor kan det være en følelsesmæssig lettelse at græde ud ved en god vens skulder. Det giver hjernen mulighed for at "rense ud" og hjælpe dig tilbage i balance.

SE OGSÅ: Peter Lund Madsen: Lyst til sødt? Det er hjernen, der driller

… med din appetit?
Du kan ikke græde og spise på samme tid. Det er også svært at være bange, fortvivlet og vred og i det hele taget have lyst til at spise samtidig. De stærke følelser undertrykker appetitten. Omvendt kan sulten og trangen til mad slå igennem, når lettelsen senere melder sig. Derfor skal du kende den følelsesmæssige proces og sørge for, at det er dig, der bestemmer, hvad du spiser og hvornår - særligt når du er trist og ked af det, så du kan undgå både udsultning og overspisning. Brug i stedet en god grædetur og oprydning i følelserne til at komme ovenpå igen.

… med dit energiniveau?
Når du igennem længere tid har bygget negative følelser op og er kommet til et tidspunkt, hvor det hele brister, og du bryder sammen, kommer der en lettelse. For i virkeligheden er det ikke et sammenbrud, du oplever – det er nærmere et gennembrud. Nu kan du atter ånde frit, og du begynder at kunne handle igen. Det giver energien et boost. Nogle af os bliver meget aktive efter et grådanfald, og som et ekstra plus kan den nye aktivitet være med til at løse de problemer, der var grundlag for tårerne.

SE OGSÅ: Eksperternes (aller)bedste tips: Få mere energi

… med immunsystemet?
Bekymringer og tristhed får dit kortisolniveau til at vokse, og det har immunsystemet ikke godt af. Det svarer til mekanismerne, der er på spil, hvis du lider af stress. Tårer kan dog gøre immunsystemet godt. Gråd mindsker nemlig spændingstilstanden i psyken, og den er dermed med til at gendanne den psykologiske og fysiologiske balance og således også dit immunsystems styrke. Dertil kommer, at andre bliver mindre aggressive og mere støttende og forstående, når du græder. Og den sociale og følelsesmæssige kontakt, det kan give, er også god for dit immunsystem.

… med dit hjerte?
Rent fysisk har ophobet stress en skadelig virkning på hjertet, blodtrykket og vægten. Har du et forhøjet niveau af stresshormonet kortisol, er din risiko for at udvikle bl.a. hjertekarsygdomme øget. Følelsesmæssigt er hjertet også symbol på følelser, og en del mennesker oplever i forbindelse med tristhed og sorg at have decideret „ondt i hjertet”. Gråd hjælper dem med at give udtryk for, at de er kede af det, og det virker lettende at få lov til. En god grædetur kan derfor få hjertet til at slå mere frit og kan også gøre vejrtrækningen mere fri. Det er en vigtig udrensningsproces, og derfor er det afgørende at give dig selv lov til at sørge og mærke smerten eller tabet. Derefter er du klar til at overvinde det og rykke videre.

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, hvis du udsættes for stress?

… med dit helbred i øvrigt?
Hober tristheden og fortvivlelsen sig op i dig, eller glemmer du at give dig selv lov til at græde, kan det føre til – eller forværre – en depression. En depression kan nedbryde et menneske både følelsesmæssigt og fysisk, så det kan være en alvorlig sag. Mennesker med depression bliver generelt hyppigere syge, og de lever i kortere tid.

... med din kreativitet?
Sensitivitet og kreativitet går tit hånd i hånd. Myten om den skrøbelige, kreative kunstner er ikke opstået af ingenting. Dermed ikke være sagt, at du skal være nedtrykt og deprimeret for at kunne være kreativ. Men er du i god kontakt med dine følelser, er der gode odds for, at din kreativitet trives.

… med din empati?
Personer, der er triste og kede af det, er i mange tilfælde også mere opmærksomme over for andres humør og følelser.

SE OGSÅ: 5 smoothies: Giv dig selv et energiboost

… når du er sammen med andre?
Er du rigtig ked af det, kan du godt være så absorberet i din egen smerte, at du slet ikke har lyst til at være sammen med andre. Men et kram eller anden fysisk kontakt fra en af dine nærmeste kan være det, der skal til for at vende humøret. Berøring frigiver nemlig oxytocin, som har en beroligende og afslappende effekt. Så selskab kan være en rigtig god medicin. Hvis dine omgivelser ikke formår at trøste eller vise dig, at de er der for dig, kan deres tilstedeværelse (og samtidige mangel på samme) dog virke stik modsat. For bliver din fortvivlelse ikke hørt og anerkendt, kan det trigge følelsen af ensomhed og magtesløshed og bare gøre dig endnu mere trist.

… i andre, når du er ked af det?
Mennesker har typisk stor medfølelse for en, der græder. Hvis man er vred på nogen, og personen begynder at græde, forsvinder de aggressive impulser højst sandsynligt til fordel for medfølelse og trang til at trøste. De færreste af os vil fortsætte med at såre eller skade en, der græder. På den måde er gråd også en overlevelsesstrategi, fordi den i praksis afværger konfliktoptrapning og yderligere skader.

… når du dyrker motion?
Motion, der er tilpasset din formåen, er altid gavnligt psykisk og fysisk. Det frigiver endorfiner og gør dig glad og veltilpas. Hvis du døjer med tristhed, er motion derfor ekstra vigtig. Helbredsmæssigt vil du især have gavn af motion, der styrker dit hjerte-kar-system. Men enhver form for motion, du synes er sjov – måske er det dans eller holdtræning med samarbejde – vil have en stor, positiv effekt. Det vil løfte dit humør og virke direkte antidepressivt.

SE OGSÅ: Tag cyklen og boost dit humør

… når du presser dig selv (for) hårdt?
Er du ude af balance, skal du ikke ukritisk kaste dig over timevis af intens motion. I for store og udmattende mængder kan det nemlig, i stedet for at gavne, stresse dig yderligere og føre til sammenbrud. Man ser f.eks., at mennesker, der har presset sig selv for meget, bryder ud i gråd under eller efter træningen. Det er et tegn på overbelastning eller manglende evne til at lytte til sin egen krop. Og det kan være meget skadeligt både for psyke og fysik.

… når du hører musik?
Musik har en stærk virkning på dine følelser og humør, bl.a. fordi den får hjernen til at frigive belønningshormonet dopamin. Det giver en både afstressende og motiverende effekt. Typisk vil du søge mod musik, der matcher dit humør. Melankolske sange kan f.eks. trøste, når du er trist. Får du omvendt sat en lidt for glad sang på i den tilstand, kan den godt irritere dig, selvom glad musik generelt ellers gør glad. Men vælger du din musik med omhu, kan den være med til at stimulere dig i den rigtige retning, når du har mest brug for det.

SE OGSÅ: Derfor skal du høre musik, når du træner

5 genveje til mere glæde
Du kan give dig selv et naturligt skud dopamin og blive gladere af at …
… lave lystbetonede aktiviteter. Alt fra varme bade til hede kys virker.
… være aktiv – helst hver dag.
… gøre noget godt og rose dig selv for indsatsen.
… hygge dig og have det sjovt sammen med andre.
… tillade dig at være ked af det og græde, når du har behov for det, men også huske de positive ting.

4 dont's, når du er ked af det
Undgå at …
… isolere dig, når du er ked af det.
… undertrykke de negative følelser.
… drukne sorgerne i alkohol eller medicin.
… skjule negative følelser for andre og føle skam over dem.

SE OGSÅ: 3 kvinder tester: Hvor stresset er du egentlig?

SE OGSÅ: "Særligt sensitive mennesker har masser af fordele. Vi har adgang til den store tv-pakke indeni

SE OGSÅ: 21 myter om sundhed

Eksperten

Irene Oestrich er chefpsykolog i Region Hovedstadens Psykiatri og underviser og træner andre. Specialist i kognitiv adfærdsterapi og stor erfaring inden for bl.a. selvværd, selvtillid, sociale færdigheder og livskraft. Desuden forfatter og foredragsholder. Se mere på kognitivpsykoterapi.dk
Se, hvad vi ellers skriver om: Sund livsstil, Stress, Hjertet og Energi