-
Sådan skal du reagere, hvis dit barn ser, føler eller hører åndeverdenen
-
Manifester dit drømmeliv – 7 tips, der får dig i gang
-
Kulde, lugt eller lyde? Her er 8 tegn på, at du bliver besøgt af en ånd
-
Er du bange for spøgelser? Her er 5 tips til at blive venner med åndeverdenen
-
Brug krystaller til at rense dit hjem - sådan gør du
-
Føler du en særlig forbindelse til et dyr? Her er 10 kraftdyr, og hvad de vil fortælle dig
-
Sommerfugle kan være et tegn fra den åndelige verden – her er, hvad de betyder
-
Mangler du ro i hverdagen? Her er 5 meditationer, du kan prøve
"Jeg har sagt de værste ting om løbere"
Løb giver Margrethe Vestager energi til at klare sin travle hverdag, fortæller hun.
– Jeg elsker at løbe. Og altid før morgenmaden. Så er byen helt frisk, bilerne har ikke oset den til endnu, og der er ikke særligt mange på gaden. Du har det hele for dig selv. Jeg gør det, ligegyldigt hvilket vejr det er. Mit arbejde er meget ind og ud af mødelokaler og biler. Det at løbe er ligesom at have en lomme-naturoplevelse. Lige finde ud af – hvordan er det med vejret? Hvordan går det med træerne? Af samme grund løber jeg ikke med musik i ørerne. Jeg vil høre naturen. Det gjorde jeg i begyndelsen – for at overdøve mit eget, meget hivende åndedræt.
– Jeg har sagt de værste ting om løbere. At det var komplet idioti. Jeg skammer mig lidt over det nu, for det er rigtigt dejligt og super convenient. Man kan altid gøre det, det er udstyrslet, og en løbetur fra en fremmed egn er en super souvenir at have. Den skal ikke støves af, den koster ikke noget. Jeg har løbet i Teheran, Helsinki, Paris, Washington...og i Damaskus før borgerkrigen. Man får bare et helt andet billede af det sted, man er, når man er ude sammen med gadefejere, renovationsarbejdere og folk, der er på vej.
– Jeg startede med at løbe for fem-seks år siden. Lidt på opfordring af min mand. Han siger, det ikke passer, men det gør det altså. Vi skulle ud en aften og havde klædt os på og gjort os i stand, og så stoppede vi lige i entreen foran det store spejl, hvor jeg siger: "Nåh, men det er da okay". "Ja," siger han så, "men det bliver ikke ved". Det har han sikkert ret i, tænkte jeg og gik straks efter ud og købte løbesko.