”Jeg skammede mig over mine ben og havde en følelse af, at folk pegede fingre ad mig"

Hverdagen kan være travl i en sammenbragt familie med fire børn og et arbejde at passe. Men for Sophie Ljørring er det vigtigt at prioritere at komme ud og få bevæget sig ved fx at gå lange ture. Og er tiden til det, lægger hun sig også med benene i vejret og laver venepumpeøvelser ved at strække foden frem og tilbage. For af tre omgange har Sophie haft åreknuder, og kan hun gøre noget for at forhindre et tilbagefald, bruger hun gerne lidt tid på det.

Åreknuderne dukkede første gang op i 2007. De kom ved lysken og på indersiden af højre læg, og særligt når hun havde stået meget op på sit arbejde, dunkede det i dem. Alligevel var det mest det visuelle, der generede hende.

"Jeg syntes, de var grimme, og det gjorde mig ked af det. Dengang havde jeg kun sporadisk hørt om åreknuder og fået det indtryk, at det var noget, der ramte ældre kvinder. Det gjorde, at jeg fik en følelse af at være gammel og slidt – selvom jeg var i 20’erne", fortæller Sophie.

Skammede sig

Hun var dengang gravid med sit ældste barn. Jordemoderen mente, åreknuderne skyldtes, at fosteret lå på en måde, så blodgennemstrømningen blev blokeret. Det var normalt, sagde hun og forklarede, at åreknuderne nok skulle forsvinde efter fødslen. Sådan gik det også, og under Sophies anden graviditet i 2013, kom de ikke tilbage. Det gjorde de til gengæld for seks år siden, hvor hun igen fik dem på højre ben. Samtidig fik hun uro i benet. Ligesom første gang var det især på dage, hvor Sophie havde stået meget op, hun mærkede til det. Åreknuderne blev meget synlige, endvidere fik hun karsprængninger.

"Nu syntes jeg virkelig, det var pinligt. Min mand og jeg holder meget af at tage på badeferier med børnene. Men når jeg gik på stranden i min sommerkjole, skammede jeg mig over mine ben og havde en følelse af, at folk grinene og pegede fingre ad mig. Jeg er meget glad for at bade og stod jo også med fire børn, der ville i vandet. Så jeg bed skammen i mig, trak i bikinien og hoppede i. Psykisk fyldte åreknuderne meget for mig", siger Sophie.

At der kunne gøres noget ved det, faldt hende ikke ind. Først efter cirka et halvt år gik hun til lægen og blev henvist til en operation, hvor hun fik trukket et stykke af årerne ud. Det hjalp.

Tungt ben

Sophies åreknudeproblemer var dog ikke slut. I begyndelsen af 2020 begyndte det at dunke i højre ben, som hun kendte det fra de to første gange. Men denne gang fik hun flere fysiske gener.

"Når jeg gik, føltes benet tungt – som om jeg havde en stor vinterstøvle på. Det var så tungt, at jeg dårligt kunne gå en tur. Ridning måtte jeg også stoppe med, og efter noget tid begyndte jeg at få blodansamlinger i knæhasen og kunne fx ikke sidde på hug og lege med min søn. Det var ikke særlig sjovt."

Hun forklarer, at hendes højre ben ikke bare føltes tungt. Højre ben var også større end det venstre. Herudover var der – igen – både synlige åreknuder og karsprængninger. Men i modsætning til tidligere var hun ikke flov over sine åreknuder denne gang.

Læs også: Ny undersøgelse: Livmoderhalskræft kan blive fortid for danske kvinder

"Jeg havde i mellemtiden taget en uddannelse til coach og i den forbindelse arbejdet så meget med mig selv, at det ikke længere var så vigtigt for mig, hvordan mine ben så ud. Så hvor åreknuderne de to første gange generede mig af forfængelighedsmæssige årsager, var det nu de fysiske gener, der fyldte", forklarer hun.

Sophie blev i efteråret behandlet for sine åreknuder på Dansk Venecenter. Her kunne lægen ved en scanning konstatere, at problemerne skyldtes, at veneklapperne i højre ben ikke fungerede, som de skulle. Blodet kunne derfor ikke strømme igennem. Hun blev behandlet med laser; det vil sige, at hun i lokalbedøvelse fik lukket ned for blodgennemstrømningen i den defekte vene.

"Det lyder voldsomt, men det eneste, der gjorde ondt, var faktisk bedøvelsen. Bagefter fik jeg lavet nogle små snit og trukket de åreknuder ud, der var synlige. Efter behandling har jeg virkelig kunnet mærke forskel. Såvel åreknuder som hævelser er væk, benet føles ikke længere tungt, og jeg kan igen både sidde på hug, gå lange ture og dyrke sport."