”Jeg skammede mig over mine ben og havde en følelse af, at folk pegede fingre ad mig"
Sophie Ljørring har af tre omgange haft åreknuder, og kan hun gøre noget for at forhindre et tilbagefald, bruger hun gerne lidt tid på det. Mød Sophie og bliv klogere på åreknuder her.
Hverdagen kan være travl i en sammenbragt familie med fire børn og et arbejde at passe. Men for Sophie Ljørring er det vigtigt at prioritere at komme ud og få bevæget sig ved fx at gå lange ture. Og er tiden til det, lægger hun sig også med benene i vejret og laver venepumpeøvelser ved at strække foden frem og tilbage. For af tre omgange har Sophie haft åreknuder, og kan hun gøre noget for at forhindre et tilbagefald, bruger hun gerne lidt tid på det.
Åreknuderne dukkede første gang op i 2007. De kom ved lysken og på indersiden af højre læg, og særligt når hun havde stået meget op på sit arbejde, dunkede det i dem. Alligevel var det mest det visuelle, der generede hende.
"Jeg syntes, de var grimme, og det gjorde mig ked af det. Dengang havde jeg kun sporadisk hørt om åreknuder og fået det indtryk, at det var noget, der ramte ældre kvinder. Det gjorde, at jeg fik en følelse af at være gammel og slidt – selvom jeg var i 20’erne", fortæller Sophie.
Skammede sig
Hun var dengang gravid med sit ældste barn. Jordemoderen mente, åreknuderne skyldtes, at fosteret lå på en måde, så blodgennemstrømningen blev blokeret. Det var normalt, sagde hun og forklarede, at åreknuderne nok skulle forsvinde efter fødslen. Sådan gik det også, og under Sophies anden graviditet i 2013, kom de ikke tilbage. Det gjorde de til gengæld for seks år siden, hvor hun igen fik dem på højre ben. Samtidig fik hun uro i benet. Ligesom første gang var det især på dage, hvor Sophie havde stået meget op, hun mærkede til det. Åreknuderne blev meget synlige, endvidere fik hun karsprængninger.
"Nu syntes jeg virkelig, det var pinligt. Min mand og jeg holder meget af at tage på badeferier med børnene. Men når jeg gik på stranden i min sommerkjole, skammede jeg mig over mine ben og havde en følelse af, at folk grinene og pegede fingre ad mig. Jeg er meget glad for at bade og stod jo også med fire børn, der ville i vandet. Så jeg bed skammen i mig, trak i bikinien og hoppede i. Psykisk fyldte åreknuderne meget for mig", siger Sophie.
At der kunne gøres noget ved det, faldt hende ikke ind. Først efter cirka et halvt år gik hun til lægen og blev henvist til en operation, hvor hun fik trukket et stykke af årerne ud. Det hjalp.
Læs også: Får du nok magnesium? Her er 8 tegn på at din krop mangler magnesium
Sådan minimerer du risikoen for at få åreknuder
- Brug støttestrømper. Åreknuder eller ej er støttestrømper næsten altid en god ide, hvis dine ben føles tunge og trætte, hvis du har stående eller stillesiddende arbejde eller fx skal flyve langt. Og i særdelelshed hvis du er gravid.
- Hvis du vejer for meget, vil et vægttab formegentlig lette mange symptomer fra dine ben.
- Der er ingen særlige kostråd. I Skotland har man undersøgt en eventuel sammenhæng mellem forekomsten af åreknuder og fiberholdig kost, men fandt overvejende ingen sammenhæng. Men at spise sundt er altid godt, hvis man vil have sunde ben.
- Man kan desværre ikke træne sine åreknuder væk. Der er heller ingen videnskabelig evidens for, at motion reducerer risikoen for at få dem.
Tungt ben
Sophies åreknudeproblemer var dog ikke slut. I begyndelsen af 2020 begyndte det at dunke i højre ben, som hun kendte det fra de to første gange. Men denne gang fik hun flere fysiske gener.
"Når jeg gik, føltes benet tungt – som om jeg havde en stor vinterstøvle på. Det var så tungt, at jeg dårligt kunne gå en tur. Ridning måtte jeg også stoppe med, og efter noget tid begyndte jeg at få blodansamlinger i knæhasen og kunne fx ikke sidde på hug og lege med min søn. Det var ikke særlig sjovt."
Hun forklarer, at hendes højre ben ikke bare føltes tungt. Højre ben var også større end det venstre. Herudover var der – igen – både synlige åreknuder og karsprængninger. Men i modsætning til tidligere var hun ikke flov over sine åreknuder denne gang.
Læs også: Ny undersøgelse: Livmoderhalskræft kan blive fortid for danske kvinder
"Jeg havde i mellemtiden taget en uddannelse til coach og i den forbindelse arbejdet så meget med mig selv, at det ikke længere var så vigtigt for mig, hvordan mine ben så ud. Så hvor åreknuderne de to første gange generede mig af forfængelighedsmæssige årsager, var det nu de fysiske gener, der fyldte", forklarer hun.
Sophie blev i efteråret behandlet for sine åreknuder på Dansk Venecenter. Her kunne lægen ved en scanning konstatere, at problemerne skyldtes, at veneklapperne i højre ben ikke fungerede, som de skulle. Blodet kunne derfor ikke strømme igennem. Hun blev behandlet med laser; det vil sige, at hun i lokalbedøvelse fik lukket ned for blodgennemstrømningen i den defekte vene.
"Det lyder voldsomt, men det eneste, der gjorde ondt, var faktisk bedøvelsen. Bagefter fik jeg lavet nogle små snit og trukket de åreknuder ud, der var synlige. Efter behandling har jeg virkelig kunnet mærke forskel. Såvel åreknuder som hævelser er væk, benet føles ikke længere tungt, og jeg kan igen både sidde på hug, gå lange ture og dyrke sport."
Søg læge
- Hvis benet pludselig hæver.
- Ved eksem og sårdannelse på benet.
- Hvis der opstår gentagne tilfælde med betændelse i åreknuderne eller blødning.
- Hvis du oplever uro, kramper, tyngde- og træthedsfornemmelse i dine ben – også hvis der ikke er synlige åreknuder.
- Hvis du har kløe fra dine åreknuder. Vær opmærksom på, at det offentlige sygehusvæsen kun tilbyder behandling i tilfælde af symptomgivende åreknuder. Generer dine åreknuder af kosmetiske årsager, bør du i stedet henvende dig direkte hos en privatpraktiserende karkirurg. Er du i tvivl, kan du altid ringe til din læge eller til en karkirurgisk klinik og høre, hvad dine muligheder er.
Hvad er åreknuder?
- Åreknuder er udvidede snoede blodårer (vener), der kan ses lige under huden. De forekommer hyppigst på underben og lår – til tider også på skamlæber.
- Åreknuder kommer af svækkede veneklapper. Normalfungerende veneklapper har en ventileffekt, der sikrer, at blodet kun strømmer tilbage til hjertet. Ved defekte veneklapper strømmer blodet tilbage i benet, og kan give anledning til åreknuder.
- Mange føler sig generet af åreknuderne af kosmetiske årsager, men for omkring 10 procent kan åreknuderne skabe ubehag i form af uro, kløe, krampe og hævelse samt tyngde- og træthedsfornemmelse i benet.
- I kritiske tilfælde kan åreknuder give anledning til eksem og sårdannelse på underbenene.
- Åreknuder er ikke det samme som karsprængninger eller tydelig åretegning.
Hvem får åreknuder?
- Dit arvemateriale er den altovervejende årsag til åreknuder.
- Risikoen for åreknuder øges med alderen, da venerne mister elasticitet og veneklapperne slides.
- Overvægt påpeges i flere undersøgelser som en risikofaktor.
- Åreknuder er forholdsvis almindelige. Risikoen er størst hos kvinder, hvor 20-40 procent får dem.
- Gravide er i øget risiko.
Sådan behandles åreknuder
Behandlingen består af to dele: Fjernelse af de synlige åreknuder. Og varme- eller skumbehandling af de "usynlige“ vener med defekte veneklapper, der ligger i underhuden. Karkirurgen forsørger at lave begge dele i én og samme seance, oftest i lokalbedøvelse. De synlige årer "trækkes“ ud efter en metode, der ikke skal syes efterfølgende.
For at forhindre gendannelse af åreknuderne, skal de defekte vener, der typisk sidde ovenfor dine synlige åreknuder, også behandles. Disse vener fungerer ikke længere, og kroppen behøver dem ikke. Som behandling af de "usynlige“ vener får mange i dag tilbudt varmebehandling med et laserkateter. Dette kræver dog, at venerne ikke snor sig for meget. Hvis venerne snor sig meget, eller hvis du tidligere er blevet behandlet for åreknuder, vil karkirurgen typisk tilbyde dig skumbehandlingen i stedet for. Her indsprøjtes et medikament, der på samme vis får årerne til at lukke sig sammen.
Kilde: Speciallæge i karkirurgi Kim Bredahl, Dansk Venecenter