Eva kæmper med ensomhed og at skabe nære relationer. Svaret fandt hun i barndommen
Når noget spænder ben for os i nutiden, kan det ofte hænge sammen med, at vores måde at være i livet på blev skabt i barndommen. Og vi opdager ikke altid, når de strategier, vi udviklede dengang, begrænser os i voksenlivet. Her guider terapeut Rikke Thuesen en klient, der skal have hjælp til at se sine gamle overbevisninger efter i sømmene.
Midt i livet har Eva besluttet sig for at gøre noget ved sin følelse af at være alene. Følelsen af at folk forlader hende, og at ikke rigtigt kan finde ud af nære forhold. Hverken til venner eller familie eller kærester. Hun er i gang med et terapiforløb, hvor hun har været på en fordybelsesrejse i ”barndomshjemmet”, og nu er hun klar til at arbejde videre med de oplevelser og se på, hvordan de påvirker hende i dag.
Hvad var det for nogle oplevelser, du kom i kontakt med på din fordybelsesrejse?
"Da jeg var retur i mit barndomshjem, fik jeg et billede at være eksponeret på en ubehagelig måde og en følelse af afmagt og forladthed. Jeg sad i lort til halsen, nærmest rent bogstaveligt. Jeg havde skidt i bukserne, for jeg ved ikke hvilken gang, og min mor havde sat mig i et badekar og sagt: Nu må du klare det selv. Men jeg kunne for fanden da ikke gøre for det!"
Hvor gammel var du?
"3-4 år, gætter jeg på. Jeg var stukket af ned i skoven og havde glemt tid og sted, var klatret for højt op i et træ og faldt ned, så jeg kom til skade. Mine forældre har altid sagt, at jeg var så optaget af at lege og være en vildbasse, at jeg glemte at komme på toilettet, og det samme skete, da jeg legede i de træer."
Hvad lavede din mor, da du kom til skade?
"Hun ordnede noget med gødning af urtehaven, tror jeg. Jeg har fået at vide, at der var blod overalt, og vi skyndte os til skadestuen, og min mor kom til at se sig selv – beskidt og stank af hestemøg. Mor bebrejdede mig, at jeg var så vild."
Hvad gjorde det ved dig?
"Hun skulle nok have taget sig mere af mig. Men det er jo farligt at bo på en gård."
Hvor har du den overbevisning fra?
Annonse
"Jeg har vel bildt mig ind, at det var farligt."
For at tage ansvaret fra dine forældre? Tror du, de kunne have lavet forebyggende regler for at passe på dig?
"Ja, men det var jo svært, når man sådan er på landet."
Hvad bruger du det til, at det var svært for dine forældre?
"At holde det ude fra mig selv."
At dine forældre ikke passede godt nok på dig?
"Jeg tror ikke, de forstod at passe på sådan en som mig."
Du tager ansvaret på dig nu her som voksen, men jeg tror også, du tog ansvaret som barn.
"Jeg blev sat op i badekarret, når jeg var for meget. Jeg var sådan en med ild i røven og gang i den. Når jeg fik at vide, hvad jeg skulle gøre, gjorde jeg det stik modsatte – de kunne ikke styre mig."
Når du siger, at du som barn gjorde det modsatte, ser jeg et barn, der ikke trives – et barn, der ikke bliver mødt – og du har taget ansvaret for det og bildt dig selv ind, at du er sådan en, der ikke kan håndteres. Jeg ser det nærmere som, at dine forældre har begrænset dig i at udforske verden på en hensigtsmæssig måde – et barn, der er i trivsel, gør ikke sådan.
Annonse
"Nej, det er rigtigt, i virkeligheden trivedes jeg ikke så godt, jeg følte mig ret forkert."
Hvordan er det at være et barn, der føler sig forkert og ikke trives?
"Det giver en følelse af afmagt – og ensomhed."
Tror du, at du skal klare dig selv?
"Det har jeg altid gjort!"
Kan vi gøre noget ved den overbevisning?
"Jeg kan lære at leve med den, jeg kan værdsætte at kunne klare alting selv."
Du har ikke oplevet, at folk har draget omsorg for dig, Du har en overbevisning om, at du skal klare dig selv, fordi dine omsorgspersoner har gjort dig skyldig og fralagt sig forældreansvaret, og du har selv taget det ansvar – du er rigtig god til den strategi, men den giver dig ikke det, du har ønsket dig.
"Jeg vil prøve at lære at stå i det – jeg kan godt være i lorten, og jeg kan lære noget af det."
Jeg er med på, at det er en løsning, men jeg er ikke sikker på, man skal udholde det.
Annonse
"Så i stedet for at skulle klare det selv og udholde det – hvad så?"
Hvis vi nu forestiller os, at vi kunne sende den voksne ”dig” ud på badeværelset til dig som lille, hvad har den lille så brug for?
"At nogen viser mig hvordan – så jeg kan finde ro og tryghed."
Så du skal finde nogen, der kan vise dig hvordan – kender du nogen i din omgangskreds, der kan vise dig, hvordan du kan finde ro og tryghed?
"Ja – og måske jeg skal til at lære at spørge om hjælp også … der er jo folk, der gerne vil hjælpe mig. Men vildt nok, at jeg sådan bare tror på, at jeg skal klare og udholde alting selv. Det er jo skørt."
Jeg synes ikke, det er skørt – du er bare godt trænet i den strategi. Måske er det på tide at gøre noget andet?
"Det er tid."
