Supersunde antioxidanter er en myte

Det værste er næsten, at de har vidst det længe. Både forskerne på Institut for Human Ernæring og hos Kræftens Bekæmpelse – formentlig har også producenterne, der sælger os cremer og kosttilskud set til, mens vi har købt os fattige i antioxidanter i håb om at slippe for rynker og kræft. I den tro, at det var antioxidanterne, der gjorde frugt og grøntsager så sunde. Men rygterne om antioxidanterne og deres virkning er stærkt overdrevne.

– Ja, hvis man gerne vil tro, at der findes én løsning på alle sundhedsproblemer, så er det selvfølgelig ærgerligt, at historien om antioxidanterne ikke holder, siger både ernæringsforsker Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse og professor Lars Ove Dragsted fra Københavns Universitet med speciale i netop antioxidanter.

Undersøgelser foretaget både herhjemme og i udlandet, senest den europæisk undersøgelse EPIC, der er en af de mest gennemgribende i år, har flere gange dokumenteret, at de virksomme stoffer i grøntsager og frugt, nemlig antioxidanterne, ikke nødvendigvis gavner menneskets krop.

– Noget af det, der har gjort antioxidanterne så interessante, er, at de var så nemme at forklare folk pædagogisk. For det lyder da både logisk og fornuftigt, at de stoffer, der hjælper planterne med at bekæmpe deres naturlige fjender såsom insekter, svampesporer og andre ting, også var gode for os, siger Anja Olsen fra Kræftens Bekæmpelse.

Det er næsten oplagt, at antioxidanter, som optræder i frugt og grønt – i kraft af farven – og som beskytter planterne mod deres naturlige fjender, også kunne beskytte menneskers celler mod alt fra kræft til ældning. Problemet er imidlertid, at stofferne slet ikke optræder efter det samme mønster i den menneskelige organisme, som de gør i planternes verden. Surt!

Læs også: Shop sundt gear online

Frugt og grønt er stadig sundt, men…

– Det svarer næsten til, at bandet står klar på scenen, publikum står nede i salen og hepper, men der er bare ingen strøm, supplerer Lars Ove Dragsted fra KU Life. Han har arbejdet med antioxidanter i tyve år, de sidste femten har han formidlet sin forskning på området. Den viser, at frugt og grønt er sundt, men det er ikke på grund af antioxidanterne.

– Der er ridser i lakken, når det gælder teorien om antioxidanter. Ligesom planterne har deres forsvar, har vi mennesker også vores. Og det er forskelligt fra planternes, fordi menneskers forsvar meget naturligt er et resultat af menneskets evolution. Vi har været udsat for mange mærkelige og ulækre spiser, som kroppen har skullet kunne kapere og drage nytte af. Min forskning tyder på, at grøntsager og frugt er sundt for os, fordi begge dele indeholder nogle stoffer, der provokerer vores menneskelige forsvarsværk, så det bliver stærkere, forklarer professor Lars Ove Dragsted, der allerede i slutningen af 90’erne begyndte at sætte spørgsmålstegn ved antioxidanterne. 

– Der var ikke populært at sige. Der stod jo en hel teknologi parat til at hylde antioxidanterne. Jeg var ofte inviteret som taler til store antioxidant-konferencer dengang, men efter mine første indlæg om antioxidanternes tvivlsomme effekt, blev jeg ikke inviteret mere, siger han.

– Fødevareteknologerne står jo nærmest og hepper på os ernæringsforskere, for at vi skal komme med noget. Bare ét virksomt stof, der kan give en forklaring på, hvad der er sundt for mennesker – og som kan hjælpe os i forebyggelse af kræft- og hjertekarsygdomme. Problemet er, at det ikke kan siges så præcist. Billedet af aktive stoffer og deres indbyrdes samspil i den enkelte fødevare og imellem fødevarerne er kompliceret og nuanceret. Man kan ikke tage én ting og udråbe det til et mirakelstof, selv om mange ville ønske, det var sådan, siger Lars Ove Dragsted.

Læs videre på næste side.

Spis enzymer i stedet

I dag ved de fleste i forskerkredse altså godt, at det er stærkt forenklet og måske ligefrem usandt, når der bliver skrevet om antioxidanterne som anti-cancermiddel. Men det gør den almindelige dansker ikke, forståeligt nok mener Lars Ove Dragsted.

– Alle har elsket historien om antioxidanterne og elsket at sælge den til forbrugerne, siger han. Men vi skal ikke være kede af at „kongen ikke havde tøj på“, synes han:

– Vi kan jo stadig gøre noget for at forebygge sygdomme. Hvor immunforsvaret tager sig af angreb fra de „store“ fremmedorganismer, så har vi også et forsvar på celleplan, som man kunne kalde det enzymatiske forsvar. Det er et forsvar bestående af enzymer, som er udviklet gennem evolutionen – hvor vi og vore forfædre har måttet spise de mest utrolige ting såsom giftige plantedele, mugne og fordærvede madvarer, og røget, brændt eller nedgravet kød for at overleve. Det har enzymerne muliggjort, og de beskytter os mod de stoffer, vi får ind i kroppen, og bliver stærkere af den provokation, det er for organismen, at skulle håndtere fremmede stoffer. Det er måske til dels derfor, det er sundt for os at spise frugt og grønt, siger Lars Ove Dragsted.

– Frugt og grønt er altså stadigvæk sundt. Ikke på grund af antioxidanterne, men mennesker skal have vitaminer og mineraler og stoffer, der provokerer vores forsvar, og det får vi derfra. Mange grøntsager har en positiv virkning af denne type i kroppen – alle kåltyperne indeholder således nogle milde giftstoffer, som er gode for vores enzymatiske forsvar. Det samme er rodfrugter og hele løggruppen bestående af løg, hvidløg, purløg og porrer.

Hvad så med kostens sygdomsforebyggende effekt?

– Hov, hov. Den er der jo stadig. Især ved hjertekarsygdomme gælder Fødevarestyrelsens otte kostråd, og de virker. Med hensyn til cancer er billedet mere blakket, for der er ikke længere så tydelige beviser for, at man kan forebygge alle typer af cancer gennem kosten. Jo, når det gælder tyktarmskræft, har kosten stor betydning. Men det er også mere logisk for mig, at en rugbrødsmad har en påvirkning af tarmen. Det er trods alt der, den opholder sig mest – hvor jeg har sværere ved at se, hvorfor den skulle kunne beskytte huden, understreger Lars Ove Dragsted.

Spis varieret, groft og smagsrigt, så går du ikke helt galt i byen, siger Lars Ove Dragsted, som synes, det er vigtigt, at maden først og fremmest nydes.

Med endnu en omskrivning af et citat: Hvis du spiser alt muligt, du ikke bryder dig om for sundhedens skyld, er det selvfølgelig muligt, at du lever lidt længere, men det er helt sikkert, at det føles meget længere…

Læs også: Her er de skjulte kalorier