Træn din hjerne: Små øvelser, der gør en forskel
SPONSORERET indhold

10 øvelser, der får din hjerne i topform: Kan du regne den ud?

Kører din hjerne på autopilot? Så er det tid til at tage styringen og skifte gear nu og da. Få her hjerneforskernes bedste råd og træningsopgaver, der får din hjerne i topform, så du blandt andet kan forebygge demens.

Af:: Maria Haarbye Foto: Getty Images
19. nov. 2020 | Sundhed | Fit living

Måske er du typen, der er god til at løfte tunge vægte, løbe lange ture i naturen eller styrke din krop med akrobatiske yoga- øvelser, og når du handler, fylder du altid kurven med grøntsager, protein og grove kulhydrater. For du er god ved din krop og vil gerne holde den sund og stærk. Ja?

Men hvornår har du sidst gjort noget godt for din hjerne? Selvom den jo i princippet kører hele tiden, så kører den i det meste af tiden kun i første gear. Forestil dig lige, hvis du kunne tune din hjerne og få den til at køre i sjette gear? Det tager måske lidt tid at komme op i fart, men med den rigtige træning kan du faktisk få hjernen til at drøne derudaf og uden problemer slå slalom mellem alle de udfordringer, du møder på din vej.

Ryst op i din hverdag

Mange af os har i dén grad brug for at få trænet og aktiveret hjernen i en tid, hvor svarene på vores spørgsmål kun er en googlesøgning væk, hvor Facebook fortæller os, hvornår vennerne har fødselsdag, og Google Maps og rejseplanen med glæde guider os til, hvordan vi kommer fra a til b. Alt dette har en negativ effekt på vores hukommelse og orienteringsevne, og derfor er det vigtigt, at vi udfordrer os selv, forklarer hjerneforsker Kaja Nordegnen.

“Når vi lærer nye ting og udfordrer hjernen, danner vi nye forbindelser mellem nervecellerne og dermed helt nye nervecellenetværk. Samtidig stabiliserer og styrker vi de nervecelleforbindelser, vi allerede har. Alt det, du lærer, både fysisk og mentalt, er i bund og grund hjernetræning. For at træne og styrke din hjerne handler det om at lave en lillebitte holdningsændring i forhold til dine vaner og udfordringer. Når du træffer nye valg i løbet af dagen, hver dag, så vil det virkelig få en effekt på din hjernes helbred. Forskning i hjernetræningsspil og apps tyder på, at en time om ugen med den slags alene ikke er det vidundermiddel, der skaber en mere velfungerende hjerne.

Det vigtigste er, hvordan vi lever livet på hverdagsbasis. Men det kræver en del selv at opsøge nye oplevelser og udfordringer i stedet for at sætte sig i sofaen og se en serie for tredje aften i træk. Det kan være en kamp at vælge noget andet end det, som er lettest nu og her. Jeg kan selv finde på at tage en halvanden times bustur på en strækning, som kun vil tage 20 minutter i bil, alene fordi jeg ikke kender vejen eller ikke helt ved, hvor jeg skal parkere. Jeg vil rigtig gerne ændre den passive tilgang til udfordringer.”

Læs også: Giver dine hovedpinepiller dig hovedpine?

Find dine sorte huller

Nogle er gode til at huske tal, nogle gennemskuer let sociale sammenhænge, mens andre genkender ansigter uden besvær. Det er hjernen, som bestemmer, hvad vi er gode til. Ligeså forskellige vi alle er, ligeså forskelligt er det også, hvordan vi lærer. Nogle terper, andre fornemmer, og så er der dem, der får mest ud af at tegne mindmaps. Den viden, vi opnår under læringsprocessen, er også meget forskellig. Derfor mener hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær, at du skal starte med at finde ud af, hvad dine sorte huller er.

“Når du skal i gang med at træne din hjerne, så start med at finde ud af, hvad dine udfordringer er, altså de områder, hvor du ikke er den bedste. Hvis du for eksempel gerne vil blive bedre til at huske, kan du starte med at lave ordlister, som du lærer udenad.

Derefter skal du finde motivationen frem. Uden motivation lærer du kun meget lidt. Når du har benzin på hjernen, er næste skridt at sikre fokus. Du skal koncentrere dig om opgaven. Det kræver opmærksomhed. Fjern sne og dug fra bilens ruder. Du skal have klart udsyn og have begge hænder på rattet for at komme videre. Motivation og opmærksomhed er to meget vigtige forudsætninger for læring. Hvis ikke de er til stede, risikerer vi at spilde tiden,” forklarer Troels Wesenberg Kjær.

I boksen til højre er seks små opgaver, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad dit svage punkt er. Prøv at løse alle opgaverne, så hurtigt du kan. Det område, hvor du bruger længst tid, og som du har sværest ved, er det område, du skal arbejde med.

Hjernetræning kan udskyde demens

Nu hvor du har fundet ud af, hvilken del af din hjerne der trænger til lidt olie på motoren, så er det tid til et gearskifte og til at køre derudaf med træningen.

“Når du går i gang med at træne din hjerne, skal du huske, at træning tager tid. Der findes ikke en slankepille, der gør dig slank i ét hug. På samme måde er der foreløbig få smutveje, når det gælder hjernetræning. Træning kræver hårdt arbejde, og resultatet kommer over tid, både når det gælder hjernen og kroppen,” forklarer Kaja Nordengen.

Selvom træningen tager tid, så er det en rigtig god investering i dig selv. “Noget tyder på, at hvis du holder hjernen ved lige, så udskyder du mulige demenssygdomme. Man ved eksempelvis, at mennesker med en højere uddannelse og mennesker, der har to modermål, udvikler demens senere end andre. Så jo mere hjernen trænes og holdes i gange, desto mindre risiko er der for demens,” slår Troels Wesenberg Kjær fast. 

Læs også: Anna Bogdanova: "Gå til din sundhed, som var det tandbørstning"

Anbefalet til dig