Guide til Neuruppin
SPONSORERET indhold

Ved flodens bred og tæt på Berlin: Her er 7 grunde til at besøge byen Neuruppin

Har I planer om at pakke bilen og køre mod syd på sommerferie, bør I overveje en afstikker fra den tyske autobahn mod byen Neuruppin. Byen ligger 60 kilometer fra Berlin og rummer masser af frodig natur, historie og gastronomi.

Af: Christina B. Kjeldsen Foto: Christina B. Kjeldsen og PR
03. maj. 2022 | Livsstil | ALT for damerne

Læg en ekstra dag (eller to) ind i programmet, hvor du ser nærmere på Brandenburg-regionen, hvor store søer og floder gennemstrømmer landskabet og sætter tonen an. Du kan leje din egen husbåd og sejle afsted på ferie, her er romantiske slotte og hyggelige byer. Skal du sætte kursen mod én af dem, kan det med fordel være Neuruppin, der ligger ca. 60 km uden for Berlin.

En charmerende gammel købstad med egen waterfront og en nationalpark i baghaven, der er værd at udforske. Neuruppins store attraktion er den hyggelige bykerne med ny-klassisk arkitektur og beliggenheden ved bredden af Ruppiner See, et bredt søbælte gennemstrømmet af floder og bifloder.

Her er masser af aktiviteter på vandet, men området til lands er også smukt, det bølgende og bakkede Ruppiner Schweiz, hvor du også støder på levn fra områdets fortid som en del af det gamle DDR. Med bygninger i forfald og små spor af en hård historie – selv om der bliver længere og længere i mellem dem, og de blødes op af lyset på en smuk sommerdag.

LÆS OGSÅ: 5 bio-venlige steder, du skal besøge i Berlin

Neuruppin_Resort_Mark_Brandenburg_Seeblick_High_Res.jpg

Cruise ned igennem sølandet

Du kommer ikke udenom vandet, der flyder forbi byen og lokker med alle slags aktiviteter. Du udforsker sølandet bedst i båd, og det behøver ikke være en husbåd, selv om man får lyst til at springe ombord og tilbringe resten af ferien til vands, når man ser dem glide forbi.

Hop på en af turistbådende, der sejler dig mageligt rundt i landskabet, eller endnu bedre – lej din egen lille motorbåd og sæt kursen lige derhen, du vil. Du kan også leje paddelboards og kanoer, så smør en madpakke og begiv dig afsted. Kig efter Boat-City skiltet, Bootsverleih-neuruppin.de

Neuruppin_Tempelgarten_Tuerkische_Villa.jpg

Vandretur fra øst til vest

Har du brug for at strække benene godt og grundigt, så er der mange vandreruter med udgangspunkt i Neuruppin, som tager dig ud i landskabet på allerfineste vis. Det kunne f.eks. være et stræk på Ruppiner Land Circular Trail, som fører dig afsted på en rute, hvor søerne ligger som perler på en snor med gode badesteder og smukke solsikkemarker.

Tager du hele ruten fra Neuruppin til Braunsberg, så får du 26 km i benene, og der går en bus tilbage til Neuruppin. På turistkontoret kan du få vandrekort over hele Ruppiner Schweiz. De holder til midt i byen på Karl-Marx-Straße 1.

Neuruppin_facade copy.jpg

Købstadens glemte historier

Det er altid en god ide at gå en tur igennem en ny by sammen med nogen, der ved en masse om stedets historie. Dem finder du flere af i Neuruppin, hvad enten du er særligt interesseret i preussisk historie, DDR-nostalgi eller vil vide mere om forfatteren, Theodor Fontane, der boede her.

Ture booker du på turistkontoret, Tourismus-neuruppin.de

LÆS OGSÅ: Loppemarked, glimmer og rooftop-bar: Det skal du lave en søndag i Berlin

Neuruppin_Fontane_Therme_Seeblick.jpg

Vinhuset på torvet

Det er en treat at sidde omgivet af vin fra hele verden i Weinhaus am Neuen Markt på byens gamle paradeplads. Der er lidt Sams bar-stemning over stedet, bare med vin – og det er lækkert.

Du kan smage på masser af lokale tyske druer, men også alt muligt andet. Maden er enkel, som den skal være, når det er vinen, der er i fokus – men du finder både tyske flammkuchen, spansk tapas og italiensk pizza på menuen. Husk at booke bord, her er ikke ret meget plads indenfor. Weinhaus-neuruppin.de

Neuruppin_Virchowstrasse.jpg

Byens ældste kro

Restaurant Up Hus kan spore sin historie helt tilbage til 1694, og det er både særligt og stemningsfuld at spise her, hvad enten du sidder indenfor i det skæve gamle bindingsværkshus eller ude i gårdhaven.

Up Hus er plattysk og betyder ”åbent hus”, og her er en hyggelig og uhøjtidelig stemning med masser af særlige egnsretter på menukortet. Du kan også overnatte her i charmerende rum på svalegangen med kig til Trinitatiskirken midt i byen. Uphus-neuruppin.de

Neuruppin_tempelgarten.jpg

Den gamle mølle

Udflugtsstedet Boltenmühle er en gammel vandmølle og en rigtigt tysk perle, som du enten kan vandre de ca 8 km ud til, cykle eller sejle til – your choice. Sid under parasollerne i den frodige have og nyd at være på en ægte tysk gasthof.

Læs mere på Boltenmuehle.de.

LÆS OGSÅ: Berliner-burgere, blå te og vodka-kaffe: Dét skal du opleve i Berlin

Neuruppin_Prignitz_Elbe.jpg

Her skal du sove

Tyskerne elsker camping og har høje standarder, når det kommer til alt fra beliggenhed til faciliteter, hvilket man tydeligt kan se på de mange søcampinger i området. De har både fire og fem stjerner, så har du telt og måske kajak eller paddelboard med, så kan du sigte efter en af dem.

Er du ude efter ekstra comfort og lidt ægte tysk wellness, så tjek ind på Hotel Resort Mark Brandenburg, der har egen spaafdeling med kurbade, otte(!) forskellige saunaer og helserestaurant.

Priser fra ca. 1.500 kroner pr. nat. Læs mere på Resort-mark-brandenburg.de.

Anbefalet til dig