Forbrug: Her er mit madbudget

"Mad betyder alt"
Louise Schubert laver indkøbslister, køber stort ind og har et fast ugentligt beløb til madvarer – alt sammen for at få så meget kvalitet for pengene som muligt.

Hvad betyder mad for dig?
– Det betyder alt. Jeg har altid fundet megen hygge, glæde og omsorg i mad. Jeg forbinder mad med bløde værdier som sammenhold, forkælelse og nydelse. Til aftensmaden samles vi og hygger om maden, mens vi får en snak om, hvordan dagen er gået.

Hvad er jeres madbudget på?
– For ikke at få et totalt skævt overforbrug hedder vores ramme 5.000 kroner om måneden ud af et rådighedsbeløb på 9.000 kroner. Vi handler stort ind en gang om ugen. Når jeg står i butikken, skal det samlede beløb helst ikke komme over 1.000 kroner, ellers går budgettet fløjten. Det er en lavpraktisk rettesnor, vi har i dagligdagen. Vi skriver en liste over, hvilke ting vi mangler, og køber ind derudfra.

Hvor handler du?
– Vi handler ind i Kvickly, Lidl, Fakta eller Netto. Her kan man købe masser af økologi, men der er stadig gode priser. Jeg er glad for, at discountbutikkerne er begyndt at sælge så meget økologi. Vi går meget op i at købe økologisk. Min mand kigger tilbudsaviserne igennem, og når vi laver indkøbslisten, snakker vi om, hvor det bedst kan betale sig at købe ind, og hvor vi får mest for pengene. Hos en økologisk gårdbutik køber vi stort ind af kød, som vi fryser ned. Det er super lækkert og billigere end i supermarkederne.

Hvorfor er økologi vigtigt for dig?
– Der er fire grundelementer: Vores sundhed, dyrevelfærd, miljøhensyn og en stor velvilje til at støtte op om de producenter, som er fagligt dygtige og sikrer os et sundt alternativ. Jeg synes, det er fantastisk, at de kan få det til at fungere uden en masse skadelige stoffer. Dyrevelfærd er vigtig for mig. Hvis Netto har udsolgt af økologiske æg, og jeg ikke har tid til at tage et andet sted hen, så køber jeg ikke æg. Det giver sådan en dejlig samvittighed, at maden næsten smager bedre.

LÆS OGSÅ: Har du styr på de 3 pengetyve?

Hvordan får I råd til al den økologi?
– Vi handler struktureret og er opmærksomme på, når der er økologi på tilbud. Vi holder meget øje med, hvad vi har i fryseren og køleskabet. Vi tager udgangspunkt i, hvad der er i køleskabet og tænker kreativt over, hvordan det kan blive til en ret, i stedet for at lave en madplan og købe direkte ind til de enkelte retter. I min erfaring bliver det tit rigtig dyrt, når man gør det på den måde. I går opdagede jeg, at vi havde nogle løg og noget lufttørret skinke, som snart skulle bruges. Det lavede vi en tærte ud af. På den måde har vi ikke et madspild, vi får mere ud af vores råvarer, og vi får altid noget lækkert at spise.

Køber du alt økologisk?
– Jeg forsøger altid at finde de danske økologiske varer, men for mig er økologi en tillidssag. Jeg skulle købe agurker en dag, men kunne kun få økologiske agurker fra Spanien. Det har jeg ikke tillid til, at de laver økologisk. Hvis der ikke findes økologisk dansk, så køber vi konventionelt dansk. Derudover er der få ting, som vi ikke køber økologisk, eksempelvis hvis det ikke smager godt eller fedtprocenten er for høj.

Louise Schubert, 36 år
• Bor ved Odder med sin mand Jens, sin søn Albert på fem år og datter Frida på tre år.
• Forretningsudvikler og underviser med eget firma, Feminine Sales Power.
• Bruger 5.000 kroner på mad om måneden.

Sådan kan Louises indkøb se ud en tilfældig uge. Priserne er omtrentlige:
8 liter øko-letmælk, 68 kr.
1 pose øko-stempelkaffe, 45 kr.
6 pakker fedtfattigt pålæg, 114 kr.
2 pakker rugbrød (enten økologisk eller en variant fra Schulstad uden stråforkortere), 39,90 kr.
2 stk. øko-agurk, 24,00 kr.
1 pakke øko-smør, 19,95 kr.
25 stk. øko-frugt, 125 kr.
2 stk. øko-citroner, 15 kr.
1 pose øko-gulerødder, 10 kr.
10 stk. øko-æg, 28,50 kr.
1 pakke øko-hvidløg, 12,95 kr.
1 bakke kyllingeoverlår, 37,95 kr.
1 liter øko-A38, 13,75 kr.
1 pakke frisk øko-pasta, 12,95 kr.
1 pose øko-kartofler, 19,95 kr.
Ost (helst øko), 74 kr.
1 pakke fiskefrikadeller, 34,95 kr.
1 pakke øko-riskiks, 12,95 kr.
1 liter øko-saftevand, 24 kr.
4 stk. drikkeyoghurt, 16,95 kr.
1 pakke øko-rosiner, 19,95 kr.
1 pakke øko-mandler, 19,95 kr.
1 pakke øko-havregryn, 21,95
1 pose frosne fuldkornsrundstykker (helst øko), 18,95 kr.
Total: 830,55 kr.

LÆS OGSÅ: Det bruger vi penge på

"Jeg gider ikke lave mad, når jeg er alene"
Sophie Eling Nygaard bor alene og går ikke så meget op i at lave mad til sig selv. Aftensmaden står tit på rugbrødsmadder, og derfor er madbudgettet ikke så stort.

Hvad betyder mad for dig?
– Det interesserer mig ikke så meget at lave mad. Jeg bor alene og laver ikke særlig tit varm aftensmad til mig selv. Til gengæld elsker jeg at spise god mad – gerne sammen med familie og venner. Og de madvarer, jeg køber og spiser, skal være af god kvalitet og helst økologiske.

Hvad er dit madbudget?
– Jeg har ikke et konkret madbudget, men jeg bruger omkring 1.500 kroner på mad om måneden – inkl. mad i kantinen på jobbet.

Hvor handler du ind?
– Det er primært Irma og Døgnnetto, hvor jeg kan finde økologiske varer. Jeg er en meget sporadisk forbruger, mangler jeg noget, tager jeg ud og køber det. Det er vigtigt for mig at købe ordentlige produkter, hellere lidt, men godt.

Hvad spiser du typisk til aften?
– Vi har en kantineordning, hvor jeg arbejder, det betyder, at jeg kan få et varmt og varieret måltid til middag hver dag. Derfor spiser jeg næsten altid rugbrødsmadder om aftenen. Hvis jeg skal lave mad om aftenen, er det oftest, fordi jeg har gæster. Det er lidt kedeligt at lave mad til sig selv.

Læser du tilbudsaviser?
– Jeg er rigtig dårlig til at finde spotvarer. Jeg gider ikke kigge i reklamer. Jeg går bare over i butikken og køber mine varer. Jeg ved, hvad jeg skal bruge, og hvad jeg gerne vil have. Jeg kommer nok til at give lidt for meget for tingene en gang i mellem, fordi jeg ikke tjekker for tilbud. Når jeg handler, skal jeg kunne få det hele i én butik, jeg vil helst undgå at skulle søge rundt i alle mulige forskellige butikker for at få mine varer.

LÆS OGSÅ: Her er de bedste sparetip

Hvad bliver madpengene brugt på andet end rugbrødsmadder?
– Jeg bager en gang om ugen, det er ofte kager. Jeg har en rigtig sød tand. Når jeg køber søde sager, så er det også noget, jeg bruger flere penge på. Selvom jeg ikke bruger så mange penge på aftensmad, så er det, jeg vælger, altid god kvalitet. Eksempelvis køber jeg ikke særlig ofte fastfood, men hvis jeg gør, er det sushi. Ved siden af de penge, jeg bruger på mad, bruger jeg penge på god chokolade og vin, jeg tager med, hvis jeg skal spise hos folk. Her kan jeg godt komme til at lægge 500 kroner på en måned.

Sophie Eling Nygaard, 28 år
• Kontorassistent
• Bruger 1.500 kroner på mad om måneden.

Sådan kan Sophies indkøb se ud en tilfældig uge. Priserne er omtrentlige:
1 øko-rugbrød, 17 kr.
2 gedeoste, 40 kr.
1 glas øko-peanutbutter, 30 kr.
1 liter øko-ymer, 13 kr.
1 liter øko-bland-selv-saft, 25 kr.
1 pose øko-ymerdrys, 20 kr.
1 liter gulerodssaft, 22 kr.
1 bakke øko-æg, 30 kr.
2 poser tørret øko-frugt, 30 kr.
Laks, 60 kr.
Kantinen på jobbet, 100 kr.
I alt: 387 kr.

DET SIGER EKSPERTEN: Mad skal være sundt, nemt og billigt
Mad har generelt ikke så stor status blandt danskerne, som mange af os tror, men en tredjedel af forbrugerne vil gerne bruge ekstra penge på økologi og høj kvalitet.

Blade og magasiner er fulde af lækre opskrifter, der udkommer masser af kogebøger, og på tv løber det ene madprogram efter det andet over skærmen. På mange måder virker det, som om danskerne har mad på hjernen, men sådan er det langt fra. Siden 1970'erne er danskernes fødevareforbrug faldet fra 17,7 procent af det samlede forbrug til 9,7 procent i 2011.

– Der er mange paradokser bag tallene. På den ene side prioriterer forbrugerne fødevarer lavere. De sparer lidt på madbudgettet, fordi de gerne vil bruge penge på andet. På den anden side er der ekstrem fokus på sundhed, økologi og tv-programmer, der omhandler gourmetmad, siger Jakob Søndergaard, der er projektchef hos Trendvirksomheden pej gruppen.

Ifølge ham er der tre typer af forbrugere, der er ligeligt fordelt i befolkningen. En gruppe går virkelig op i mad og vil gerne lægge nogle ekstra penge for de rigtige økologiske råvarer og gode restauranter. Den anden gruppe er mere eller mindre ligeglad med, hvad de spiser, de skal bare have det billigste og letteste. Derudover er der en midtergruppe, som svinger mellem de to grupper og lader sig påvirke fra begge sider.

– Maden har slet ikke den kæmpe status, som mange danskere render rundt og tror. Mad er blevet et område, som vi ikke bruger penge på, selvom vi har råd. Vi ved godt, at noget af det, vi køber, ikke er god mad, men vi køber det alligevel, fordi vi hellere vil have den nye iPhone.

Ud over at danskerne ikke bruger så mange penge på mad længere, er tiden, som bruges på at tilberede maden, også nedsat.

– Danskerne ønsker at have en så nem og enkel hverdag som muligt. Det betyder, at vi ikke kun bruger færre penge på vores mad, men at vi også bruger mindre tid, siger Jakob Søndergaard. Forbrugernes ønske om bekvemmelighed støder sammen med tidens voksende fokus på sundhed.

– Generelt har den moderne danske madforbruger har fået øjnene op for, at tingene skal være lidt sundere, end vi traditionelt har spist. Sundheden skal bare forenes med det nemme, siger han.

"Danskerne ønsker at have en så nem og enkel hverdag som muligt. Det betyder, at vi ikke kun bruger færre penge på vores mad, men at vi også bruger mindre tid"

LÆS OGSÅ: Så billigt kan du leve

Discount hitter
Danskerne lægger en stadig større del af deres madbudget i discountbutikker. En ny prognose fra Retail Institute Scandinavia viser, at discountbutikkerne vil have 45 procent af salget af dagligvarer i 2020. Coop har besluttet at omdanne 15 SuperBrugsen til Fakta-butikker i starten af 2013.