Forbudte følelser: Den grimme vrede

Et hurtigt kig på uret. Han er 20 minutter forsinket, og du har ikke hørt fra ham, men det passer dig egentlig fint, for så når du lige at blive færdig på kontoret, inden han henter dig, og I skal ud at spise.

10 minutter senere har du både slukket skærmen og pakket sammen, trommet med fingrene på skrivebordet, kigget ned på parkeringspladsen tre gange og lagt besked på hans mobil. Nu er du irriteret. Fem minutter senere er du urolig. For han vil jo ikke bare lade dig sidde og vente, vel? Er han kørt galt? Du prøver mobilen igen.

Da du endelig spotter ham nede ved hovedindgangen – tre kvarter senere end aftalt – opløses al din uro i lettelse over, at han er okay.

Og inden han er nået op på femte med elevatoren, er du rasende.

For hvad bilder han sig ind? Der står møgfald på aftenens menu, og alle mulige og umulige forklaringer kan han godt spare sig – for han ku’ jo bare lige ha’ ringet. Så du ikke sku’ sidde og vente. Som om du er så ligegyldig, at man ikke engang behøver at gi’ besked…

I virkeligheden udspringer al din vrede af, at du blev bange, siger Ole Vadum Dahl, som er coach og psykoterapeut. Følelser består nemlig tit af flere lag, og hvis én følelse er for svær eller for ubehagelig at rumme, kan du opleve, at det er en anden følelse, der kommer til udtryk. Fordi den for dig trods alt er mere acceptabel.

– Vrede mennesker er bange mennesker. For overhovedet at blive vred er du nødt til at producere hormonet adrenalin, og den bedste måde at gøre det på er ved at blive bange.

Jamen, bange for hvad? I første omgang for at kæresten er kørt galt. Men – hvis du undersøger din vrede lidt nøjere – måske også for, at han regner dig for så lidt, at han ikke skænker det en tanke, at du sidder og venter og bliver urolig. Eller endnu værre: At han ved, du pines, men faktisk er ligeglad. Og dén er slem, for hvad fortæller det om dig og dit værd?

Og så er vi ved kernen, siger Ole Vadum Dahl:

– Ligesom med andre forbudte følelser som jalousi og misundelse, så spejler vrede, surhed og fornærmelse også, at der er områder, hvor din selvfølelse kunne være mere solid. I virkeligheden er du bange for, at du giver kæresten ret: At du er sådan én, man bare kan lade vente. At mere er du ikke værd.Svag og magtesløs

Forbudte følelser er dem, du skammer dig over og ikke vil mærke. Fordi de fortæller noget om dig, som du ikke vil vide – og slet ikke have, at andre skal vide om dig. Men netop de forbudte følelser indeholder masser af informationer om, hvor du kan gøre dit liv bedre – for dig.

– De forbudte følelser viser sig altid dér, hvor du har noget i klemme. Og når det handler om vrede som reaktion på ydmygelse, krænkelse og respektløs opførsel, så bider du kun på og bliver emotionel, fordi du faktisk dybt nede føler dig svag og magtesløs, siger Ole Vadum Dahl.

– Den grænseoverskridende handling fra et andet menneske bekræfter dig i dit eget billede af dig selv – som du ikke kan rumme eller ikke vil erkende.

Vreden er en forsvarsmekanisme, forklarer Ole Vadum Dahl. Og formålet er at skaffe dig af med den ubehagelige og måske endda ubærlige følelse af at være lille og ubetydelig. Så du reagerer, du markerer – du fortæller med meget store bogstaver, at du overhovedet ikke er til at overse.

– Indirekte står du faktisk og råber: „Du skal kraftedeme ikke sige noget om mig, som jeg også selv synes“. For dårlig opførsel ville ikke røre dig i samme grad, hvis du ikke ubevidst gav den anden person ret. Så kunne du trække på skulderen og tænke: „Sikke en idiot“. Eller roligt sige: „Gider du lige…“.

– Hvis du tit føler dig vred og krænket, kan du derfor tjekke, hvor meget du egentlig selv hjælper til. I hvor høj grad du faktisk er villig til at føle dig som røven af syvende division. Se på, hvad det er for et stempel, du sætter på dig selv.Samler du på krænkelser?

Men hvad nytter det at opdage, at selvværdet kunne ha’ det bedre? En hel del, siger Ole Vadum. For det første kan du jo med din nye indsigt begynde at arbejde på at bygge dit selvværd op.

Når du hviler i dig selv og grundlæggende føler dig værdifuld, har du nemlig dit eget indre „kraftværk“ og indgyder automatisk til en helt anden og naturlig respekt fra andre mennesker. Du har ikke brug for vreden som „erstatnings-power“ for overhovedet at kunne markere dine grænser.

For det andet kan du undgå en masse mere eller mindre selvskabte konflikter og – ikke mindst – alle de dårlige vibrationer, du selv går og spreder, når du „samler“ på krænkelser.

– Du laver typisk en masse fejlagtige tolkninger af andre menneskers handlinger og motiver, når du ikke er bevidst om dit eget negative selvbillede, siger Ole Vadum Dahl.

– Du forestiller dig måske helt grundløst, at andre med fuldt overlæg udnytter dig eller tager dig for givet. Og så reagerer du med at blive vred eller – den mildere variant – sur, mopset og fornærmet.

– Det svarer til at sige: „Mig og mit selvværd har det rigtigt godt… Jeg synes bare ikke rigtigt, at andre kan se det“.

– I virkeligheden forsøger du at skubbe din egen smerte væk. Du projicerer din manglende selvfølelse over på andre og får i stedet dem til at føle sig forkerte. Fordi det er for ubehageligt for dig at mærke dig selv og rumme din egen følelse af afmagt.

– Og desværre det er tit mennesker, som vi holder af, og som holder af os, der har det særlige privilegium at blive behandlet værst. For her føler vi os trygge nok til selv at turde være urimelige.Der er handlekraft i vrede

Men hvad med retfærdig harme og sund vrede? Er det ikke bedre at få luft end slet ikke at turde sige fra?

– Jo, det er faktisk fint at blive vred, når du har en god grund, siger Ole Vadum Dahl.

Men hellere vred end sur…

– Der er en masse handlekraft i vrede. Og også en mere klar og aktiv markering af dine grænser og behov end i surhed, som er mere offeragtig og manipulerende. Men bliv på din egen bane.

Glem alt om „du er også, du gør, du siger“. Det får du kun én ting ud af: Den anden person går straks i forsvarsposition. Sig i stedet: „Jeg er rasende, fordi jeg oplever, at…“. For det handler jo om dig, og det du føler.

Sur, mopset og fornærmet er i familie med vreden

„Nå, der blev hun nok fornærmet“. Eller: „Er vi mopsede i dag“. Nej, vel? Det mærkat er vi helst fri for, for der er noget småligt over surheden.

Vi må godt være vrede. Hvis vi har god grund. Det er acceptabelt og forståeligt. Vrede kan være flot. Vi udtrykker vores følelser, vi markerer. Surhed er bare grimt. Lige som at være mopset eller fornærmet.

– Hvor vrede er åbenlys, udadvendt, direkte og handlekraftig, er surhed og fornærmelse en mere indirekte og offer-agtig passiv aggression, hvor andre selv må regne ud, hvad de mon har gjort forkert.

For du har ikke tænkt dig at rykke ud med det, siger coach og psykoterapeut Ole Vadum Dahl:

– Det er meget almindeligt. For rigtig mange mennesker har nemlig lært, at det ikke er pænt at blive vred. Så i stedet bliver du ked af det. Eller sur. Og det trækker i den grad energi fra folk omkring dig. For de venter jo bare på, at du skal „komme ud med det, spyt nu ud, så vi kan få det overstået og komme videre“.

– Surhed er vrede i en mildere grad, det er sådan en mellem-position, hvor du er i tvivl om, hvorvidt du egentlig kan tillade dig at være vred. Du er godt klar over, at det måske er dig, der er urimelig, men harmen kan du også mærke, så noget er der galt.

Og dét er der: Du har ikke fået sat sunde grænser, siger Ole Vadum Dahl. Du har givet andre mennesker lov til at få opfyldt deres behov på bekostning af dine.

– Du har ikke lyttet til dig selv, og nu er du i underskud, fordi du har ydet mere, end du havde lyst, tid og kræfter til. I forventning om at andre ville sætte grænserne for dig og sige fra på dine vegne. Du har udskrevet dækningsløse checks – og nu er du fornærmet over, at nogen tog imod dem.

– En del af din vrede og irritation skyldes, at du faktisk godt ved, at du har forrådt dig selv. Du lagde dig ned og sagde som en gulvmåtte – så kan du dårligt bebrejde andre, at de tørrer fødderne af i dig, men det gør du. For det er værre at se i øjnene, at det jo er dit job at sige fra og passe på dig selv.

Hvis du vil surheden til livs – og det vil du, for hvem gider gå og være mopset – så skal du begynde at tage dine egne behov alvorligt. Og du skal stå ved dem og opfylde dem. Du skal sørge for, at du har et overskud, før du begynde at yde og give og gøre andre tjenester, siger Ole Vadum Dahl.

– Og når du så alligevel indimellem gør noget for andre, som du egentlig ikke orker, så vær bevidst om, at det er din beslutning og kun din. Og mærk, hvor rart det er at hjælpe, fordi du faktisk gerne vil.

OM EKSPERTEN

Ole Vadum Dahl er psykoterapeut MPF og leder ID Academy, en af Danmarks mest succesfulde kursus- og uddannelsesvirksomheder inden for coaching, psykoterapi og personlig udvikling. Ole Vadum Dahl har medvirket som ekspert i adskillige tv-programmer, senest på DR 2 i serien „Forbudte følelser“. Se mere på www.vadumdahl.dk