"Det er jo næsten snyd, at man får penge for at lege..."

Der er dage, hvor kaffemaskinen ikke vil samarbejde, og jeg står med grums og brunt vand ud over hele køkkenbordet. Dage, hvor min dej hæver ud over bagefadet og ned på gulvet. Dage, hvor alle i familien sover over sig, min mindste ikke vil tage sit regntøj på, min ældste glemmer madpakken, alle glemmer at bære skraldespanden ned, og ingen føler, at dagen startede, som den skulle. Dage, hvor jeg iler til et møde blot for at opdage, at det først er i morgen, at nogen vil mødes med mig, og dage, hvor jeg har glemt at tænke i frokost til mig selv og gennemsultent kaster mig over bananer og raw bar klokken alt for sent og cykler hjem fra dagens opgaver sulten og småsur blot for at opdage, at jeg også har glemt, at klokken rammer 18 (også i dag), og et helt hjems maver venter på, at jeg fylder dem.

LÆS OGSÅ: Mille Sjøgren er digital nomade: ”Det der med at holde ferie opererer jeg sgu ikke så meget med”

Og så er der dage som i dag. Dage, hvor det føles, som om jeg snyder. Jeg har hverken redt håret eller taget makeup på endnu, og der er helt stille i min lejlighed. Selvom det er fredag, og klokken har passeret 9, har jeg ikke travlt med at kaste mig ud i den grå støvregn for at haste hen på kontoret. Det er de dage, hvor jeg takker mig selv for, at jeg har turdet at gøre det, fremtidsforskerne siger, vi alle skal gøre før eller siden. Nemlig at blive herre over eget liv, chef i egen virksomhed, ansvarlig for egen arbejdsglæde.

Alt tyder nemlig på, at fremtidens arbejdsmarked rummer så mange ukendte faktorer, at det eneste, vi rent faktisk kan være sikre på, er, at vi ikke kan være sikre på noget. Slet ikke fastansættelser, kantineordninger, it-abonnement og betalt ferie. Vi bliver projektansatte, daglejere, løse kreative missiler på en himmel, vi ikke kender.

Men når du bliver bange for den nye gig-økonomi, freelanceliv og projektansættelser, så tænk på disse ord. Når du har dig selv som chef, føles det næsten altid som om, at du snyder lidt. For ingen kan se, at selvom du arbejder meget mere end 8-16, så gør du det altid på dine egne præmisser. Du kan vælge opgaver til og regnvejrsdage fra. Du kan vælge at lægge dit overarbejde søndag aften og sove længe mandag morgen. Du kan klappe ad dig selv, når du får en ny kunde i butikken, forære dig selv et påskeæg og fridag onsdagen inden skærtorsdag, eller du kan beslutte dig for at arbejde dobbelt op i november for så at holde en dobbelt så lang juleferie i december.

Børnene har allerede fanget den. De siger nemlig – hvis du husker at lytte efter – at de ikke gider at blive voksne, hvis det betyder, at de skal noget så kedeligt som at ”gå på arbejde”. Men hvis du spørger dem, om de gerne vil hjælpe med at gøre syge mennesker raske, opfinde en app, der kan reducere skrald, eller bliver trænere af unge fodboldtalenter, så ser de anderledes på sagen. Det er jo ikke arbejde. Det er jo sjovt og meningsfyldt!

LÆS OGSÅ: Er du også træt af, at det er dig, der har styr på praktikken i hjemmet?

Og så er det jo næsten snyd, at man faktisk får penge for at lege, lytte, udvikle og dygtiggøre sig inden for sit talent eller en hobby, man elsker. Men det er faktisk sådan, mange af os selvstændige allerede har det. Vi føler, at vi snyder. For det er jo leg. Og det er det, der gør, at vi godt kan overkomme de dage, hvor det føles som om, hverdagen snyder os for ro, orden og medvind på cykelstien.