Lærke Kløvedal om stor beslutning: “Vores børn ved det ikke engang…”
Den 43-årige radiovært og madanmelder på Politiken har bestilt østers, sauce og sprut til morgenmad. Hun er forelsket på niende år og bor på Amager, hvor lykken, tilsyneladende, findes. Men for at komme derhen, har hun måttet igennem stress og æde al skam.
Vi skal have østers, Eggs Benedict og Bloody Mary. Det har Lærke Kløvedal bestemt, ligesom hun har bestemt, at vi skal spise på Marchal på d’Angleterre. Hun elsker østers. Det gør jeg ikke. Men så kommer køkkenchefen Jakob de Neergaard ud med sine rare øjne og fortæller om, hvordan han kan få selv dem med meget smal smag omvendt.
Den lille østers, som ligger på en storslået tallerken, er smagt til med yuzu og frisk wasabi, revet på tørret hajskind. 1-2-3 NU. Nej. Not for me. Det har hverken noget med råvaren, anretningen eller selskabet at gøre. Det handler om følelsen af at drukne i vandmand. Lærke Kløvedal tager én, så én mere, og sådan fortsætter hun, som var det shots på Langelandsfestival.
LÆS OGSÅ: Anne og Lizet står bag eget magasin: ”Vi har interviewet en papegøje”
Hvorfor er morgenmaden vigtig?
“Normalt spiser jeg faktisk ikke morgenmad. Jeg drikker bare en kop sort kaffe, som jeg er så heldig at få serveret på sengen af min kæreste Peter hver evig eneste morgen. Han gør det af kærlighed, men også fordi han har set, hvor godt det virker. Jeg er ikke i det bedste humør, når jeg vågner. Men generelt er mit humør blevet bedre, og det skete, da vi flyttede til Amager for et år siden. Alt er blevet bedre, efter vi er flyttet til Amager.”
“Alt er blevet bedre, efter vi er flyttet til Amager.”
Det er et vildt statement…?
“Jeg har haft det svært med Amager i 40 år. Jeg er født derude og boede der de første to år af mit liv. De næste 20 år boede jeg i Thy, så kom jeg tilbage til København. Jeg har boet alle mulige steder. Det eneste, jeg har vidst med sikkerhed, var, at jeg bare ikke skulle bo på Amager. Men så fandt vi et hus derude, som ligger på en lille lukket gade med byggeforeningshuse fra 1890. Vi har syv minutter til vandet på cykel, vi bader stort set hver dag, og det er lige ved siden af metroen, så der er seks minutter herind til Kongens Nytorv. Og så har vi den her sindssyge tryllehave, hvor der bare bliver ved med at komme skatte op af jorden.”
Jeg har en fordom om, at folk, der flytter til Amager, prøver at overbevise sig selv, hinanden og andre om, at det er det fedeste sted at bo uden egentlig at mene det?
“Jeg er helt med. Men jeg har det lidt, ligesom jeg har det med østers. Jeg kommer aldrig nogensinde til at overbevise nogen om, at de skal flytte til Amager. Never ever. For det er et lidt hemmeligt, lykkeligt sted.”
Hvor længe op ad dagen kan du køre på sort kaffe?
“Jeg sidder og skriver hele formiddagen, og så steger jeg en masse kål på panden, som jeg spiser ved 12-tiden. Det er vel en art faste. I hvert fald forsøger jeg ret ihærdigt at sørge for, at der går et sted mellem 12 og 16 timer fra sidste måltid om aftenen til første måltid dagen efter. Jeg spiser og drikker jo ret voldsomt i mine jobs, så jeg har måttet tage den konsekvens.”
Og det kan du, fordi du arbejder hjemmefra?
“Ja. Det er det bedste, der er sket i mit liv. Ej. Det bedste, der er sket i mit liv, er, at jeg mødte Peter. Det næstbedste er, at jeg flyttede til Amager. Det tredjebedste er, at jeg er blevet selvstændig og arbejder hjemmefra. Jeg er uddannet filmproducer, og fra jeg var 20, til jeg blev 28, arbejdede jeg 60 timer plus om ugen. Så blev jeg uddannet journalist i 2013, jeg var alderspræsident på SDU i Odense, og så blev jeg fastansat på DR. Jeg supporterede bl.a. værter på Deadline og var redaktionschef på Quizzen med Signe Molde. Så var den oppe på 60 timer igen. Så sagde jeg op. Jeg ville ikke arbejde så meget, som jeg gjorde. Jeg begyndte at madanmelde, og da jeg stod uden job, opfandt jeg Det Sidste Måltid, som jeg heldigvis fik solgt ind.”
LÆS OGSÅ: Nira Kehar om skilsmisse: ”Jeg kunne ikke slippe det og var knust”
Du har jo drømmejobbet – som madanmelder… Hvordan bliver man det?
“Folk tror, at der er nogen, som kommer hen og spørger: “Kunne du ikke nok tænke dig at være madanmelder hos os?” Sådan fungerer det ikke. Jeg skrev uopfordret til Politiken, “Må jeg ikke anmelde mad for jer?” De svarede ikke. Så skrev jeg igen. Det er bare med at æde al skam. Jeg har anmeldt for dem siden 2017, og jeg er taknemmelig for det hver dag.”
Dit liv virker pænt lykkeligt. Hvad vil du brokke dig over?
“Jeg vil sgu ikke brokke mig. Jeg vil hellere sige det sådan, at det er mig meget magtpåliggende at have det godt. Jeg har brugt meget krudt på at forsøge at ændre ting i mit liv, der ikke fungerede. Og fundet ud af, at jeg ikke nødvendigvis kan ændre tingene, men at jeg godt kan flytte mig væk fra de rammer eller de forhold, der gør, at jeg ikke har det godt. Der er ingen grund til at bruge hele livet på at være med i et game, hvor du altid er udkørt og altid løber efter et eller andet, som du knap nok når at definere, hvad er. Der er så mange andre fede games derude. Dejlige jobs, vidunderlige kærester. Brug energien der i stedet.
Jeg har været sygemeldt med stress ad to omgange. Én gang, da jeg lavede film og én gang fra DR. I arbejdslivet er der ikke andre end dig selv, som passer på dig. Jeg har taget konsekvensen, for jeg vil ikke stå dér igen, og derfor blev jeg selvstændig. Jeg har fundet ud af, at jo mere halløj jeg skærer ud af mit liv, jo bedre har jeg det, og så gælder det jo om at definere, hvad halløj er. Hvad er forstyrrende støj? Og hvad er livgivende energi? For at finde ud af det, skulle der være stille i en periode, så jeg kunne lytte efter.”
Du har radio-portrætprogrammet Det Sidste Måltid, hvor du serverer dét, dine gæster drømmer om, bliver deres sidste måltid. Hvad skulle dit eget sidste måltid være?
“Det kunne i hvert fald godt starte sådan her. Jeg elsker måltider, der strækker sig over lang tid. I sommer var Peter og jeg på Kadeau på Bornholm. Mellem retterne gik vi ned og badede.”
Du ligner én, der er forelsket… I har været sammen i ni år!
“Han er fandeme så sød. Så nice!”
Er I gift?
“Nej.”
Nu ser Lærke Kløvedal underlig ud i hovedet.
“Nu bliver det virkelig mærkeligt, for vores børn ved det ikke en gang. Men det her magasin kommer først ud til december, ik? Jamen… på Kadeau, der i sommer, besluttede vi, at vi skulle giftes. Vi var helt skudt af på sol, hav, mad og vin. Så blev vi enige om, at vi skal giftes.”
Hvorfor skal I giftes?
“Lige siden jeg mødte Peter, har jeg villet giftes med ham. Jeg vil være sammen med ham altid.”