Fra økonomichef til blomsterbinder: Lene sagde som 52-årig op og fulgte en livslang drøm
Sommerblomster har været en kilde til stor glæde hos Lene Poulsen, siden hun gik med sin mormor i haven og bandt små buketter. Hun droppede det sikre job som økonomichef og sprang ud som blomsterbonde med egen mark.
Solen er brudt frem mellem skyerne på himlen over Ejstrup ved Kolding. Midt i en mark med sommerblomster i alle farver og højder går Lene Poulsen med en skyggende stråhat på hovedet og et læderbælte med værktøj om livet. Hun kommer forbi en samling lyserøde frøkenhat, der trænger til kærlig pleje – og det får de straks. Lene griber saksen i bæltet og klipper de visne hoveder af, så nye kan myldre frem.
"Jeg elsker at gå i min egen lille blomsterboble. Herude smiler jeg altid," siger hun med et ansigtsudtryk, der ikke lader nogen i tvivl om hendes velbefindende. Som lille pige blev hun inspireret af sin mormor, som havde en stor, flot skærehave.
"Så gik jeg efter hende i haven og fik lov at binde mine egne små buketter," fortæller hun.
Mandshøje hvide blomster af sorten stolt kavaler vajer i vinden, og Lene klipper en stor buket og kigger på den. Hun kan stadig blive betaget af naturens magi og skaberkraft.
"Tænk, at sådan et lillebitte frø kan blive til dem her. Det er da fantastisk," siger hun og fortsætter sin tur rundt mellem lilla verbena, pink evighedsblomster og mange flere smukke skabninger. Lene skærer blomsterne og binder dem til buketter og anden pynt i "grøftekantsstilen", som er blevet hendes varemærke. Hun sælger ikke i en butik, men kun gennem sin hjemmeside til fester og andre arrangementer.
Fandt sit kald
For fire år siden var 55-årige Lene stadig ansat som økonomichef på et reklamebureau, men kontorstolen rokkede af og til uroligt under hende. Hun følte, at tiden var inde til nye udfordringer, og hun havde lyst til at leve en livslang drøm ud. Hun talte med sin mand om, at hun "en dag ville åbne en blomsterbutik", men da hun fik fingrene i en særlig bog, gik et lys op for hende.
"Jeg læste blomsterguruen Erin Benzakeins bog om at dyrke blomster på en bæredygtig måde. Og der gik det op for mig, at det var mit kald at få min egen blomstermark. På det tidspunkt var min yngste datter også flyttet hjemmefra, så jeg følte, at tidspunktet var rigtigt," siger Lene, da hun sidder i sit værksted ved blomstermarken og fortæller.
I 2017 lånte Lene et stykke jord af sin ven, Ivan, som er gartner. Hun såede tre rækker á 10 meter for at se, hvordan resultatet blev. Det lykkedes at skabe smukke blomster, som hun bandt til buketter. Succesen gav hende modet til at satse på firmaet, som hun gav navnet Wildflowers. Hun sagde sit job op, selvom det ikke var nemt.
"Jeg tudede, da jeg gik ind til min chef for at sige op. Jeg var så glad for mine kolleger, og jeg havde dårlig samvittighed over at gå. Men jeg vidste også, at jeg var nødt til at springe ud. Det siges, at når vi bliver 80 år og ser tilbage på vores liv, fortryder vi kun det, vi ikke gjorde. Det tror jeg er rigtigt," siger hun.
Mange spørger Lene, om hun kan leve af Wildflowers. Og til det svarer Lene altid, at hun lever for det. Hun havde en god opsparing, og hun har skåret sit forbrug ned for at leve drømmen ud.
"Jeg var et sted i mit liv, hvor det kunne lade sig gøre. Havde jeg stået som enlig mor med to børn hjemme, havde jeg ikke gjort det."
Familiedag i marken
I Lenes værksted ligger afskårne blomster, som skal samles til en buket. Hun nyder processen med at finde på, hvordan buketterne skal se ud. Hun har ingen hjælp ud over en enkelt frivillig dame, så for det meste går hun alene rundt i marken og på værkstedet. Hun nyder roen og kan mærke, at al den fysiske bevægelse i hverdagen har gjort det af med stress og ubehag i ryggen.
"Om sommeren har jeg nogle gange meget lange dage, som begynder klokken syv om morgenen i marken og slutter klokken 22. Men det føles godt, og jeg bliver naturligt træt," fortæller Lene, som bor cirka 15 kilometer fra blomstermarken.
På Lenes fødselsdag den 15. april er det blevet en tradition, at hun får familiens selskab i marken. Hendes mand, døtrene, Sarah på 28 og Stine på 26 år, og deres kærester trækker i gummistøvlerne og hjælper til med at fræse og klargøre marken til en ny sæson. Det er en dag, Lene altid ser meget frem til.
"Der er god stemning, og vi hygger os sammen. Pigerne synes, det er megasejt, at jeg er gået efter min drøm, og de kan mærke, jeg er glad," siger Lene, inden hun rejser sig og fortsætter sin opgave med at binde blomster til weekendens bryllup.