Musiker Mekdes: "Jeg kan blive helt bange for, at jeg er den eneste, der kan lide det, jeg laver"

Hvad er din baggrund? 

"Jeg er født i Etiopien, men blev adopteret til Danmark, da jeg var otte måneder gammel. Jeg er vokset op i en lille by, der hedder Starup, som ligger i Haderslev. Da jeg var 12 år, flyttede min forældre og jeg til Kolding, hvor jeg har boet lige siden. I dag bor jeg i et dejligt hus for mig selv, hvor jeg har masser af plads til at være kreativ."

Hvornår kom musikken ind i dit liv?

"Den har altid været i mit liv. Min mor har fortalt mig, at jeg sang, før jeg snakkede, og jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har villet andet end at leve af at være musiker. Det kommer ikke fra mine forældre. De interesserer sig mere for sport og er en klassisk dansk håndboldfamilie. De har altid støttet mig 100 procent, men det var ikke nemt at ville musikken i lille Starup. Hverken jeg eller mine forældre kendte nogen, der havde noget med musik at gøre, som kunne undervise mig, så jeg har lært mig selv alt, hvad jeg kan."

LÆS OGSÅ: Opråb fra Annika Aakjær: "I skal alle vide, at vi har tænkt os at holde sammen, og at vi ikke længere holder kæft"

Hvordan?

"Det tidligste jeg husker, er, at jeg fik en karaokemaskine med indbygget mikrofon og kamera. Så jeg optrådte på mit værelse, under min diskokugle, og optog det hele imens. Hvis det ikke var perfekt, gjorde jeg det hele om. Sådan er det fortsat. Da jeg fik mit første kamera, filmede jeg mig selv synge den samme coversang om og om igen hver dag efter skole. Da jeg fik mit første keyboard, lærte jeg mig selv at spille mine yndlingssange ved bare at lytte til dem. Jeg var en freak, når det kom til at lære ting udenad. Hvis der var Melodi Grand Prix i fjernsynet, brændte vi det på dvd, og så øvede jeg mig på moves og sange, så jeg kunne vise det til de andre i skolen om mandagen. Alle de ting tilsammen har været med til at skabe min forståelse for musikken."

Har du aldrig modtaget nogen form for undervisning i musik?

"I 1. g søgte jeg ind på MGK-linjen (musikalsk grundkursus, red.) i Kolding for at blive dygtigere til musik. Jeg kom helt klart ind pga. mit gehør og min performance, for min teoretiske viden var lig nul, og jeg mødte op til optagelsesprøven uden at kende til noder. Jeg havde kun lige lært akkorder en måned før, så jeg fakede mig helt sikkert ind. Men det betød også, at jeg var meget langt bagud i forhold til de andre elever. Jeg droppede dog ud efter halvandet år, fordi jeg ikke følte, at det var det rigtige sted for mig. Jeg ville hellere bruge tiden på at finde min lyd og dygtiggøre mig inden for det. Det er jo ikke det teoretiske, der afgør, om du er en god musiker eller ej, men det er altid rart at have med i rygsækken."

Som 17-årig blev du tilbudt en pladekontrakt og takkede nej. Hvorfor? 

"På det tidspunkt var jeg godt klar over, at når jeg engang havde fundet min lyd, ville jeg også gerne selv skrive og producere min musik. Det var ikke det, pladeselskabet foretrak. Men jeg sagde faktisk ikke direkte nej til dem. Jeg gik hjem og besluttede mig for at lave mit første nummer og sendte det til dem med beskeden: “Jeg sætter pris på, at I vil arbejde med mig. Her er en sang, jeg har lavet, og det her er mit univers. Hvis det ikke er noget for jer, så tror jeg ikke, at jeg er den rette for jer.” Jeg fik aldrig svar, så det var jo bare et klart nej. Det var sangen Right Direction, som endte med at blive min debutsingle."

Hvor kommer selvtilliden fra?

"Mine forældre og min storebror er meget standhaftige og selvsikre, når det kommer til deres arbejde, så måske det har smittet af på mig. Som lille var jeg et problembarn, der havde brug for at få sat grænser, så mine forældre lod mig kun gøre eller få noget, hvis jeg havde fortjent det. Jeg er vokset op med, at der sker ikke noget, hvis du ikke arbejder for det, så jeg føler faktisk, at min selvtillid passer til min indsats. Jeg har kæmpet hele livet for at nå hertil og skal ikke bare tage det første det bedste, for så risikerer jeg, at alt er spildt."

Hvordan vil du selv beskrive din musik? 

"Jeg har svært ved at beskrive min egen musik, for jeg synes hele tiden, at den udvikler sig. Men det er en god blanding af pop, soul og R&B, og så er jeg meget melankolsk, hvis jeg selv skal sige det."

LÆS OGSÅ: Manilla Ghafuri er træt af fordomme

Hvad er du inspireret af?

"Når jeg skriver sange, er jeg meget inspireret af Jorja Smith, H.E.R., Mahalia og Nao. Det er dem, jeg altid vender tilbage til, når jeg lige skal mindes om, hvilket univers jeg føler mig hjemme i. Når jeg producerer, er det nok en blanding af, hvad jeg lytter til og min indre rytmik, som er meget afrikansk i sin vibe."

Hvorfor er det vigtigt for dig at skrive og producere alt selv?

"Jeg er en nørd, som elsker hele tiden at blive bedre. Derudover kan jeg bedst lide at arbejde i mit eget tempo. Lyde og universer er svære at forklare, så jeg synes, det nemmere og tryggere at gøre det selv end at skulle forklare det til andre. Men jeg kan blive i tvivl, om min selvkritik er konstruktiv, eller om det er, fordi jeg er bange for at gøre noget, andre ikke kan lide. Der er ikke nogen til at fortælle mig, om det er fedt eller ej, så jeg kan blive helt bange for, at jeg er den eneste, der kan lide det, jeg laver. Men i sidste ende er det langt sjovere, end det er hårdt, for jeg får lov til at lave lige, hvad jeg har lyst til, og heldigvis har jeg et team, der støtter mig rigtig meget."

Er der særlige emner, der optager dig? 

"Jeg synes, at vores forhold til sociale medier er meget interessant. Jeg tror ikke altid, at de er så gode for vores mentale helbred og selvbillede. Det er ikke godt, hvis vi lader antallet af likes og følgere definere vores værd."

Hvad er dit eget forhold til sociale medier?

"Jeg tror ikke, det er muligt at markedsføre sig selv på Instagram uden at sammenligne sig med andre. Det behøver ikke være negativt. Jeg finder masser af inspiration hos andre, men jeg har ikke lyst til at sammenligne den, jeg er og kvaliteten af det, jeg laver, med likes og følgere. Hvis andre får flere likes og følgere, er de så bedre? Sådan synes jeg ikke, man kan stille tingene op. Derfor har jeg bevidst valgt ikke at investere så meget tid i de sociale medier, for jeg kan mærke, at jeg bliver trigget til at tro, at mit værd hænger sammen med det. Jeg følger næsten heller ikke nogen, for jo færre opslag, jeg skal kigge på, jo mindre tid bruger jeg."

Har du oplevet udfordringer i musikbranchen pga. dit køn?

"Her kommer jeg med et kedeligt, men dejligt svar, hvilket er nej. Jeg har primært arbejdet selv, og jeg er omringet af folk, som vil mig det bedste."

Hvad tænker du om søstersolidaritet i musikbranchen? 

"Jeg synes, at det er megavigtigt og kan også mærke den gode vibe, der florerer mellem kvinder i musikbranchen. Nu er jeg jo meget ny i gamet og kender derfor ikke så mange, og jeg lever under en sten i Kolding, men jeg glæder mig til at nå længere med min karriere og ind i branchen, så jeg kan give andre det klap på skulderen, som jeg selv har fået."

LÆS OGSÅ: Maya Albana: "Jeg oplevede, at jeg meget ofte blev talt ned til"

Hvad har været den største udfordring i din musikkarriere?

"At tage 100 procent kontrol over det musikalske. Du møder mange mennesker på din vej, der alle har meninger om, hvad du skal og ikke skal. Det kan føles som at være i en labyrint, når du er ny i branchen, og det kan være svært at skelne mellem, hvad du vil have, og hvad du har brug for. Mit eneste ønske er at have mig selv med hele vejen, men det kan være nervepirrende, når du rent faktisk ikke ved, hvem du skal lytte til."

Hvad fik du tiden til at gå med, da corona aflyste alle koncerter og festivaler? 

"I den første del af lockdown lærte jeg mig selv at spille guitar, og derefter lærte jeg mig selv at producere min musik. Før corona producerede jeg bare så meget, jeg kunne, og sendte det videre til en, som kunne sætte prikken over i’et for mig. Derudover har jeg udgivet min debut-EP, som er min første helt hjemmelavede udgivelse. Straight outta Kolding, då. Jeg er godt i gang med et album, som jeg forhåbentlig udgiver i løbet af 2021."

Hvem er dine forbilleder i branchen? 

"Generelt har jeg stor respekt for de musikere og sangere derude, der kæmper røven ud af bukserne for det, de vil, og ikke giver slip på dem, de er, uanset hvem eller hvad, der kommer i vejen. Hvis jeg skal nævne navne, vil jeg sige MØ, Jada, Tessa og Clara. De er jo for sindssyge! Ud over dem er H.E.R. den helt store vinder hos mig."

Hvad drømmer du om i fremtiden? 

"Jeg drømmer om at få lov til at leve af den musik, jeg selv har lyst til at lave og få lov til at arbejde med en masse mennesker, som arbejder med mig pga. det, jeg laver, og intet andet."