Pia Olsen Dyhr om sin barndom: ”Det meste af tiden var jeg virkelig bange”

Et kig i Pia Olsen Dyhrs blå bog viser en imponerende karriere som folketingspolitiker, to gange minister og formand for SF.

Men hvis man kigger længere tilbage, ser man også en barndom langt fra samfundets top: En opvækst i et socialt boligbyggeri på den københavnske vestegn med en syg far, der drak for meget – og en ung pige med alt for meget ansvar.

”Det meste af tiden var jeg bare bange. Jeg var virkelig bange. Jeg var bange for, hvad der skulle ske med ham. Hele tiden. Da min mor flyttede, sagde han: ’Hvis du flytter fra mig, så begår jeg selvmord’.”

Det fortæller Pia Olsen Dyhr i den nye podcast-serie ”Sådan slap jeg fri af…” fra appen Talk Town.

Læs også: Luise er gift og bor med to mænd: ”Jeg deler seng med den ene og børn med den anden”

Her husker SF-formanden tilbage på tiden efter hendes forældres skilsmisse. Hun var kun 11 år gammel, da hun skulle tage stilling til, om hun ville bo hos sin mor eller far. Valget endte på faderen, der var syg med diabetes og i perioder drak for meget – mest fordi Pia følte et stort ansvar for ham og ikke havde lyst til at efterlade ham alene.

”Jeg havde jo set, at hvis han ikke fik mad eller insulin, eller hvis han drak for meget, så var det rigtig skidt. Og der var nogen, der var nødt til at holde øje og være den voksne. Det blev mig,” husker hun tilbage i podcasten.

Levede i konstant angst

Det blev en barndom, hvor hun konstant forsøgte at være på forkant for at lure, om hendes far var i dårligt humør eller havde en god dag. Hvis det første var tilfældet, kunne han nemlig blive rasende over de mindste ting – en opvask, for eksempel. Eller et par tabte nøgler.

Og så var der de ubehagelige øjeblikke, når han fik insulinchok og faldt rystende om på gulvet. Her lærte Pia som barn at finde et glas mælk frem og blande det med sukker i håb om at få ham tilbage i balance. Nogle gange lykkedes det og andre gange ringede hun efter en ambulance.

Det var en tid, hvor hun ofte følte sig utilstrækkelig og konstant levede med angsten for sin fars velbefindende. Og samtidig skammede sig over, at han drak.

”Det var enormt skræmmende, for jeg tænkte: Hvad sker der nu med ham?”

Kirken blev et helle

Der var dog ét sted, Pia Olsen Dyhr kunne finde ro som barn, og det var i kirken, hvor hun sang med i kirkekoret.

”Kirken blev mit trygge sted. Det blev det der sted, hvor jeg kunne komme hen og snakke om noget andet, være en anden og blive udfordret på en ny måde, ”siger en tydeligt berørt Pia Olsen Dyhr i podcasten.

Læs også: 30 populære podcasts, du bør unde dine ører

Hun forklarer, at kirken også blev det sted, hvor hun fik nye venner og mødte nogle voksne i hendes liv, nærmere bestemt organisten Bent og hans kone Laila, der endelig så hende som det barn, hun var.

”De blev ekstra forældre. Fordi min far var jo den der… Jeg kunne ikke rigtig vide, hvor jeg havde ham. Han var helt fantastisk sød, når han ikke havde drukket. Og han kunne være helt forfærdelig ond, når han havde drukket. Og så var han jo barnet. Jeg var jo den voksne i forhold til ham.”