Prinsesse Marie
SPONSORERET indhold

Før prinsesse Marie blev gift med Joachim: Det havde nær kostet dem forholdet

Prinsesse Marie tog fra første øjeblik danskerne med storm. Hendes sødme og umiddelbarhed, de forelskede blikke mellem hende og prins Joachim, men også de stærke, personlige årsager, der ligger til grund for de fleste af hendes protektioner, har rørt danskerne.

Af:: Maria Lützen Foto: Niels Henrik Dam
26. jan. 2021 | Livsstil

I et nyt afsnit af "De kongelige" taler HER&NUs Nikolaj Vraa med Berlingskes kongehusekspert Jakob Steen Olsen om prinsesse Maries opvækst i Paris og Genève, hendes syv år i USA, livet som prinsesse og ikke mindst som mor til børnene prins Henrik og prinsesse Athena.

Det handler også om opholdet på kostskolen Beau Soleil, der både gav Marie et frirum efter forældrenes skilsmisse, men også en dansk veninde, der endte med at introducere hende til prins Joachim i 2002.

- Vi fandt ud af, at vi var de eneste fransktalende og faldt i snak på den måde, fortalte prins Joachim i et interview med Jyllands-Posten forud for brylluppet i 2008.

Herefter stødte de på hinanden hos fælles bekendte et par gange, indtil han efter sin skilsmisse fra prinsesse Alexandra i 2005, direkte opsøgte hende i Paris.

Det postyr det gav, da Marie talte med medier, efter hun var blevet identificeret som hans nye kæreste, havde nær kostet dem forholdet. Efter en kort tænkepause fik de dog talt sig til rette, og den 24. maj 2008 sagde de ja til hinanden ved et romantisk sommerbryllup i Møgeltønder Kirke.

Blandt sine protektioner tæller prinsesse Marie AIDS-Fondet, Landsforeningen Autisme og Folkekirkens Nødhjælp. Her er hun dybt engageret og opfatter nærmest sig selv som en frivillig, der tager del i arbejdet lige fod med organisationernes andre ildsjæle.

For selv om hun har giftet sig ind i den kongelige familie og fået titel af prinsesse, så møder hun stadig alle i øjenhøjde og sørger for at sætte et stærkt personligt aftryk i alt, hvad hun laver.

Hør hele afsnittet på lige her

Anbefalet til dig